Skal…skal ikke?!

Jeg er lidt i et dilemma ang. det at være hjemmegående. Altså skal jeg fortsætte, skal jeg forsøge at finde et job, en uddannelse eller skal jeg fortsætte med mit svensk? Mange siger – flere af de mødre jeg snakker med og ALLE på mit nuværende kursus, at jeg snakker fint svensk, men alle jobs jeg kigger på, kræver (hvilket jeg godt forstår) at man skal snakke flydende svensk. Og det føler jeg jo ikke at jeg gør, altså som i slet ikke. Bevares, jeg er da blevet okay til det, men der er altså kæmpe forskel på, om man snakker i et supermarked, med en lærer på skolen, eller en mor fra børnehaven/skolen. Og jeg kan stadig synes, at det kan være lidt svært bare at snakke og snakke når man står der på legepladsen sammen med de andre forældre. Det føles lidt anstrengt! Så hvad er min plan så..? Skal der være en plan overhovedet? Og skal jeg tage den med ro og håbe/tro på at mine dilemmaer naturligvis løser sig? Jeg kan bare mærke, at jeg måske begynder, at føle mig en smule utålmodig. Eller måske mere at det føles som om der begynder at mange noget i min hverdag, som har lidt mere indhold end bare hente, bringe, tøjvask, madlavning osv. Jeg kan sagtens få tiden til at gå og efter Ida er startet i skole, kan jeg mærke at hun begynder, at ville være i skolen og på fritidshjem længere og længere ud på eftermiddagen, selvom jeg tænker at det er skønt at jeg kan hente tidligere end hvis jeg arbejdede.

Så hvis jeg skal finde et job, skal det være deltid, maks 25 timer tænker jeg. Jeg er meget åben overfor næsten hvad som helst, men nok ikke rengøring og supermarked…det er der jo ikke noget i vejen med, men jeg har kigget lidt på jobs som receptionist, kundeservice generelt, kontorassistent og bank. Udfordringen er ikke kun at jeg skal kunne snakke svensk, men også skrive flydende på svensk og det er altså ikke helt så nemt. Det kræver lidt mere øvelse.

Jeg har også tænkt om jeg skulle begynde at læse…men hvad? Jeg skal selvfølgelig kigge lidt ind ad og forsøge at finde ud af hvad jeg kunne tænke mig at læse og hvad der interesserer mig!  Tja det er faktisk ikke så nemt. Efter at have arbejdet i bank i 15 år med kunderådgivning, så er det lidt svært at forestille sig hvad jeg så skal lave. Jeg er åben, men orker ikke læse i flere år. I slutningen af min “karriere” blev jeg mere involveret i arbejdsmiljø og blev tillidsrepræsentant og begynde en uddannelse i den forbindelse og det var super spændende. Derudover synes jeg, at det kunne være interessant at arbejde i en HR afdeling. Jeg har derfor undersøgt et par forskellige muligheder for at komme den vej og jeg har fundet en uddannelse som både handler om administration, HR og arbejdsmiljø, så jeg egentlig uddannes som HR assistent. Uddannelsen tager vist 1 år og der kan jeg også få S.U. Udfordringen er, at kommunen skal godkende og betale for min uddannelse, så jeg skal søge om det. Derfor skal jeg sætte mig lidt mere ind i det og finde ud af hvem jeg skal snakke med. Uddannelsen begynder til februar og det synes jeg kunne være meget interessant. Især hvis der sker et mirakel og jeg bliver super bra på svensk…undervisningen og alt andet foregår naturligvis på svensk.

Derfor tænker jeg, at jeg måske hopper videre til næste niveau på svensk på Folkeuniversitetet og tager 2 kurser mere, så jeg slutter i december…Kunne det ikke være en plan? Håber at nu hvor jeg har skrevet alt dette ned, at jeg selv følger op på det og får snakket med kommunen om mine muligheder for at påbegynde noget uddannelse. Ej hvor er det bare svært. Men mon ikke jeg finder på noget?? Det håber jeg da. Heldigvis har jeg god tid.

Der er faktisk ikke sket der helt store den seneste uge. Men det gør ikke noget for den kommende måned kommer der til at være fart på. Laurits og Ida har fødselsdag. Ida skal holde fødselsdag for HELE klassen (de er 18 børn) og vi skal have familie på besøg. Derudover har vi diverse hyggelige aftaler, bryllupsdag, efterårsferie…så vi ved helt sikkert hvad oktober måned skal gå med.

Lige nu, er jeg faktisk i København!! Yes det er jeg nemlig. Jeg er alene afsted, uden mand og børn og skal mødes til fest med mine gamle kollegaer i aften. Det blir skønt at se dem. Vi mødes nogle gange om året. De fleste arbejder stadig i Arbejdernes Landsbank, men der er også nogle som mig, der laver andre ting, men som stadig kommer. Så det bliver så hyggeligt at se dem alle. Og vi skal også spille bordfodbold, så det bliver en god aften.

Jeg har netop været sammen med min søde gamle arbejdskollega og veninde Maiken, som jeg ikke har set rigtig længe. Vi har spist frokost på Bistro Royal og har  virkelig fået sludret igennem. Det er så skønt, at jeg stadig engang imellem har mulighed for at ses med mine veninder og det er endnu skønnere at komme ud alene. Det har jeg ikke været længe og det er tiltrængt med hygge uden at skulle tænke på tøjvask og madlavning.

Så den her uge er knap så svensk, men mere dansk. Jeg skal hjem igen i morgen og hjemme venter hele min svigerfamilie som min mand har hygget sig med imens jeg har været afsted. Dejligt de er der til at tage sig af børnene, for jeg er ret sikker på, at mor her er træt når hun kommer hjem…

Ha en fantastisk weekend:-)

Knus og kram fra os i Stockholm