Höstlov og Halloween

Inden jeg fortæller om den kommende uge, må jeg lige vende ugen der gik, som jeg stort set altid plejer at gøre i mine indlæg.

Vi skulle til København sidste weekend til barnedåb, så vi besluttede os for at køre meget tidligt lørdag morgen og tage en overnatning i København inden vi skulle til barnedåb søndag formiddag. Og det regnede og regnede, men vi fik shoppet lidt af de ting og sager som vi ikke synes vi kan få eller købe i Stockholm og så skulle vi ellers hen til hotellet for derefter at tage direkte til Tivoli, i regnvejr. Heldigvis var det ikke koldt. Men det var meget vådt…de små prøvede et par ting og sagde hej til Rasmus Klump. Utroligt så mange mennesker der kan finde vej til Tivoli, selvom det regner, men det var super flot pyntet op og det plejer Tivoli at være gode til. Der var fyldt med græskar alle vegne. Det bedste ved en dag i København, var at vi havde satset lidt og bestilt bord på madklubben kl. 18 med børnene. Så det var vi spændte på, hvordan det ville gå. Vi havde taget Ipads med og så kunne mor og far ellers nyde både drinks og vin samt lækker mad. Ida og Emma var tilfredse med pommes og is til dessert. Et par timer senere gik vi tilbage til hotellet og gik i seng, for vi skulle tidligt op og til barnedåb. Søndag formiddag var vi i kirke hvor Josefine skulle have sit navn. Josefine er pigernes kusine, så de havde glædet sig…og kunne derfor næsten ikke sidde stille i kirken, for det var en almindelig og lidt lang gudstjeneste. Men heldigvis skulle vi bagefter blot over på den anden side, for at spise og hygge os inden turen gik tilbage til Stockholm igen. Børnene fik leget og vi fik hygget os med god mad og godt selskab. Desværre måtte vi tage hjem allerede om eftermiddagen, da vi havde en lang køretur foran os. Ida skulle i skole om mandagen.

d5b1b23d-a4b2-4cbc-9205-883693c636a4

Jeg skulle faktisk have været ude med de sødeste piger fra min dansker gruppe “danskere/barsel i Stockholm” mandag aften, men vi har haft en del om ørerne med besøg og 2 fødselsdage og så lige en hurtig weekendtur i København. Og vi kom ret sent hjem, så jeg meldte fra i sidste øjeblik og det gav lidt mere overskud til resten af ugen. Men kender I den følelse af, at man ikke vil gå glip af noget? Jeg hader at gå glip af noget, så var tæt på at tage afsted, men vidste indeni, at det at takke nej, ville give mere overskud, så det gjorde jeg. Heldigvis ser det ud til at de næste 2 aftener er planlagt og at jeg kan komme med.

Ugen har ellers budt på en masse svenske lektier. Aldrig før har jeg haft så mange lektier, siden jeg startede. Men det betyder også, at jeg begynder at føle mig mere og mere sikker, selvom jeg stadig synes det er svært og stadigvæk har lidt svært ved at forestille mig at have et job hvor jeg skal snakke og skrive svensk det meste af en dag. Svensk begynder at blive lidt sværere, men vi snakker mere og mere og det hjælper. Synes dog stadig at vi nogle dage bruger meget tid på grammatikken og den er lidt svær. Mange af reglerne kan relateres til det danske, men der er også mange som ikke kan. Og det kan være lidt svært at huske når jeg kun går 2 gange om ugen. Men det gode ved mit svenske kursus er, at en del af os får det mere og mere sjovt sammen. Og vi har både i sidste uge og i den her uge mødtes til frokost inden det starter ved middagstid. Det er dejligt at komme i kontakt med andre som man ellers formentlig ikke ville falde i naturlig snak med. Men de er søde og det er meget spændende at høre hvor de kommer fra og hvem de er og hvorfor de er i Sverige. Vi prøver at planlægge at gå ud en lørdag hvor vi kan få lækker mad og måske et par drinks. Vi må se om det lykkes at finde en dag hvor vi alle kan mødes.

Ugen er gået vildt stærkt som altid og jeg forstår simpelthen ikke hvor tiden bliver af. Emma og jeg har holdt en velfortjent fridag. Det er jo super dejligt at vi kan gøre det når det passer og Ida havde i sidste uge en fridag sammen med mig på sin fødselsdag uden Emma. Så i den her uge var det Emmas tur. Jeg havde planlagt en masse, men hun har hostet og været forkølet, og hun var træt, så vi blev hjemme under dynen og så den ene tegnefilm efter den anden. Det er nu også meget hyggeligt at have sådan en dag. For det regnede og regnede og vejret var ret så kedeligt.

I weekenden skal vi slappe af og kigge på alle Idas fine gaver og bygge al hendes nye lego. Vi skal også til fødselsdag hos Emma ven fra børnehaven og søndag aften kommer mine forældre og bliver nogle dage. Vi har nemlig höstlov (efterårsferie) i 3 dage og Halloween er vist også et tema herhjemme, for Ida skulle klædes ud til Halloween i dag inden ferien og tænker også, at vi skal have købt et par græskar og lave farlige hoveder som kan stå ude med lys i.

I må alle have en dejlig weekend….I aften skal jeg se første afsnit af Stranger Things sæson 2. De blir en god fredag aften.

Knus og kram fra os i Stockholm

Stilhed EFTER stormen….

Hende her….min lille mus blev 6 år i den her uge. Der er ikke til at tro, at jeg for 6 år siden, en tidlig morgen fødte den her søde, nuttede pige. I går gik hun selv hjem til en veninde som bor på vejen uden at jeg skulle følge hende derhen. De bor jo også på vejen, men der er et lille stykke at gå, så det er underligt at hun sådan begynder at ville gøre alt selv. Og hun siger bare, at jeg er fjollet når jeg siger at hun skal kun gå på fortorvet, må ikke snakke med fremmede og husk at lukke din jakke hvis I skal lege ude…

51edf32a-fb72-49d6-9446-1c326cadd727

Der var været drøn på de sidste par uger. Egentlig synes jeg bare vi har haft en travl oktober, som jo slet ikke er slut endnu. Vi har haft 2 fødselsdage, familiebesøg, venner på besøg og det er jo super dejligt med selskab, men det kræver også lidt forberedelse.

Ida havde den sjoveste fødselsdag for sin klasse i søndags. De er 18 i klassen og 14 kom…så huset var fyldt med børn alle vegne. De var inviteret til 2 timer og de skulle lege, spise, lege danse stop (hvis I ved hvad det er) og på skattejagt efter slik poser i skoven. Det sidste var det bedste, men de var mega vilde efter det slik så det var lidt cracy. Men nu har vi prøvet at holde en fest (Kalas) på svensk og det går de ret meget op i heroppe synes jeg. Weekenden før var Ida selv til Kalas hos en fra klassen og det var med ansigtsmaling og en fiskedam med små gaver.  Så vi prøvede så godt vi kunne at lave den fest Ida gerne ville have og jeg tror det lykkedes ret godt, heldigvis. De havde en masse søde og fine gaver med som hun blev glad for og nogle af dem er slet ikke taget i brug endnu. For 2 dage senere var jo Idas rigtige fødselsdag og der stod hun op til et bord fyldt med gaver fra hele familien. Men det bedste var, at Idas veninde fra den gamle børnehave i Danmark var kommet hele vejen til Stockholm for at fejre hende og bare hygge sig og lege. De kom dagen før hendes fødselsdag imens hun var i skole, så da jeg hentede hende om eftermiddagen, var det på legepladsen da de fik øje på hinanden. Jeg sagde…ej hvem er det der sidder på gyngen der? Ida sagde, det ved jeg ikke…jeg siger til hende, at hun skal kigge en ekstra gang og da hun gør det, går det op for hende at det er Emilie og løber hen imod hende hvorefter de kigger på hinanden lidt generte og så giver de hinanden den største krammer:o) Det var så sødt. Emilie og hendes mor var her derfor også på selve dagen og Ida havde fået fri fra skole i anledningen af hendes fødselsdag. Vi tog derfor på Joe & the Juice og i biografen for at se Dumma Mej (Grusomme mig hedder den vist på dansk), så det var lige efter Idas ønske.  Om aftenen spiste vi burger og pommes og så var dagen ligesom gået. Emilie og hendes mor tog hjem dagen efter Idas fødselsdag og så kunne jeg ellers komme igang med at rydde op, gøre rent, vaske tøj…alt det som jeg ikke har haft tid til i flere dage. Og naturligvis en løbetur.

Så nu er der næsten stilhed efter stormen…også kun næsten for i weekenden tager vi en kort tur til København, fordi vi skal til barnedåb ved pigernes kusine:o) Vi skal en tur i tivoli og se Halloween og ellers bare hygge os.

I dag har Ida fredagshygge på fritidshjemmet inden hun skal til svømning. Ida går til svømning hver fredag og egentlig ville jeg også at Emma skulle svømme, men de havde ikke et hold der passede til hendes alder på samme tid som Ida. Men nu har jeg fundet ud af, at børnepoolen ikke er i brug i den halve time, hvor Ida svømmer, så Emma kan plaske rundt og lege imens Ida får undervisning. Det er dejligt at de kan røre sig begge på samme tid, for de elsker nemlig vand. Men tilbage til Idas fredagshygge. Prøv lige at tjekke den her ugeplan for fritidshjemmet ud. De er bare så gode til at hygge med børnene når skolen er slut og de laver alle mulige forskellige ting. Som eksempel (håber I kan se det), skal de bage i den her uge og i dag fredag skal de have oktoberfest og må tage lidt snacks med. Sedlen sender de ud inden ugen starter på en app, hvor forældre kan tjekke nyheder osv, men de hænger den også nede klassen, så Ida plejer at spørge når hun kommer, hvad de skal I dag og om hun vil hentes kl. 16 eller senere, så hun kan nå at være med!

img_4530

 

 

Til slut vil jeg virkelig gerne anbefale et par serier…det er stort set hvad jeg bruger min aften og alene tid på! Aftnerne er blevet mørke så jeg fordyber mig i nogle forskellige serier:

Mindhunters! Se den, nogle vil måske synes den virker kedelig men giv den et par afsnit! Og hele 1. sæson er allerede frigivet på Netflix.

Derudover er der en vildt god og lidt anderledes serie på HBO som hedder The Handmaid’s Tale! Den er såååå fed og lidt anderledes! Jeg slugte den råt for den er super spændende! Se den…

Og nu tager jeg lige endnu en sæson af Riverdale på Netflix!

Håber I har haft en god efterårsferie og at I må nyde det sidste af ferien!

 

 

Knus og kram fra os i Stockholm

Min svensker guide…

Jeg har længe tænkt på at lave en lille guide, hvis I nu skulle få lyst til at besøge Stockholm. Så håber I vil læse med her:

Man kan nemt flyve fra Københavns lufthavn og det tager ikke meget mere end 1 times tid. Og ofte kan billetterne købes for rimelige billige penge. Jeg har lige hørt at SAS også begynder at flyve direkte Århus-Stockholm, så hvis man kommer fra jylland, kan man vælge at flyve derfra. Aner ikke om priserne er rimelige, men mange efterspørger flyvninger herop, så hvis de skal holde det i live, håber jeg at prisen bliver rimelig. Hvis ikke man vil flyve, kan man også vælge at tage toget fra Københavns hovedbanegård. De kører flere gange om dagen og det tager lidt mere end 5 timer at køre op til Stockholm og turen er meget flot synes jeg. Man sidder ret godt…der er mere benplads end ved DSB synes jeg selv, men det er nok en smagssag. Der er en lille kiosk/bar om bord på toget hvor man kan få stillet sin sult og tørst. Det er ikke kæmpe udvalg, men der kan købes drikkelse, sandwich, snacks m.v. Det fungerer fint.

Jeg synes, at man absolut må se Djurgården, især om foråret eller sommeren. Det er en ø for sig selv, men som man nemt kan komme til ved at gå fra centrum, tage med bus eller sporvogn. Øen har en masse underholdning i form af museer, spisesteder, Grönalund, Skansen og bare i det hele taget er naturen flot og vandet er dejligt. Hvis man generelt er interesseret i museer, så er det en god ide at bruge en dag der. De forskellige aktiviteter ligger ret tæt, så man kan godt nå flere på en dag.

De fleste turister – eller alle – vælger at se Kongeslottet. Det er også flot og stort, men er nok ikke så imponeret over det udvendig. Jeg synes personligt, at Amalienborg i København har en helt anden charme og er flot på en del anden frisk måde…desuden er det her at alle starter, så der er altid mennesker. Hvis man nu har valgt at se det, ville jeg derefter gå videre mod Gamla Stan som ligger lige ved slottet. Det er en typisk turistfælde, men det er nogle hyggelig gamle smalle gader og de har nogle gode spisesteder, især flere Italienske steder. Der er som regel en del mennesker, så det kan være man må vente på et bord, men det er ventetiden værd. Derudover har de flere kaffesteder, så man kan sagtens tage sig en slapper på sin sightseeing.

Fra Gamla Stan kan man gå over vandet til Götgaten. Götgatan er en shoppegade, både med de sædvanlige kæder, men også de lidt mere anderledes og mere specielle butikker. Der er masser af spisesteder samt kaffesteder. På Götgatan ligger der en af mine favorit butikker nemlig “Granit”. Det er en vildt lækker butik, men masser af ting og sager til køkkenet, badet, opbevaring, lamper, puder, tæpper osv. Priserne er rimelige.

Fra Götgatan kan man fortsætte mod Södermalm, som minder lidt om en blanding af Vesterbro og Frederiksberg…det skal siges at intet af ovenstående minder om noget i København men hvis jeg nu skal sammenligne er det her mit bedste bud. Der ligger butikker, ikke så mange som på Götgatan, men der er mange fine og flotte parker, markeder i weekenden, hvor man kan købe frisk frugt, blomster, genbrugsting, lækkert mad m.v. Og der er lidt mere roligt og en mere afslappende atmosfære. På Södermalm ligger der en restaurant som hedder Koh Pang Nang, som laver super lækkert mad. Der er nærmest mørkt, men er lyst op af kulørte lamper og man sidder i små båse. Maden er lækker og frisk og ikke særlig dyr.

Jeg er nødt til at sige, at spisesteder som Phils Burger, Miss Voon og The flying Elk, er spisesteder som er værd at besøge. Phils Burger kræver ingen bordreservation, men det gør de andre og er nok steder man vil spise om aftenen. I kan evt. google dem. Der er rigtig mange spisesteder i Stockholm. Også steder som ikke kræver reservation og som bare er lækre sandwich steder eller kaffebarer hvis man vil have en kaffe og en kage. Hvis man søger en hyggeligt cafe, vil jeg anbefale Vete Katten som ligger på Kungsgaten, som er tæt på den større gå gade Drottninggatan. Der er rimelig god plads og de har lækre sandwich, varme frokostretter og de flotteste kager. Alt sammen til rimelige priser og når man køber mad, er vand gratis. Det er det faktisk de fleste steder i Stockholm når man køber mad sådanne steder. Så følger der gratis vand med. Så ikke noget med at købe en dyr vand til 20-25 kr. Og selvom det er gratis synes jeg ikke prisen på maden er det højere. Så det er en fordel.

En sidste ting jeg vil anbefale, er helt klart anbefale en sejltur i Skærgården. Der findes mange forskellige ture man kan tage på. Både korte men også lange. Flere ture kan man også stå af på de respektive øer og gå rundt for at tage en færge hjem igen senere. De fleste både sejler fra centrum og jeg en af mine ynglingsture er til Vaxholm som virkelig er smuk. Men naturen heroppe er bare smuk, hvorfor en sejltur kan give en dejlig følelse af ro og afslapning. Naturligvis anbefaler jeg kunne disse ture om sommeren.

Generelt vil jeg anbefale at besøge Stockholm, forår eller sommer.

Håber at I kan bruge min guide. Mange vil sikkert tænke, at jeg kun anbefaler de steder som er yderst turistet, men jeg føler mig stadig som en turist heroppe. Det tager tid at lære en ny storby at kende. Derfor er vi selv startet med de steder som alle andre også kommer. Men den er skøn, så kom og besøg den.

P.s. hvis man ikke vil gå rundt, er deres T-bana system ret nemt at bruge og ikke særligt dyrt hvis man køber et bus/tog kort som alle kan købe for en 20’er. Derefter skal man bare fylde på med penge, hvilket kan gøres på alle stationer. Og så er det billligere end hvis man skal købe en billet hver gang.

God weekend fra os og god efterårsferie

1202b791-d12a-4866-9162-dc48a1d97c8c

 

Knus og kram fra os i Stockholm

Tak Sverige :o)

Jeg vil starte mit indlæg med at takke Sverige…takke for de muligheder man/jeg har når man ikke går på arbejde, for at søge om lidt ekstra penge og bare takke Sverige for, at de har lidt længere barsel end i DK. Stort set alle som læser med, ved at jeg IKKE arbejder, er hjemmegående, men læser svensk og p.t. ikke helt har styr om jeg skal det ene eller andet. Og jo jeg skal da arbejde…måske en dag, men jeg ved ikke hvornår. Der er mange ubesvarede spørgsmål, når man flytter til en nyt land, som tager tid at finde svar på, også selvom vi allerede har boet her i 9 måneder nu. Og egentlig vil jeg sige, at først da vi flyttede i hus i juni, begyndte alt så småt at falde på plads. Så det tager altså tid. Når man nu som jeg, ikke arbejder og dermed ikke kan optjene feriepenge OG har barsel til overs fra Danmark, kan jeg søge om forældrepenning. Det betyder, at efter nogle (en del) måneder, har Sverige vurderet min barsel fra Danmark og sammenholdt den med hvad min barsel i Sverige ville have været, trukket den danske barsel fra og vupti, så er der dage jeg kan bruge sammen med mine børn hjemme…og få lidt småpenge for det.  Jeg blev først gjort opmærksom på min mulighed i sommers, gennem andre som havde hørt om det og efter lidt læsning på nettet, ansøgte jeg og i sidste uge fik jeg en lille sum penge, som betaling for at have været sammen med og holdt ferie med mine børn i ca. 6 uger. Er det ikke smart?? Sådan lidt ekstra penge varmer altid godt, især nu hvor jeg selv betaler for mine svensk kurser og netop har besluttet at læse frem til december. Det tog ca. 2 måneder fra den første ansøgning til at de havde besluttet, at jeg godt kunne søge om forældrepenning. Jeg skulle (og Laurits) aflevere papirer fra Udbetaling Danmark vedr. vores tidligere afholdte barsel, så de kunne fastslå hvor meget vi havde afholdt…og processen er lidt lang, da alting foregår på skrift og med posten (de sender jo gud hjælpe mig jeg ved ikke hvor mange breve heroppe) og hvis man prøver at ringe til dem, skal have god tid og tålmodighed, da man sagtens kan være nr. 300 og et eller andet i køen. Så jeg ventede og alt faldt på plads. Det betyder faktisk, jeg igen kan søge om fridage igen når der er Høstlov (efterårsferie) i slutningen af oktober og få lidt penge for at sammen med sine børn. Fantastisk siger jeg bare.

Nå men ugen har været travl, ja faktisk har der været drøn på siden jeg tog til København sidste fredag. Jeg var til fest sammen med gamle kollegaer og vi måtte droppe at holde os vågen kl 05 lørdag morgen og smutte hjem til min gamle kollega Gitte for at sove. Kl 08 skulle jeg sådan ca op og afsted mod lufthavnen. Så jeg var pænt træt da jeg kom hjem og skulle fejre Laurits kommende fødselsdag sammen med hele min svigerfamilie. Jeg sov heldigvis på flyet og var nogenlunde i stand til at mødes med dem til sightseeing i Stockholm, men om eftermiddagen da vi tog hjem, måtte jeg droppe hyggelig samvær med dem og sove et par timer inden vi skulle spise god mad og drikke (mere) rødvin! Familien tog hjem mod DK søndag formiddag og jeg kan konstatere, at det var en super hyggeligt weekend, men hold fast hvor var vi trætte. Der blev ikke lavet meget den dag.

Ellers har vi fejret Laurits fødselsdag. Han skulle have haft en fridag, men pga travlhed og mangel på medarbejdere tog han på arbejde. Vi mødtes dog til frokost inde i centrum, så lidt fejring var der. Jeg skulle alligevel derind for at købe nye (og dyre) bøger til mit nye svensk kursus som starter i næste uge. Derudover har jeg været til mine sædvanlige svenske timer og Ida har haft sin første legekammerat fra klassen med hjem. De legede rigtig godt og vi fandt ud af, at vi bor på samme vej, så det er perfekt. Hun har allerede været forbi endnu engang for at sige hej og spørge om Ida ville lege. Mega hyggeligt.

631057d4-0674-4f48-bedf-2818cdcc2df9

2 lidt mærkelige ting jeg i denne her uge har lært om Sverige, er at de har Kanelbullens dag den 4. oktober. Hvorfor ved jeg ikke, men der var kanelbullar over det hele og i radioen snakkede de om, at alle chefer skulle købe kanelbuller til deres ansatte!!?? Den 4. oktober er også Laurits fødselsdag og da jeg tidligt på morgenen var nede at købe brød hos bageren, stod mega mange mennesker i kø for at købe kanelbuller og man kunne se at dem ude bag ved var i fuld sving med at bage, mærkeligt…men hyggeligt, for de smager jo godt.

Den anden ting er, at jeg har lært hvad et viskeklæder hedder på svensk. Det hedder suddgummi og ja det udtales som sutgummi…det er sgu da mærkeligt. Og når man visker noget ud ja så sudder man! hmm…Men ak ja…sådan er der jo så meget.

I dag kan Laurits og jeg fejre træbryllup. Det hedder det når man har været gift i 5 år. Utroligt som tiden flyver afsted. Det skal fejres med lækkert mad. Så unge vi så ud:-)

img_4501

I morgen får vi besøg af vores danske venner og deres børn og vi skal prøve at planlægge vores skiferie sammen. Ja det er rigtig. Nu skal vi være rigtig svensk og tage på skiferie næste år…wuhuu:o)

Så der er en skøn weekend i vente.

Ha en god en af slagsen :o)

 

 

 

 

Knus og kram fra os i Stockholm