Farvel sommerferie, du var skøn...

Hvor er det altså bare nemt….


…at gå i skole. Jeg er virkelig imponeret over Ida. Hun har klaret den første uge så sejt. Hun er virkelig en stor pige. Sådan føles det i hvert fald. Hun er stået op tidligt og i godt humør og klar til at tage afsted. I går havde hun musik på skemaet og i dag idræt. Det er ifølge skolen usædvanligt at have det i en förskoleklass. Hun synes musiktimen var sjov og da hun kom hjem havde hun lært en svensk sang :o) Men det er som er endnu nemmere, især for moderen her, er at jeg IKKE skal smøre madpakke, for de spiser varm mad i skolen til frokost og får mellemmåltid om eftermiddagen. Det er altså super smart. Jeg giver hende en banan med som hun spiser om formiddagen, men de spiser frokost kl. 11.00 så hun behøver ikke det helt store. Børnene har en mad sal, som de går hen og spiser i hver dag kl. 11.00 og igen kl. 14.00 spiser de et mellemmåltid. Og det bedste af det hele er…at det er GRATIS….! vi betaler ikke en krone for det. Jamen altså. Det er jeg total fan af. Vi er fri for at smøre madpakker og slæbe den med frem og tilbage, og få en ulækker, sur madpakke retur med det som hun ikke fik spist! Tak Sverige for det. Vi kan godt li det.

Noget andet ved den svenske skole er åbenbart, at det første år, altså det som de kalder for förskoleklass og man i Danmark kalder 0. klasse (eller?) er frivilligt. Der er ikke skolepligt og hvis man vil forstætte i børnehaven, så er man velkommen til det. Det betyder også, at man det første år ikke behøver at tænke så meget over hvornår man holder ferie, hvis vi gerne vil holde på et andet tidspunkt end når skolen holder lukket pga ferie. Det synes jeg er meget god stil. Er der ikke skolepligt i Danmark?

Jeg tror dog ikke det bliver noget problem med ferie, for jeg har fundet ud af, at børn i skole har 16 ugers ferie på et skoleår, sådan ca.!!?? 16 uger…hvordan gør man det når begge forældre arbejder? Og ikke har andet en 6 ugers ferie? Fritidshjem har naturligvis åben, men de har altså 10 ugers sommerferie og vil tro at fritidshjemmet er åben halvdelen af tiden. Gisp hvor skal det da planlægges. De går fra omkring uge 24 og starter igen i uge 34. Det er jo dejlig med lang ferie, men jeg er da nysgerrig efter at vide, hvordan forældre planlægger sig ud af det. Jeg ved, at de laver mange fodboldlejre, svømmeskoler osv hen over sommeren, som de kan komme på, men det er altså ikke gratis.

Ud over 10 ugers ommerferie, har de:

1 uges efterårsferie

2 (næsten 3) ugers juleferie

1 uges vinterferie

1 uges påskeferie

I alt næsten 16 ugers ferie på et år.

Ikke så tosset, så længe jeg går hjemme. Jeg ved dog, at rigtig mange gemmer en del af deres barsel og tager ofte en længere ferie om sommeren. Begge forældre har vist samme længe barsel. De har vist 1 år hver og hvis de så gemmer noget, kan de nyde godt af det i en del år, ved at tage nogle ekstra uger, hver sommer frem til barnet er 8 eller 9 tror jeg. Det er jo smart. Og når det er barsel kan arbejdsgiveren ikke sige nej, det må du ikke, det skal blot varsles noget tid i forvejen. Ved ikke om præcist om begge forældre har 1 år, men det er hvad jeg har hørt rundt omkring. Dog tror jeg, at ingen får løn under barslen…som i overhovedet. Hjemme i Danmark, giver de fleste arbejdsgiver nogle måneders fast løn inden man begynder på barselsdagpenge. Så der er både fordele og ulemper ved det. Mit indtryk er, at svenskerne helt klar benytter sig af den lange barsel. Det lyder jo super dejligt.

Den her uge, har også budt på mit første forældremøde, allerede mandag aften. Det var nu meget fint. Der er bare så meget info lige nu, så det er med at følge med. Vi har en app på telefonen, hvor vi får alt info, hvilket jo er fint, men hold nu op hvor er der meget. Så det skal jeg lige vænne mig til. Det virker som om forældrene er meget involveret i skolen, hvilket er helt fint, så er spændt på at se hvordan det kommer til at foregå fremover. Alt er så nyt lige nu. Men sådan føles det nok for de fleste forældre, når deres første barn starter i skole.

Heldigvis har der også været tid til at aften ude til mor her. Var ude igen med skønne danske piger. Vi var ude at spise det lækreste sted og Louise som booker bord, vælger nogle fantatiske steder. Så dejligt at komme lidt ud og snakke dansk. Vi var kun 6 denne her gang, men det var super hyggeligt og planen er at vi så vidt det er muligt mødes 1 gang hver måned. Det ville være skønt. Jeg kan sikkert ikke hver måned, men vil tage afsted så komme jeg kan komme med. Det hjælper lidt at være sammen med andre danskere når jeg engang i mellem får hjemve.

Jeg tror desværre også snart, at sommeren heroppe er slut. Vi har haft nogle super dejlige dage efter vi kom hjem fra ferie, og var endda på stranden sidste uge. I går var vejret super dejligt, men det føles anderledes og dagen er også kortere nu, så solen varmer ikke så meget mere. I dag regner det. Vi har haft en dejlig sommer heroppe. En del sol og ingen blæst eller skybrud. Mon det egentlig eksisterer heroppe?? 🙂 Vejret i dag ser sådan her ud…regnvejr!

img_4280

Mine forældre kommer på besøg i dag og tager hjem engang i næste uge. Så vi skal hygge os. Og så varer det ikke længe før jeg skal starte på svensk igen. Det bliver godt.

Kan I alle have den dejligste weekend. Sådan her ser de små ud på vej hjem…de glæder sig til weekend:-)

cad2a485-d934-4d7a-a393-2df88d4626c9

 

Knus og kram fra os i Stockholm

2 kommentarer

  • Marie

    Hej Louise.
    Hyggeligt at læse om jeres liv i Sverige. Der er undervisningspligt i Dk- ikke skolepligt:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Tak for det. Håber det er god læsning. Og tak for info. Har ikke helt styr på reglerne i DK:o)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel sommerferie, du var skøn...