Min "eksamen" i svensk!

“Out and about” i Stockholm

Ugen der gik i Stockholm

Jeg elsker at gå ud når jeg får muligheden. Og da vi ikke har nogle der kan passe eller har prøvet at bruge en barnepige, ja så må jeg gå ud uden min mand, men med søde danske piger i stedet. Men det gør skam heller ikke noget. Denne her gang var vi på Rolfs Kök. Det ligger meget centralt og er et lille men hyggeligt sted. Det er svensk mad og svenske råvarer der bruges. Denne her gang var vi kun 4 stk, men det var super hyggeligt alligevel. Vi er mange i gruppen, men det er jo svært at få alt til at passe, så vi alle kan mødes hver gang, så vi melder bare ind fra gang til gang om man kan komme med. Her er et par billeder af maden og min efterhånden sædvanlige drink eller cocktail Whiskey sour. Selvom den ofte ikke er på drinkskortet, kan de lave den alle steder. Den er bare så god…Så det var endnu en vellykket Mom’s night out. Jeg glæder mig til næste måned hvor vi prøver et nyt sted. Og ser nogle af de andre piger også.

666d275b-c612-4a09-bfc8-faa84d9fef36

 

En sidste omgang af svensk…Den her uge var den sidste med svensk. Der var faktisk lidt sørgelig. Det har været rigtig godt for mig at lære svensk og det har været mit fristed og mit “noget at foretage sig sted” når man bare går hjemme. Det har kostet penge, men har været alle pengene værd. Jeg kommer til at savne både min lærer og de andre piger. Og jeg håber inderligt at vi kommer til at holde kontakten fremover. Nogle fortsætter og et par stykker stopper som jeg. I dag var vi på Sthlm Brunch Club inden vi havde sidste lektion. Et sted jeg har været før og helt sikkert vil komme igen. Det ligger faktisk tæt på skolen og et par af de andre piger havde ikke prøvet det før, men vi var alle enige om at det er et besøg værd. Det er også fedt at kende sådan et sted hvis man kommer til Stockholm på en kortere ferie i byen. Inde i centrum ligger der mange cafeer og spisesteder, men de fleste steder kommer der mange turister, så det er meget godt med nogle tips til hvor man ellers kan tage den! Man kan sagtens gå fra centrum af Stockholm og ellers kan man tage toget og gå derfra!

Update på job situationen…

Jeg har været til et par job interviews og håber virkelig snart at der er gode nyheder jeg kan dele med Jer. Men jeg tør ikke håbe noget eller fortælle noget for tidligt hvis intet af det bliver til noget! Men jeg har en god fornemmelse og håber at min mission om at komme i arbejde i løbet af foråret lykkes!

Derudover

havde vi sidste weekend besøg af et vennepar fra Danmark som vi ikke har set længe. De kom torsdag og tog hjem søndag. Børnene legede meget og rigtig godt sammen. De voksne nød god mad og vin. Vi var på museum både fredag og lørdag og både Vasa museet og Naturhistorisk Museum er et besøg værd. Især det sidste for det er et ret stort sted og gratis. Så hvis I kommer til Stockholm og har lidt tid til overs og har børn, er Naturhistorisk Museum et rigtig godt valg.

I skrivende stund er vi på vej hjem til Danmark. Vi skal hjem til en familiefødselsdag og tilbage igen mandag. Så det blir en kort tur. Men det er okay for vi har allerede et par andre ture planlagt både til forår og sommer. I næste uge er der Sportslov (vinterferie) men vi holder kun fri et par dage! Vi har lige haft lang ferie og skal på skiferie i påsken!

Ha en dejlig weekend:-)

Knus og kram fra os i Stockholm

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min "eksamen" i svensk!