Er vi så svenskere nu??

Det går kun op ad bakke…

og knap så meget ned igen!!

Vi er nu flyttet og har boet i vores nye hus en uge nu! Sidste fredag da lastbilen kom var det overvældende og vi knoklede løs hele weekenden! Vi fik god hjælp af børnenes onkel Jesper til at hænge lamper, billeder m.m op og hans kæreste Stine hjalp hvor det var brug for det, ikke mindst med børnene:-) det var en hård weekend  for de små for vi havde ikke så meget tid til dem men de fik kigget alle deres legesager igennem, alle dem som de havde savnet og glemt de havde.

Nu en uge senere er der kommet mere styr på sagerne men hele garagen er stadig fyldt op og om 2 uger kommer Holger Danske og henter alle flyttekasserne…så jeg ved hvad jeg skal bruge tiden på. Heldigvis går jeg jo som I ved ikke på arbejde og det er jeg da taknemlig for lige nu. Synes det har været/er en hård omgang om at komme igennem! Vi mangler også stadig en del møbler så der er en masse løse ender lidt endnu! Og så skulle jeg jo naturligvis lige i IKEA og handle småting.

d9d0d75e-7d32-46fc-ab59-32314b85adb8

Nå men det der med, at det går op af bakke og knap så meget ned igen! Vi har endelig fået vores cykler. Har ikke cyklet siden midten af januar og har længtes rigtig meget efter min cykel og den frihed det giver at sætte sig op på sin cykel! I København cyklede jeg på job hver dag og brugte sjældent bil! Og nu har jeg naturligvis brugt min cykel men kan altså godt forstå at svenskere kører til alt og har 2 biler, som oftes (virker det som om). De få kilometer jeg har cyklet har kun været op ad bakke og næsten uanset hvilken vej jeg vælger når jeg skal cykle mod centrum, så går det mega meget op ad bakke! Så meget at Ida ikke kan cykle op ad bakkerne og flere gange på en almindelig 5 minutters tur må hun stå af og trække når vi skal i børnehave. Bevares, hun er lille og er stadig ved at lære det sådan helt, hun kan altså cykle men de bakker slår os ihjel! Det skal siges, at jeg har jo Emma med bagpå!!!!! Laurits er også begyndt at cykle på job men han var også fuldstændig smadret at en cykeltur på ca 20 min! Så må indrømme at jeg da bliver i tvivl om hvor meget vi sådan kommer til at cykle!

Midt i al flytterod har Laurits været 2 hele dage i Island og det var været underligt at være i huset alene med de små! Heldigvis har vi fundet et fantastisk sted her på øen, Fågelöudden hedder det og er et badested med legeplads iskiosk osv! De sidste par dage har der været godt vejr så vi brugte en eftermiddag derude, hvor børnene badede og legede i det dejligste vejr! Lidt hygge skal der jo være plads til. Vi har været der et par gange før og det er bestemt et sted vi skal ud igen. Det er så skønt når vi lærer øen at kende og finder disse herlige steder. Der er cykelsti derud men nu må vi om vi kan holde til sådan en tur…

d6fde196-0ff4-43f0-a944-b724d4537657

 

En anden optur er at Emma næsten er ble fri! Ikke om natten men om dagen og ingen ble i børnehave og heller ingen uheld! Det er så fantastisk ikke at skulle købe bleer, pakke taske med bleer og poser og klude osv! Det er også slut med pusle bord og nemmere at have hende med hvor vi bare kan gå på toilettet i stedet for at tænke over om hun nu kan skiftes her og bleen lugter! Hun har bare taget det i stiv arm og det er skønt for både hende men skam også for os! Nu ikke flere ble børn i familien! Vildt altså!!

Må indrømme, at jeg ikke troede at det ville være så nemt for hende at smide bleen! Hun er generelt en ballademager og ikke særlig god til at sidde stille eller være stille for den sags skyld! Og nu er hun begyndt at sige “ej for fanden da”!! Og ja ganske rigtig kommer det jo et sted fra, og der er kun 3 andre herhjemme og den ene er Ida og hun siger bestemt ikke sådan noget, Laurits bander ikke særlig meget og ja det lyder som noget jeg kunne finde på at sige, så det kommer nok fra mig desværre:-)

På den svenske front går det fremad med dem begge! Ida kan en masse svenske ord og forleden sagde Emma noget på svensk som jeg slet ikke forstod og måtte have hjælp til oversættelse fra Ida. Det er første gang jeg hører Emma snakke svensk, ud over Hej då:-) De bliver nogle små søde svenske trolde, tror jeg.

Ha en dejlig weekend! Må vejret være med jer. Her skulle det blive godt vejr og her står den vist på oprydning i garage…

Knus og kram fra os i Stockholm

2 kommentarer

  • Dejlig blog at læse! Held og lykke med resten af flytningen .-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Du skal være så velkommen til at følge med! Jeg er også på Instagram som lulleblue, hvor jeg også poster en del billeder af og om vores liv i Sverige:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er vi så svenskere nu??