Året der gik…


Ja helt utroligt kan jeg nu sige,  at der er gået 1 år, eller næsten 1 år siden vi flyttede og kan simpelthen ikke forstå, at det præcis er i dag, jeg stoppede med at arbejde og havde sidste arbejdsdag! Det var vemodigt men alligevel ok. Det var en god dag og en god afsked med gode kollegaer, gaver og flæskesteg efter arbejde. En underlig fornemmelse men også en slags lettelse for nu skulle jeg være mere sammen med mine piger, flytte til et nyt land og ja… Ikke arbejde i noget tid! Og jeg ville lave en blog om vores liv i Stockholm, så familie og venner kunne følge med.

Se mit allerførste indlæg her: Vores nye liv i Stockholm

I 2017 er der sket mange ting, mange gode ting, og vores liv er egentlig blevet en del anderledes end jeg nogensinde havde troet, men det er heldigvis ikke blevet dårligere. I starten af året solgte vi vores elskede hus, på den bedste vej der findes på Frederiksberg. Det var sørgeligt men nødvendigt og ja det var bare et hus, men jeg savner det og tænker tit på alle vores minder og de dejlige naboer vi havde. Inderst inde håber jeg, at bo der igen en dag, men måske det alligevel ikke vil føles på samme måde som dengang.

Vi flyttede til et nyt land, Sverige og det var ikke en svær start men en udfordrende start. Det var alt fra papir der skulle udfyldes, steder der skulle ringes til, falde til, finde børnehave og skole til børnene, lede efter hus og bare det at handle i supermarkedet føltes anderledes. Men ligeså stille begyndte tingene at falde på plads. Vi fandt et hus, jeg startede på svensk, børnene startede i børnehave efter at have gået hjemme sammen med dem i 2 måneder. Sommeren kom og vejret heroppe var dejligt. Vi fandt en lokal strand som vi ofte besøgte når jeg hentede børnene tidligt fra børnehave. Sikke en frihed. Børnene begyndte rigtig at trives og især Ida udfoldede sig virkeligt meget på svensk hen over sommeren.

Og en af årets store begivenheder var, da Ida skulle starte i skole. Det var en stor sag, både for Ida men helt sikkert også for Laurits og jeg. Hun var stadig bare 5 år, stadig lille ( syntes vi) og endnu ikke flydende på svensk. Men det at hun skulle starte med nogle andre fra børnehaven var en trøst for os alle. Og starten gik så fint og hun er bare så glad for at gå i skole, har søde venner og elsker at have musik i skolen.

En anden stor ting som skete i år, helt præcis den 1. August – dagen før min fødselsdag, mistede jeg min elskede morfar, børnens oldefar. Han var syg og havde været det i lidt tid. Jeg er så taknemlig for at jeg havde nogle gode stunder med ham tidligere på året inden han blev rigtig syg og sidst på sommeren, da han var syg men stadig var sig selv. Han fik givet Emma og jeg vores sidste fødselsdagsgaver liggende i sin seng. Og han nåede at blive oldefar igen få uger før sin død, da min kusine fik sit barn nr 2. Han nåede at holde hende og sige hej til hende, inden han døde. Vi tog på sommerferie og begravelsen fandt sted da vi kom hjem. Det var hårdt, men han havde levet et langt og godt liv og ligger nu begravet sammen med min mormor.

I efteråret fortsætte jeg med mit svenske, og har nu haft svensk på programmet i 3 måneder nu. Jeg fortsætter selvom jeg faktisk troede at jeg ville stoppe og starte med af læse, men jeg venter med at læse til sommer – hvis jeg kommer ind – og vil så fortsætte med det svenske et par omgange endnu og ind i foråret. Måske jeg finder et job. Jeg er åben overfor alle muligheder. Det tror jeg faktisk er vigtig, når man flytter til et nyt land. Sproget er man altså nødt til at lærer, og åbenhed er en nødvendighed. Også selvom det “bare” er Sverige og svenskere kan virke indadvendte i mange tilfælde. I min klasse har jeg lært en masse søde piger at kende og det føles rart. At have nogle tæt på, når alle dem man ville ønske var tæt på er lidt langt væk…og jeg er sikker på at de tænker det samme.

Det er så rart at finde andre som står i samme situation som en selv og derfor er jeg taknemmelig for de nye venskaber som jeg føler vi har fået i løbet af 2017. Håber de fortsætter meget længe endnu. Jeg er også taknemlig for alle dem, både familie og venner, som har haft lyst tilsat besøge os. Det er dejligt at have besøg og dejligt at vise alle hvor vi bor og Stockholm. Håber det fortsætter og at der kommer mange flere og besøger os.

Nu vil jeg snart tage til Danmark sammen med mine børn og hygge mig et par dage og vente på at Laurits kommer. Vi skal besøge alle, julehygge og slappe af. Men det jeg glæder mig allermest til er vores rejse til Miami i slutningen af december. Vi skal nemlig fejre nytår på et kæmpe skib der sejler til Mexico og et par andre steder, så vi glæder os til sol og varme og håber at sneen og frosten er væk når vi kommer hjem senere i januar. Det er den sikkert ikke og der er nok endnu mere koldt, men så kan vi glæde os over at vi går mod lysere tider.

Bloggen holder derfor en lille pause til jeg er tilbage fra ferie i januar. I kan følge med på Instagram under lulleblue. Må I alle få den bedste jul og må alle jeres ønsker blive opfyldt. Jeg ønsker jer et rigtig godt nytår og vi ses i 2018. Vi får se hvad året byder på. Håber I har lyst til at følge med…

b99edf6b-add3-4511-83a6-2597970aedcd

Knus og kram fra os i Stockholm

En velfortjent pause….

Kender I det når man bare er træt..man orker ingenting, gider ingenting, er doven og vil hellere spise usundt og bare ligge på sofaen…sådan havde jeg det i perioder da jeg arbejdede. Og tænker at det skam er normal, men sådan er jeg begyndt at have det nu! Træt med træt på..og føler mig også lidt doven. Og tænk, jeg går ikke engang på arbejde. Men må sige, at mine børn er noget at et stykke arbejde for tiden. De skændes og slåes og roder helt vildt. De gider heller ingenting og jeg er træt af at skælde ud. Heroppe er der for tiden meget mørkt. Det kommer jo ikke som en overraskelse, sådan er det jo også i DK…men heroppe bliver det mørkt sådan en halv time tidligere vil jeg tro. Og så er der monster koldt og minus grader de fleste dage, så tænker om der snart kommer en masse sne. Men det gode ved de meget kolde dage er, at så er solen som regel fremme og det er super dejligt med lyset, for tror simpelthen jeg snart går i vinterhi og først kommer frem til foråret, når fuglene begynder at pippe og der kommer blade på

Da vi vågnede torsdag morgen havde vi fået en smule sne. Det var ikke meget og der var ikke så koldt, så tænkte at det nok ikke blev liggende længe. Det resulterede dog i meget glatte stier og veje og det er noget man skal vænne sig til heroppe. De salter ikke men stryger sten på vejene og nogle stier. Trods sneen synes Laurits, at han lige ville cykle til stationen, da han skulle på job. Det gik desværre ikke som planlagt, da han i et sving ned af en bakke vælter på sin cykel og tager fra med armen. Han rejser sig op og cykler videre og tager på job. Men et par timer senere, ringer han til mig. Han vil gerne til lægen eller skadestuen, men hans ID ligger hjemme. Jeg var på vej til svensk, men tog tilbage efter hans ID og med bus og tog tilbage til byen igen for at mødes med ham. Vi fandt ud af hvor vi skulle tage hen og hvor akutmodtagelsen lå. Han havde ondt kunne jeg se. Vi håbede, at vi ikke skulle vente en hel dag. Vi kom derind og selvom det alt i alt tog en del timer, fra vi kom til vi fik lov til at gå, gik det nu alligevel ret hurtig. Der var styr på tingene og vi sad ikke at ventede i et stort venteværelse. Der var ligesom et flow i det der skete og han blev tilset af en læge næsten med det samme. Armen så ikke pæn ud og der skulle tages røntgen. Det tog lidt tid, men heldigvis kunne vi gå hjem uden at han fik gips på armen, og kun et lille brud på albuen som skal hele af sig selv. Og så må han leve med smerten (kan selvfølgelig tage smertestillende), ikke bære noget tungt i 4 uger samt forvente at have meget ondt i ribbenene. Og min mand havde derfor sin første sygedag i omkring 10 år, så det går jo nok. Det værste jeg tænker lige nu er…hvem skal være vores mega tunge kufferter når vi om 3 ugers tid rejser til Miami!!?? Altså det kunne han da godt lige have tænkt over :o) Nå men til Jer der undrer…nej han havde ingen hjelm på….Har forsøgt at sælge ideen til ham, så nu må vi se. Ida var forresten vildt skuffet. Hun havde håbet på gips, så hun kunne tegne på det, haha

Jeg er så glad for at det snart er jul og dermed juleferie, for jeg trænger snart til lidt sol, varme og ja bare lidt ferie – utroligt nok. Ja en velfortjent pause….men det fik jeg faktisk også sidste weekend da jeg gik ud med de sødeste piger fra min klasse. Vi mødtes først til drinks og så var vi var ude at spise lækker mad. Bagefter tog vi på bar…ja I læste rigtig. Og jeg fik mit første tequila shot i MEGET lang tid. Blev inspireret af mine 2 mexicanske klassekammerater, som sad og NØD tequila. Det fandt jeg lidt mærkeligt, hvorefter jeg og en anden besluttede os for at vise hvordan man rigtig drikker det…o:) Bare ned med det!!  Så efter diverse drikke med paraplyer osv., fandt jeg min seng og havde kun lidt ondt i håret dagen efter haha. Kunne endda bage pebberkakor med børnene!

824d4174-c177-4ac1-97a4-96570a80cfc4

På søndag skal Ida have danseafslutning og der skal være show for alle forældrene. Svømning har også afslutning og i næste uge vil jeg glæde mig til et par forskellige hygge/veninde dates og dem skal I nok høre mere om. I næste uge er det også 1 HELT år siden, at jeg havde sidste arbejdsdag. Tiden går virkelig stærkt og jeg tror at næste uges indlæg skal være årets sidste…sikkert med reflektioner og tanker om det seneste års tid om vores liv i Stockholm. Herefter går bloggen på juleferie og tager en velfortjent ferie til varmere himmelstrøg når vi har fejret jul hjemme hos familien i Nordjylland.

I må have den dejligste weekend med julehygge :o)

 

 

 

 

Knus og kram fra os i Stockholm

Det’ sørme – det’ sandt – december…

Så blev det 1.december og julemåneden er officielt startet. Vi har både pakkekalender (både til mor og far og til de små) og pakkegaver herhjemme. I weekenden skal vi pynte op til jul og se om vi kan finde et juletræ…vi har ikke alverdens julepynt og jeg synes egentlig heller ikke, at vi har så mange steder det kan stå, men julestemningen den skal vi altså have. Jeg plejer at købe en ny juleting hvert år til træet, en julekugle, eller andet fint der kan hænge på træet. I år har jeg ikke fundet noget endnu, men har set nogle søde og meget svenske julekugler, men kunne passe meget godt til vores sædvanlige hvide/sølvfarvet tema…dem må jeg altså købe. Og nu ærger jeg mig over at jeg endnu ikke har fået det gjort!!

Men en anden ting som jeg faktisk i dag har købt og som er et must hvis man bor i Sverige, er en julestjerne som skal hænge i vinduet. Nedenfor ser I et billede. Det er ikke udsædvanlig hjemme i DK, men vi havde ingen. Synes aldrig jeg har haft et vindue hvor de passede ind. Men nu skulle det være, så derfor var Emma og jeg i ude at jagte julestjerne. Alle de fine og billige i Ikea var udsolgt, så det blev en lidt dyrere fornøjelse. Dagen er gået med rengøring, så der kan pyntes op i weekenden. Jeg lavede adventslys/krans og Emma og jeg købte lidt grej til når vi skal bage småkager:o)

623d4f43-226d-418e-bb82-71ac73db5fc7

Ellers har ugen helt sikker budt på mange hyggeligt og juleagtige stunder. Vi var på Idas skole og se Julspel, et lille juleeventyr, hvor de sang en masse julesange. Det var så hyggeligt og så dejligt at se hvor glad hun er for at synge og hvor god hun er blevet til alle de svenske sange. Skolen, som hun går på, er en af de få som tilbyder musikundervisning i de små klasser og det er vi glade for, da Ida virkelig godt kan lide at synge. Derover var vi til julpyssel i Emmas børnehave – samme dag naturligvis!! Vi lavede julepynt, bagte småkager og legede. Der blev serveret glögg (uden alkohol haha, de er så hellige de svenskere) til de voksne og saft til de små. Så vi var trætte da dagen var omme.

Den sidste uges tid har budt på masser af hyggelige begivenheder. Sidste weekend var min veninde Lotte og hendes datter på besøg i en forlænget weekend. Vi fik shoppet i butikker i Stockholm centrum på Black Friday og vi shoppede videre på nettet da vi kom hjem, så nu er næsten alle julegaver i hus. Lørdag fik vi lækker flæskesteg med det hele og holdt en lille hyggelig julefrokost. Dog var hendes datter syg, så det blev ikke til så meget sightseeing eller leg for børnene, men de kommer igen til sommer. Stockholm er også bare dejligere om sommeren. Så vi glæder os til de kommer igen.

Onsdag var jeg ude med de fantastiske danske piger fra Stockholm og vi havde en “Moms night out”. Vi skulle mødes på et sushi sted, men vi var et par stykker mere end først antaget – hvilket jo er dejligt jo flere vi er – ja så kunne sushi stedet pludselig ikke klemme os ind og et par af pigerne var så heldig i sidste øjeblik at finde et sted, nærmere på den anden side af vejen, hvor vi kunne få smagfulde bøffer og lækre drinks. Vi sludrede og sludrede og pludselig var klokken mange…tiden løber afsted når det bare er hyggeligt og i godt selskab. Og lige om lidt, altså om 2 uger mødes vi en sidste gang i år til en “Moms night out Julefrokost”. Et nyt sted som jeg ikke har prøvet før og det er så fedt at prøve nye spisesteder hver gang. Og jeg plejer at blive gladeligt overrasket, så det håber jeg også jeg gør denne her gang.

Og hyggen fortsætter, for i morgen skal jeg mødes med pigerne fra min klasse. Vi skal nemlig holde julefrokost på en lækker restaurant, denne gang et sted jeg har prøvet før, men som jeg husker var super lækkert. Vi er 10 og vi skal mødes til drinks sen eftermiddag inden middagen og ellers skal vi bare spise og hygge og grine. Vi har det sjovt sammen og om 2 uger er kurset slut og flere af os skal formentlig ikke forsætte, så vi bliver lidt spredt og aftalte derfor, at vi vil prøve at holde kontakten ved lige og gå ud i ny og næ. Det er ret spændende at lære 9 mennesker at kende, som kommer fra alverdens steder i verden og som snakker forskellige sprog og jeg er den eneste fra Skandinavien. Men tror også de synes, at det er lidt spændende at kende mig, som er dansker i Sverige…Vi snakker meget om traditioner, sprog, familie og ellers griner vi en masse, for en ting vi alle har til fælles er, at vi alle savner vores hjemland og vores nærmeste familie og venner, især omkring juletid. Så derfor er det rart at have nogle man kan grine og have det sjovt sammen med.

I må alle have en glædelig 1. december samt en dejlig weekend. Jeg satser på, at komme i julestemning henover weekenden. Skal I mon julehygge? Eller til Julefrokost?

2f7207ce-a341-4fd1-a418-54b68d367a10

 

 

 

 

 

 

Knus og kram fra os i Stockholm