Ferie sammen med alle turisterne….


c23df542-65fb-431b-9b80-fa34112ccf30

Vi har heldigvis mormor på besøg i den her uge, så derfor har vi leget turister sammen med alle de andre turister! Vi har været på en sejltur til Vaxholm, en tur på Skansen, en tur inde i centrum og forsøge at kigge butikker med 2 små børn…de fik endda lov til at komme på en stor legeplads inden da! Vi har siddet ude i det herlige vejr og spist pizza og vi har gået ture og har opdaget en svensk perle. Denne her perle er blot  5-10 min væk i bil og da jeg snart har fødselsdag, ønsker jeg mig altså en lille båd for det er da et must heroppe, når vejret viser sig fra sin gode side! Aldrig i mit liv har jeg oplevet noget så fantastisk og der var bare vand, klipper, solnedgang og lyden af både i vandet! Så der skal vi hen igen.

234fec0a-17db-48ed-9c33-484c203e6d28

Vejret er generelt ok for tiden, så selvom det kan være skyet, er der stadig lunt. Vi har også været på stranden og der fandt vi den meste fantastiske skov langs vandet. Sommeren er virkelig skøn heroppe. Det er på billederne meget grønt men i virkeligheden er det så fantastisk og synes at være noget anderledes end Danmark. Jeg elsker at opdage nye steder og selvom vi kun bor 5-6 kilometer fra Stockholm centrum, skulle man tro at vi meget længere væk.

abdb6739-307f-4303-a960-f486a2a145b6

Ferie er altid dejlig, også selvom jeg er en del alene med de små, men det er helt sikkert at næste år gør vi det anderledes…forhåbentlig! Rigtig meget er lukket i nærområdet og det betyder færre folk og her er meget mere stille! Så vi håber at farmand kan få mindst 3, måske 4 ugers ferie næste år. Alt virker nemlig til at være på stand by og alle svenskere tager åbenbart ud at rejse eller andre steder i Sverige, f.eks. i en hytte! Det sidste virker meget populært! Måske man bør prøve det en dag?

Lige nu – foruden ferie, glæder jeg mig til at Game of Thrones starter igen og så bliver det spændende at se, om Ida snart taber en tand?? Hun snakker meget om det og hvad gør man når den er faldet ud og det her med tandfeen og kommer tandfeen om natten hvis jeg putter den under puden mon mor? Faktisk alle de børn hun leger med har tabt en eller flere tænder, så derfor er hun lidt spændt, men det virker ikke som om der er noget i gære. Men der kan vel gå lang tid ik? Hun er 5 men bliver snart 6. Hun skal nok nå det, men det er lidt svært når man er utålmodig.

De næste par uger byder på mere ferie og flere oplevelser og Emmas og min fødselsdag. Vi får besøg og skal også snart en tur til Danmark. Men glæder mig nu mest til vores tur til Gran Canaria. Derfor vil der nok være lidt stille på bloggen de næste par uger. Men jeg glæder mig også til sommerferien er slut, for så skal Ida starte i skole og så skal jeg starte på svensk igen. Der vil derfor helt sikkert være en del at skrive om når vi kommer på den anden side.

Ha en god weekend og en dejlig sommer:o)

Knus og kram fra os i Stockholm

Så starter 5 ugers ferie…:o)

300f0e93-46b7-4f94-943f-d824f17e793f

I dag kom dagen….

Ferie…I…5….UGER…. Altså når jeg nu ikke går på arbejde, vil nogen måske synes, at det jo allerede er lidt ferie og nogle dage kan da føles sådan, men vi har længe haft MANGE praktiske ting at se til. De første måneder vi boede heroppe, brugte jeg dagen sammen med Ida og Emma indtil de startede i børnehave og dernæst havde vi en lang liste over ting der skulle ordnes. Listen er knap så lang, men så kom der lige en flytningen i vejen og her 3, snart 4 uger senere, så begynder det endelig at ordne sig. Tænk sig, alt det lort man får skrabet sammen som vi ikke nåede at rydde op i, inden vi flyttede fra Danmark. Dernæst en masse nye møbler som skulle pakkes ud og sættes sammen eller hænges op. Det lyder virkeligt forfærdeligt at få nye ting, haha, men jeg er bedst til at pakke ud, sætte på plads, rydde op og gøre rent, så Laurits har stået for alt andet og det der skulle hænges op osv, når han kom hjem fra job.

Så nu er vi endelig ved at være på plads og der er snart ikke mere…altså der er altid lidt, men nu kan vi holde ferie, eller jeg og børnene kan holde ferie. Heroppe lukker alt ned i juli – tror jeg nævnte det i min seneste indlæg – og det samme gør förskoler osv. Så da de spurgte hvornår jeg havde behov for pasning havde jeg lidt dårlig samvittighed, for jeg “går jo bare hjemme” og det ved de. Og mit svensk kursus er også slut for denne her gang. I den her uge skulle de nemlig ikke være så mange børn og uge 28 og 29 ville man samle børnene i en anden förskole, men lederen sagde, at der næsten ikke var nogle af de sædvanlige voksne som ville være der…hmmm, What to do? Nå men uge 27 sagde jeg tak til, men synes ikke at børnene skulle et nyt sted hen i 2 uger, så jeg bare kunne “slappe af”. Det viste sig, at da flere forældre hørte at der ville være få børn, fandt de andre løsninger, så det endte med meget få børn, men de har simpelthen haft det så sjovt og de har været på ture og steder de normalt ikke kommer og har fået is og de voksne fulde opmærksomhed. De har ikke været til at slæbe med hjem når jeg kom og hentede. Jeg hentede nemlig noget tidligere, fordi jeg havde dårlig samvittighed, men Ida blev skuffet og ville lege mere så de sidste par dage blev lidt længere.

Så nu har vi 3 ugers ferie uden farmand og dernæst 2 uger med far:o)

Ugerne skulle gerne foregå således:

Uge 1 – besøg af mormor og vi skal hygge, slappe af, spise god mad – og is, rundt på vores ø og se lidt af Stockholm

Uge 2 – besøg af børnenes onkel og kæreste og vi skal hygge og de skal helt sikkert også hygge alene i byen og pigerne og jeg skal nok finde på steder at besøge, når onkel og kæreste skal udforske Stockholm alene. Slut uge 2 kommer min søster og bliver en weekend. Hun har ikke været her før, så det bliver hyggeligt.

Uge 3 – vi tager til DK – her skal vi fejre Emmas fødselsdag, hun bliver en stor pige på 3 år. Vi fortsætter hyggen i Cirkus Summarum og ellers skal vi besøge al den familie vi kan nå. Vi satser også på en endagstur til Legoland.

Uge 4 – Laurits har ferie og han kommer til DK. Midt i ugen tager vi en uge til Gran Canaria. Blir skønt.

Uge 5 – når vi kommer hjem fra en forhåbentlig solskins rig ferie, tager vi i slutningen af ugen tilbage til Stockholm.

Nu hvor vi går på ferie i 5 uger, betyder det også at Ida har haft sidste dag i børnehaven for altid. Når vi kommer tilbage efter ferie, skal Ida starte på fritidshjem og ugen efter, skal hun så starte i SKOLE. Det er så vildt synes jeg:o) Hun glæder sig. Men tror altså ikke helt det er gået op for hende skal hun ikke skal gå i børnehave mere….

Solen skinner heroppe og det er det super god start på sommerferien! I aften står den på sushi og hvidvin:-)

God weekend til Jer alle!

Knus og kram fra os i Stockholm