“Out and about” i Stockholm

Ugen der gik i Stockholm

Jeg elsker at gå ud når jeg får muligheden. Og da vi ikke har nogle der kan passe eller har prøvet at bruge en barnepige, ja så må jeg gå ud uden min mand, men med søde danske piger i stedet. Men det gør skam heller ikke noget. Denne her gang var vi på Rolfs Kök. Det ligger meget centralt og er et lille men hyggeligt sted. Det er svensk mad og svenske råvarer der bruges. Denne her gang var vi kun 4 stk, men det var super hyggeligt alligevel. Vi er mange i gruppen, men det er jo svært at få alt til at passe, så vi alle kan mødes hver gang, så vi melder bare ind fra gang til gang om man kan komme med. Her er et par billeder af maden og min efterhånden sædvanlige drink eller cocktail Whiskey sour. Selvom den ofte ikke er på drinkskortet, kan de lave den alle steder. Den er bare så god…Så det var endnu en vellykket Mom’s night out. Jeg glæder mig til næste måned hvor vi prøver et nyt sted. Og ser nogle af de andre piger også.

666d275b-c612-4a09-bfc8-faa84d9fef36

 

En sidste omgang af svensk…Den her uge var den sidste med svensk. Der var faktisk lidt sørgelig. Det har været rigtig godt for mig at lære svensk og det har været mit fristed og mit “noget at foretage sig sted” når man bare går hjemme. Det har kostet penge, men har været alle pengene værd. Jeg kommer til at savne både min lærer og de andre piger. Og jeg håber inderligt at vi kommer til at holde kontakten fremover. Nogle fortsætter og et par stykker stopper som jeg. I dag var vi på Sthlm Brunch Club inden vi havde sidste lektion. Et sted jeg har været før og helt sikkert vil komme igen. Det ligger faktisk tæt på skolen og et par af de andre piger havde ikke prøvet det før, men vi var alle enige om at det er et besøg værd. Det er også fedt at kende sådan et sted hvis man kommer til Stockholm på en kortere ferie i byen. Inde i centrum ligger der mange cafeer og spisesteder, men de fleste steder kommer der mange turister, så det er meget godt med nogle tips til hvor man ellers kan tage den! Man kan sagtens gå fra centrum af Stockholm og ellers kan man tage toget og gå derfra!

Update på job situationen…

Jeg har været til et par job interviews og håber virkelig snart at der er gode nyheder jeg kan dele med Jer. Men jeg tør ikke håbe noget eller fortælle noget for tidligt hvis intet af det bliver til noget! Men jeg har en god fornemmelse og håber at min mission om at komme i arbejde i løbet af foråret lykkes!

Derudover

havde vi sidste weekend besøg af et vennepar fra Danmark som vi ikke har set længe. De kom torsdag og tog hjem søndag. Børnene legede meget og rigtig godt sammen. De voksne nød god mad og vin. Vi var på museum både fredag og lørdag og både Vasa museet og Naturhistorisk Museum er et besøg værd. Især det sidste for det er et ret stort sted og gratis. Så hvis I kommer til Stockholm og har lidt tid til overs og har børn, er Naturhistorisk Museum et rigtig godt valg.

I skrivende stund er vi på vej hjem til Danmark. Vi skal hjem til en familiefødselsdag og tilbage igen mandag. Så det blir en kort tur. Men det er okay for vi har allerede et par andre ture planlagt både til forår og sommer. I næste uge er der Sportslov (vinterferie) men vi holder kun fri et par dage! Vi har lige haft lang ferie og skal på skiferie i påsken!

Ha en dejlig weekend:-)

Knus og kram fra os i Stockholm

Min “eksamen” i svensk!

Mit svensk kursus er ved at være slut, jeg har kun kort tid igen og i den forbindelse skulle jeg lave et projekt. Et emne som jeg selv bestemte, og derefter skulle jeg fremlægge det for klassen. Det samme skulle alle de andre. Der var én regel og det var, at vi ikke måtte lave et projekt/emne om det samme. Så da vi er mere end 10 i klassen, så bliver de sidste timer fyldt med disse fremlæggelser. Min er “overstået”, da jeg var en af de første. Vi skulle i starten af januar, da klassen startede igen, finde på et emne, som man havde lyst til at fortælle de andre om og så havde vi lidt tid til at tænke over hvordan man kunne gøre det. For at undgå alt for mange forskellige emner, skulle noget af arbejdet foregå i grupper. Mit emne var “hvordan skaber man et netværk, når man flytter til et nyt land”. Et emne som jeg selv synes er ret interessant og det skulle jo selvfølgelig indeholde min egen erfaring og tips til hvordan man skaber et netværk. Jeg følte mig helt som en lille skolepige igen, et lille projekt som skulle fremlægges og tænk nu hvis det lød åndsvagt. Utroligt hvad et andet sprog kan gøre ved ens nervøsitet. Det er jo bare svensk. Men de andre grinede bare ad mig og sagde, tænk dog lige på os…du er jo alledere god til svensk, så du skal slet ikke være nervøs:o) Og ja selvfølgelig gik det jo fint. Min lærer sad pænt og smilede og nikkede og tog notater og bagefter kom hun med en kommentar. Så det var ikke en rigtig eksamen, men alligevel sjovt at prøve. De andre havde emner som kulturlivet i Stockholm, svensk mad, hvad kan man lave med børn i Stockholm og lignende emner som disse. Så fik da også et par tips til nogle forskellige spisesteder og steder at gå hen, samt steder som jeg ikke kendte til. Jeg har 2 uger igen og der mangler fortsat nogle fremlæggelser. Bagefter er jeg er igen fri som en fugl, men forhåbentlig med et job snart. Egentlig kunne jeg bare fortsætte med svensk, men føler mig klar til at stoppe nu og videre til et arbejde. Forhåbenligt et dansk, måske et svensk. Hvem ved..:o)

img_5524

Sidste weekend skulle vi fejre fastelavn og en dansk tradition skulle fejres heroppe i Stockholm i Den Danske forening i Stockholm. Men sygdom hos børnene måtte desværre sætte en stopper for det. Det startede lørdag og søndagen blev værre. Begge har været ret syge med en ordenligt omgang influenza og det har taget mange dage den her gang. De har ikke været så syge meget længe. Og i sådan en situation er jeg jo kun glad for at jeg ikke arbejder lige nu. Men i går kunne de endelig komme afsted og jeg kunne komme til svensk. Fastelavn må derfor vente til næste år, desværre. Godt jeg ikke havde fortalt børnene hvad vi havde af planer, så var de formentlig blevet ret skuffet.

Her ses et par syge børn…

img_5503

Denne her weekend bliver rigtig god. I går aftes ankom de bedste venner fra Danmark. De skal være hos os til søndag og vi skal bare hygge os både børn og voksne. Vi har i dag været kulturelle og set Vasa museet som ligger på Djurgården. Et sted hvor der ligger mange andre kulturelle steder. Vi har været der en enkelt gang før, men det er et godt sted for børn og det er et stort museum, så der er masser af plads at boltre sig på. Vasa er et meget meget gammel skib som sank første gang det skulle i vandet i Stockholms havn. Der lå det så i rigtig mange år, men tilbage i 1950’erne fik man hevet det op og i dag er det udstillet. Det er virkelig kæmpe og der følger en masse historie med og en lille film, som børnene kan se på museet. Det er også spændende at se alle de ting som var om bord på båden som man har restureret og udstillet. Alt i alt et super godt museum, som er gratis for børn, så det er kun de voksne der skal betale en entre pris på sek kr 130. I morgen overvejer vi også et museum. Vi må se hvad vi får tid og lyst til. Men når der er 4 børn, skal der altså ske lidt aktivt. Derudover synes jeg også det er rart at gæsterne ser lidt af Stockholm, når nu de er her. Ellers skal den stå på hygge, god mad og børnene skal da se børne MGP naturligvis:o)

3cb8575f-4179-4cd0-ba8f-68ccdbba5aba

God weekend.

Knus og kram fra os i Stockholm

Danske traditioner i Sverige!

Fastelavn

Vi har før i tiden altid fejret fastelavn (altså siden vi fik børn:o)) og da vi boede på Frederiksberg, var vi altid med til den lokale fastelavns fest som var for både børn og voksne. Det var super hyggeligt og det savner jeg faktisk. Men man fejrer ikke fastelavn i Sverige. Men så er det super dejligt at Den Danske Forening i Stockholm inviterer alle danskere som har lyst og som har børn til at fejre fastelavn. Så det skal vi på søndag og det blir hyggeligt, håber jeg. Der kommer nogle af de piger/mødre som jeg mødes med når der er mom’s night out og så kommer der naturligvis også en masse som vi ikke kender. Jeg har ingen ide om hvordan og hvorledes, men de andre piger jeg kender, har fortalt at det plejer at være hyggeligt og sjovt, så nu prøver vi det. Børnene ved det ikke endnu. Vi har heller ikke købt nogle særlige kostumer, for pigerne har altså jeg ved ikke hvor mange prinsesse kjoler i skabet, så det må de få på. Og det vil de sikkert også. Jeg ved ikke hvor mange medlemmer Den danske forening i Stockholm har. Vi er ikke medlem, og jeg ved faktisk ikke om det indebærer noget specielt at være medlem. Men jeg ved, at man kan benytte sig af deres tilbud og de annoncerer når der er arrangementer som f.eks. fastelavn, julemarked, Mortens aften osv. Og det er en super god mulighed for at møde andre danskere i Stockholm. Måske vi burde bruge det noget mere eller blive medlem. Jeg må huske at tage nogle billeder så I kan se hvordan det gik.

Frihed til at nyde…

Når man som jeg ikke arbejder er det virkelig med at nyde friheden. Det gør jeg virkelig også, men efter jeg er begyndt at kigge mig om efter en ny karriere, betyder friheden ekstra meget. Derfor har både Ida og Emma haft en hel fridag sammen med mig men hver for sig. Emma blev ikke spurgt om hun ville holde alene med mig eller om hun ville holde sammen med Ida også. For da Ida blev spurgt ville hun have en hel dag alene med mig, så det blev besluttet at de skulle have en dag hver. Emma og jeg slappede af, gik en tur og var på yndlingscafé og spiste boller. Om eftermiddagen var vi i svømmehallen. Sådan en dag nyder Emma og hun tænker ikke at hun som sådan holder fri fra børnehave. Hun tror bare det er weekend. Ida ville gerne på cafe og hun kan godt lide at ose, så vi kiggede på smykker i H&M’s børneafdeling. Vi tog på Joe & the Juice, for det elsker hun. Og da vi kom hjem så hun en masse Ipad inden lillesøster skulle hentes. Det er så dejligt at jeg kan gøre det nu og her, men ved også at det kommer til at knibe lidt når og hvis jeg begynder at arbejde igen.

Jeg ville også gerne gøre det endnu mere, men jeg har stadig mit svensk kursus 2 gange om ugen og siden jeg postede på facebook at jeg ledte efter job, har jeg faktisk haft en del at gøre. Ansøgninger at skrive, CV er blevet sendt ud og jeg har faktisk været til et par samtaler også. Så nu venter jeg og ser om det bliver til et job. Ellers har jeg lidt ekstra interviews og andre muligheder så håber da, at jeg kommer i job i løbet af foråret. Det er lidt specielt at gå tl jobsamtaler. Det er så længe siden, men det er en god øvelse og nogle af dem har været på svensk. Så det betyder lidt ekstra at gennemføre sådan et interview på svensk…!! Men det viser bare, at jeg trods alt har fået lidt ud af mine mange timer på Folkuniversitet. Kan kun anbefale det hvis man kommer til Stockholm for at arbejde og gerne vil lære svensk. Mange virksomheder betaler gerne for det og ofte siger de ok til at man må bruge arbejdstiden. Ellers tilbyder de mange forskellige kurser på mange forskellige tidspunkter. Jeg skal nok holde Jer opdateret på hvad der sker med jobsene. Vil heller ikke fortælle for meget nu, for tænkt nu hvis jeg det ikke blir til noget, så er det lidt øv at have fortalt det til alle:o)

Ida er begyndt at stå på skøjter. I og med at vejret er ret anderledes og noget koldere om vinteren heroppe, er der større chance for at skøjte på en sø eller et lokalt sted. Og dem findes der altså mange af. Derfor fik hun skøjter i julegave, for det er altså en begivenhed som de ofte bruger i skolen. Og det er sødt og sjovt at se, at jo mere hun øver sig, jo bedre blir hun. Ligesom når hun øver sig på svømning. Så nu skal jeg og Emma også have et par skøjter, så hun ikke skal stå alene. Dem kan man jo købe nye eller brugte, men det fede er, at her på øen, ligger der en butik som sælger og bytter brugte skøjter, så tænker at jeg skal snuse lidt der efter nogle skøjter. Heroppe skal udstyret være i orden og alle børn har jo skøjter, hjelm, ski, kælke og gerne mange forskellige slags og de slæber det hele med i skolen. Det føles lidt anderledes end en regnfuld og blæsende vinter hjemme i DK. Og alle elsker at være ude. Vores børn begynder at pive når de har været ude i en time. Men så er det bare på med tøjet:o)

Her er et billede af en semla! Det ligner en fastelavnsbolle men det er det slet ikke!! Men de her semla er alle vegne, hos alle bagerier og andre indkøb og de smager okay! Egenligt er det en bolle med en mandelmasse og flødeskum! Så nu hvor man ikke kan få de “rigtige” må man “nøjes” med en semla😋 Desuden virker det typisk svensk at spise en semla! Lidt ligesom kanelbullar!

God weekend!

5e953f70-acf1-4870-af7d-b3e1a32ed1ee

 

Knus og kram fra os i Stockholm

Om at tage chancer…

Jeg har længe gået med tanken om at finde et job eller begynde at læse. Jeg har haft rigtig lang tid til at tænke og undersøge mange ting. Da jeg startede med at gå hjemme var det en fantastisk følelse. Ikke at skulle tidligt op om morgenen, vi kunne gøre hvad vi ville, hvornår vi ville, og hvis børnene var syge, så blev vi bare hjemme. Der var/er ingen “sten, saks, papir” om hvem der skulle/skal blive hjemme. For det skal jeg…Desuden var jeg lige inden jeg stoppede med at arbejde, nået til et punkt hvor jeg var træt af mit job og havde brug for forandring. Og det fik jeg. Men nu er det begyndt at ændre sig, og det startede nok da Ida begyndte i skole sidste år. Hun skal være i skole på et bestemt tidspunkt, så nu skal vi igen ud af døren til en bestemt tid. Og da hun begyndte at falde til i skolen, vendte jeg tilbage til svensk og tog næsten 4 måneder med svensk, hvilket gav mig et rigtig godt boost og mere selvtillid til at snakke det. Men tiden går bare så stærkt og jeg føler næsten ikke jeg kan følge med.

Så hvad nu?

Jeg har nu besluttet mig for at finde et job og er derfor gået i gang med at lede. Jeg har også sagt til mig selv, at det måske bliver svært og at jeg ikke må blive skuffet, hvis jeg kommer til samtaler og ikke får jobbet. Hvis ikke jeg finder et job, tænker jeg, at den uddannelse jeg hele tiden har tænkt på, vil jeg søge ind på til sommer med start august. For det vil jeg også. Men jeg trænger til at komme lidt ud og bruge min hjerne nu og derfor kigger jeg nøje hver dag efter nye jobs. Der er en del dansktalende jobs heroppe, men de fleste er på fuldtid og jeg leder efter et deltidsjob, så det er helt klart en udfordring, for dem er der ikke mange af. Jeg har lavet mit CV klar, så det er klar til at sende ud sammen med en ansøgning. I sidste uge tog jeg dog chancen og gjorde noget anderledes – sikkert meget normalt at gøre i dag på de sociale medier, men for mig var det en grænse der skulle overskrides. Jeg er medlem af en Facebook-gruppen  som hedder Danskere i Stockholm – tror jeg har den nævnt flere gange – og den har knap 2.000 medlemmer. Der bliver postet mange forskellige ting i gruppen, men mange poster om jobs, især danske, men også svenske og har derfor fulgt lidt med i hvad der kom ind. Og der har da været et par interessante ting eller 2 og derfor lavede jeg for et par uger siden min første ansøgning til et deltidsjob – dansktalende vel og mærke. Derudover lavede jeg selv et opslag. Et opslag hvor jeg simpelthen skrev, “jeg leder efter et deltidsjob i Stockholm, gerne dansktalende”, kort om min baggrund og at jeg har gode kundskaber i svensk m.v. Selvfølgelig stod der lidt mere, men jeg fik faktisk ret god respons på det og en del henvendelser at arbejde videre med og endnu flere steder at sende mit CV hen. Så det synes jeg faktisk var rart og jeg var også lidt lettet, for selvom det måske ikke giver noget lige nu, kan det måske hjælpe mig videre til noget andet senere eller blot nogle nye kontakter, hvor der kan dukke noget op senere. En mulighed som jeg endnu ikke har brugt er Arbejdsformidlingen. Så det er naturligvis også noget jeg skal afprøve. Vi må se hvad der sker og jeg skal naturligvis fortælle løbende herinde hvordan det går.

Derudover

Har jeg i den her uge spist frokost alene 2 gange. Når man lige siger det sådan højt “jeg har spist frokost alene 2 gange den her uge”, lyder det jo mega kedeligt. Men jeg er virkelig begyndt at nyde at prøve forskellige cafeer rundt om i Stockholm centrum. Så i forbindelse med at jeg skulle til svensk, ville jeg tilbage til et brunch sted som jeg har prøvet en gang før.  En lidt lettere brunch blev det til denne har gang. De har så meget så jeg var nødt til at tage tilbage og prøve noget mere. Den her gang var det mere simpel og var blot æg, Acai bowl med toppings og en kaffe. Stedet er super hyggeligt og de er kendt for deres lækre shakes. Sådan en har jeg til gode. For det er kalorier på kalorier, så hvis jeg skal prøve sådan en, skal jeg nok have noget meget let mad ved siden af. Stedet hedder Sthlm Brunch Club og ligger i Vasastan. Stedet er lille og virker meget populært. De tager ikke imod bookninger, så man kan komme til at vente på et bord men tror det primært er i weekenderne. Jeg har taget lidt billeder. Ville ønske at jeg havde et kamera der kunne tage super flotte billeder, men I må nøjes med disse og tænke Jer til det:-)

47444d59-911b-4c40-99f4-4fd9f8eb575f

 

I dag havde Ida fri fra skole og en hyggedag med mig! Vi skulle spise frokost og endte på Joe & the Juice igen!! (Hun valgte…)

img_5465

Rigtig god weekend derude…


 

Knus og kram fra os i Stockholm