Stockholm hvor er du skøn...

Jag blir så jätte bra på svenska :o)

Som nogle af Jer måske har set, er jeg startet på mit svensk kursus del 2. Jeg startede i tirsdag. Anderledes denne her gang er, at jeg har en ny lærer og at vi er en hel del flere på holdet end sidst. Det er jo både godt og skidt, for når man er få, er der jo mere tid, men det er altså også hyggeligt når vi mange og mange forskellige nationaliteter. Og alle synes jo jeg er tosset fordi jeg er dansker som går til svensk. Men altså hey…så nemt er sproget altså heller ikke når man bare går herhjemme og ikke har et arbejde hvor jeg kan snakke svensk og nogle kollegaer at være sociale med. Og hvis jeg på sigt skal finde mig et job, hvor jeg skal snakke svensk, er jeg nødt til at vide lidt mere om sproget, udtalelsen og i det hele taget opbygge et ordforråd, så jeg kan føre en samtale på svensk. Så jeg synes faktisk, at det er rart at være lidt igang igen. Kurset varer jo ikke for evigt, så måske jeg snart skal tænke lidt over hvad mine muligheder er. Jeg vil gerne gå hjemme lidt endnu, men tror også, at jeg måske kommer til at savne at lave noget end bare hente, bringe, handle ind, tøjvask osv. Jeg er selvfølgelig også meget mere sammen med mine børn, hvilket jeg er super glad for, men er bange for, at jeg til efteråret og vinteren kommer til at kede mig lidt. Det begynder at blive mere koldt og mørkt og vi er meget mere inde i forhold til sommeren. Så når mit svensk kursus er slut må jeg se om jeg evt. kan finde en job med nogle få timer pr. uge, noget uddannelse eller lignende. Tænker, at jeg booker en tid ved arbejdsformidlingen og ser om de ikke kan hjælpe mig eller komme lidt i gang.

I sidste uge var jeg meget tæt på at søge et job. Men da jeg så skulle skrive ansøgningen på svensk, gik  jeg helt i baglås. Det var meget sværere end forventet og følte slet ikke jeg kunne skrive noget som helst som lød godt. Og jeg har jo ikke skrevet en ansøgning i næsten 10 år, så det var slet ikke nemt. Da jeg sad foran computeren, begyndte at tænke…..hvis jeg selv kunne vælge, vil jeg så have det her job hvis jeg blev tilbudt det? Ja, men så kom jeg i tanke om, at jeg stort set ikke eller aldrig har kigget på web steder, hvor man kan lede efter job. Så det prøvede jeg. Jeg kiggede specifikt på deltidsjob og fandt faktisk en masse der var interessante for mig. Så derfor valgte jeg at vente lidt og give det lidt mere tid og give mig selv tid til at blive færdig med mit svensk kursus. Og nu hvor Ida virkelig er blevet god til svensk, kan jeg jo altid spørge hende hvis jeg bliver i tvivl…haha. Hun er simpelthen så sød. Hun synger en masse svenske sange som de lærer til musik hos musik Maria, som Ida kalder hende. Hun trives virkelig i skolen, det er bare såååå dejligt.

Som nogle måske læste sidste gang eller så på Instagram, var vi en meget hurtig tur hjemme i Danmark sidste weekend. Vi skulle nemlig til Brønderslev marked, jojo! Altså det er da som altid hyggeligt at være hjemme. Vi kom sent hjem fredag og lørdag formiddag tog mine svigerforældre de små med til Løkken imens Laurits og jeg tog til Aalborg og shoppede lidt. Det lyder næsten åndsvagt, at bruge tid på det når vi kun er hjemme en weekend, men når jeg mangler nogle ting, tøj, shampoo osv, så er det virkelig svært at finde de mærker som jeg plejer at bruge, så når chancen den byder sig, er det med at komme derind. Om eftermiddagen tog vi Ida og Emma samt min dejligste veninde Lotte og hendes datter Thit med ned til Brønderslev marked. Dejligt at hun ville tage med. Vi ses ikke så ofte, så nu hvor muligheden var der…De små synes jo det var sjovt og fik prøvet lidt af hvert, men må indrømme at jeg ikke var super imponeret over det og især ikke da det begyndte at regne. Men det var heller ikke så meget selve markedet eller forlystelserne vi var kommet hjem for (og havde kørt knap 500 km + en sejltur) men det var mere festen i ølteltet om aftenen. Vi tog sen eftermiddag hjem til Laurits lillebror og var til en slags før fest (remember?:o)) Nogle øl og Mokai senere, sad vi simpelthen nede i ølteltet til selveste Brønderslev marked. Jamen altså. Det var sjovt og var faktisk også ude at danse (ikke med L, haha) men ved midnat fik jeg nok af øl og kander af øl og hvad der ellers kom indenbords. Så jeg tog tidlig hjem. L kom kort tid efter, så det blev ikke sent. Imens vi var til før fest var Ida og Emma med Bedste og Bedstefar nede på pladsen og prøve radiobiler og alt mulig andet. De havde hygget sig. De var blevet spurgt hvad de ville have til aftensmad og de sagde flæskesteg…what? Så det fik de. Hele svineriet og med chips og alt muligt. Forkælet unger. Mor og far her var smadret dagen efter, men heldigvis havde vi valgt at køre hjem om eftermiddagen og holde fri mandag hjemme i Stockholm. Vi var sent hjemme søndag aften. Det var en hyggelig weekend, men synes altså det er en lang vej at køre for at komme til Brønderslev marked! Det må vi se om vi gør igen.

Kan I have den skønneste weekend. Håber solen skinner mere der hvor I er, end her hvor jeg er…ØV for et vejr der er!

Hende her er startet til svømning i dag:-)

img_4337

Knus og kram fra os i Stockholm

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stockholm hvor er du skøn...