Når 4 bliver til 2...

Tilbage til livet i Stockholm…

5 ugers ferie er kommet til en ende….5 uger for børnenes vedkommende og 4 for mit og Laurits! Pigerne har været på en uges ferie med bedsteforældrene, dernæst en uges ferie i Nordjylland med alt fra Zoo til Fårup Sommerland og tur til Løkken! Børnene har også været på tur med mormor til stranden og havnen hvor de kiggede på krabber! Emma fik også fejret lidt fødselsdag fordi vi var ude at rejse på selve dagen og selv jeg fik også lidt gaver på forskud! Og sidst men ikke mindst – næsten 3 ugers ferie i Californien! Det har været skønt med mange oplevelser, især den sidste del! Vi har rejst i Californien før men uden børn så det var første gang de var med. Vi har boet på 4 forskellige hoteller 4 forskellige områder og hvert sted havde forskellige ting at byde på! Her er lidt forskelligt om de 4 steder vi var:

Palm Desert:

En god start på ferien. Hotellet var rigtig fint og havde en rigtig dejlig pool med lazy river, rutschebaner og legeområde til børn! Vi boede lige ned til poolområdet så det tog 2 min at gå! Personalet var virkelig venlig og imødekommende! Vejret var varmt og solrigt og poolen havde åbent til sent på aftenen! Når det blev mørkt lavede de storskærm med Disney film! Så lå vi i vandet og så film! Palm Desert ligger i ørkenen, et par timers kørsel fra L.A! Der er bjerge og en sen eftermiddag tog vi på tur op i bjergene med en gondol. Der var langt op men udsigten var fantastisk og klimaet helt anderledes! Vi så en masse egern og gik en tur og beundrede den meget anderledes natur som mindede om noget helt andet end den ørken vi kom fra. Generelt en dejlig oplevelse men vejret var alt for varmt! Alt for varmt til mig i hvert fald og Emma fik et nyt slogan…her er skidevarmt efterfulgt af en hulken, haha!


Laguna Beach:

Vi tog herefter til Laguna Beach, fra ørkenen ud mod vandet. Vi boede meget tæt på vandet men en lille gåtur fra hotellet som faktisk mere var en lille lejlighed, var vi ved de store bølger ved Stillehavet! Det er altså fantastisk flot. Vi boede imellem 2 byer, Laguna Beach og Dana Point! Laguna Beach var fyldt med mennesker, liv, turister, cafeer, surfer og stemning! Dana Point var mere rolig, afslappende atmosfære men stadig masser af liv. Vi brugte tid begge steder og prøvede forskellige spisesteder.

Coronado:

Vi havde store forventninger til dette sted. Havde hørt meget om det og set fantastiske billeder på nettet! Et gammelt men kæmpe hotel som lå ned til vandet. Det lå i San Diego eller lidt udenfor og vi kom en sen eftermiddag…sammen med alle de andre gæster! Hotellet var prop fyldt, og alle aftener vi var der, var der et bryllup! Hotel værelset var ret skuffende og meget lille men vi fik efter et par dage et lidt større værelse med terrasse og havudsigt så det hjalp en del på at hotellet var fyldt med gæster, dyrt og måske en smule snobbet. Det larmede også lidt tidligt om morgenen så vi vågnede. I forhold til prisen var det lidt skuffende men udsigten, omgivelserne og det at vi fik en nyt værelse hjalp en del! Derudover lå det i en lille bydel med lokale restauranter som vi benyttede en del. Hotellet havde faktisk heller ikke fået de bedste anmeldelser på nettet men der havde vi lige glemt at tjekke, ups!

Palos Verdes:

Må indrømme at den sidste del af ferien som foregik i Rancho Palos Verdes, var den bedste del af ferien. Vi fik et værelse med fantastisk udsigt ud over Stillehavet. Hotellet var kæmpe men dejligt nemt at finde rundt på, alle var flinke og venlige og poolen var lækker med rutschebane til de mindste. Morgenmaden var også lækker, lidt dyr men vi prøvede den et par gange, en af dagene var min fødselsdag så der ville vi hygge lidt ekstra. Området er stille og rolig men hotellet ligger langs kysten og der er ingen by (som i rigtig by) så alt skulle vi køre til. Dette er meget normalt man gør herover og derfor kan man ikke leve uden en bil.

Hvis nogle ønsker tips til at rejse i USA med børn så skriv endelig. Vi har prøvet det et par gange.

Efter en fantastisk ferie vender vi nu tilbage til virkeligheden igen. Tilbage til vores liv i Stockholm. Tilbage på job, børnehave og skole. På vej mod efteråret selvom de høje temperaturer gør at efteråret virker meget langt væk. Men varmen, solen og følelsen af en lang sommer gør os forhåbenligt klar til en lang vinter som vi kan have heroppe!

Vi er snart hjemme og skal nå at pleje vores jetlag inden start igen mandag.

God sommerweekend til jer alle!

Knus og kram fra os i Stockholm

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når 4 bliver til 2...