Glædelig midsommer....

Når 4 bliver til 2…

…er det heldigvis kun for en kort periode, men er det ikke helt ok at synes det er rart for både forældrene og børnene at være lidt væk fra hinanden engang imellem? Ida og Emma skal på ferie i Skagen i en HEL UGE med deres bedsteforældre og vi, bare Laurits og jeg skal arbejde som vi plejer men vi skal ikke hente, bringe, opvarte, lave madpakker og underholde i en hel uge ! Det lyder ret så fantastik i mine ører.
Børnene glæder sig og at dømme ud fra vejret i Skagen den kommende uge så tror jeg de kommer til at få en ferie de aldrig vil glemme og for altid være et godt minde! For dem begynder i dag 5 ugers sommerferie, hvoraf de 4 bliver med os.

Vigtigst af alt…hvad skal mor og far dog få tiden til at gå med? Rengøring, tøjvask og lave mad hjemme? I think not!!

Det skal der vel til en vis grad, men ingen børn til at forstyrre så jeg tænker, at det tager ultra kort tid og derefter kan vi nyde at være alene hjemme, gå ud at spise, måske i biffen, måske shoppe, cykle en lang tur sammen eller hvad ved jeg! Tænk at vi kan få lov til at være kærester for første gang i lang tid! Vi har stort det ikke haft en aften ude siden vi flyttede til Stockholm så jeg tænker at spise ude kommer til at ske næsten hver aften for jeg gider ikke stå at lave mad! Måske en enkelt gang men ej hvor blir det rart! Det første bord er allerede booket og resten af dagene tager vi sikkert lidt spontant og som det kommer. Jeg vil også udnytte at arbejde lidt ekstra, da der mange som holder ferie og så giver det en ekstra skalle inden jeg selv går på 4 ugers sommerferie.

Vi overvejer også at gå i biffen. Nogle som har nogle gode forslag til film? Jeg kan simpelthen ikke huske hvornår Laurits og jeg sidst var i biografen. Vi har ikke været det sammen (alene) imens vi har boet heroppe, så det er mindst halvandet år. Og det er sikkert også 2. Men hvis vejret er super godt, kan det være vi springer over og finder en udendørs bar eller et sted hvor man kan nyde nogle kolde bobler.

Se lige hvor klar de er: 2 søde, frække bavianer, er klar til at sove i telt med bedsterne i en hel uge. De glæder sig. Det er første gang at Emma skal være væk så lang tid fra os. Det blir lidt spændende. Vi kommer naturligvis til at savne dem, men tror det bliver dejligt for alle at få pause fra det sædvanlige.

Nu hvor det snart er sommerferie, kommer jeg lige med bog og serie anbefalinger:

Bøgerne har jeg ikke selv læst men fået dem anbefalet (alle 4 er krimier) og jeg ønsker mig dem alle i fødselsdag:

Løgnens Hus af Elly Griffiths

Den Fremmede Gæst af Lisa Jewell

Tligivelse af Yrsa Sigurdardottir

Mosefolk af Mette Wessel Fyhn

Derudover har jeg enten set eller er i gang med serier som jeg synes er perfekt til de aftener, hvor man ikke gider læse.

The Letdown, You Me Her, begge på netflix. Derudover er der nye sæsoner af The Handmaids Tale samt The Affair begge på HBO. Hvis man skal på ferie og hen et sted hvor der ikke er så god Wifi kan man på netflix downloade det meste. Smart ikke.

Jeg tænker jeg den kommende uge uploader lidt billeder af vores aftener, maden m.m. så med følg gerne med på min instagramprofil @lulleblue

Knus og kram fra os i Stockholm

2 kommentarer

  • Det lyder helt vildt skønt – både for dem og jer. Jeg ser hvertfald tilbage på mine sommerferier hos bedsteforældrene som noget rart og hyggeligt (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ja det samme her. Jeg har 2 piger og det er første gang at den lille skal med. Den ældste mindes de andre ferier, selvom hun kun er knap 7 år. Så det blir skønt. Tak for kommentaren:o)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig midsommer....