Tak Sverige :o)

Min svensker guide…

Jeg har længe tænkt på at lave en lille guide, hvis I nu skulle få lyst til at besøge Stockholm. Så håber I vil læse med her:

Man kan nemt flyve fra Københavns lufthavn og det tager ikke meget mere end 1 times tid. Og ofte kan billetterne købes for rimelige billige penge. Jeg har lige hørt at SAS også begynder at flyve direkte Århus-Stockholm, så hvis man kommer fra jylland, kan man vælge at flyve derfra. Aner ikke om priserne er rimelige, men mange efterspørger flyvninger herop, så hvis de skal holde det i live, håber jeg at prisen bliver rimelig. Hvis ikke man vil flyve, kan man også vælge at tage toget fra Københavns hovedbanegård. De kører flere gange om dagen og det tager lidt mere end 5 timer at køre op til Stockholm og turen er meget flot synes jeg. Man sidder ret godt…der er mere benplads end ved DSB synes jeg selv, men det er nok en smagssag. Der er en lille kiosk/bar om bord på toget hvor man kan få stillet sin sult og tørst. Det er ikke kæmpe udvalg, men der kan købes drikkelse, sandwich, snacks m.v. Det fungerer fint.

Jeg synes, at man absolut må se Djurgården, især om foråret eller sommeren. Det er en ø for sig selv, men som man nemt kan komme til ved at gå fra centrum, tage med bus eller sporvogn. Øen har en masse underholdning i form af museer, spisesteder, Grönalund, Skansen og bare i det hele taget er naturen flot og vandet er dejligt. Hvis man generelt er interesseret i museer, så er det en god ide at bruge en dag der. De forskellige aktiviteter ligger ret tæt, så man kan godt nå flere på en dag.

De fleste turister – eller alle – vælger at se Kongeslottet. Det er også flot og stort, men er nok ikke så imponeret over det udvendig. Jeg synes personligt, at Amalienborg i København har en helt anden charme og er flot på en del anden frisk måde…desuden er det her at alle starter, så der er altid mennesker. Hvis man nu har valgt at se det, ville jeg derefter gå videre mod Gamla Stan som ligger lige ved slottet. Det er en typisk turistfælde, men det er nogle hyggelig gamle smalle gader og de har nogle gode spisesteder, især flere Italienske steder. Der er som regel en del mennesker, så det kan være man må vente på et bord, men det er ventetiden værd. Derudover har de flere kaffesteder, så man kan sagtens tage sig en slapper på sin sightseeing.

Fra Gamla Stan kan man gå over vandet til Götgaten. Götgatan er en shoppegade, både med de sædvanlige kæder, men også de lidt mere anderledes og mere specielle butikker. Der er masser af spisesteder samt kaffesteder. På Götgatan ligger der en af mine favorit butikker nemlig “Granit”. Det er en vildt lækker butik, men masser af ting og sager til køkkenet, badet, opbevaring, lamper, puder, tæpper osv. Priserne er rimelige.

Fra Götgatan kan man fortsætte mod Södermalm, som minder lidt om en blanding af Vesterbro og Frederiksberg…det skal siges at intet af ovenstående minder om noget i København men hvis jeg nu skal sammenligne er det her mit bedste bud. Der ligger butikker, ikke så mange som på Götgatan, men der er mange fine og flotte parker, markeder i weekenden, hvor man kan købe frisk frugt, blomster, genbrugsting, lækkert mad m.v. Og der er lidt mere roligt og en mere afslappende atmosfære. På Södermalm ligger der en restaurant som hedder Koh Pang Nang, som laver super lækkert mad. Der er nærmest mørkt, men er lyst op af kulørte lamper og man sidder i små båse. Maden er lækker og frisk og ikke særlig dyr.

Jeg er nødt til at sige, at spisesteder som Phils Burger, Miss Voon og The flying Elk, er spisesteder som er værd at besøge. Phils Burger kræver ingen bordreservation, men det gør de andre og er nok steder man vil spise om aftenen. I kan evt. google dem. Der er rigtig mange spisesteder i Stockholm. Også steder som ikke kræver reservation og som bare er lækre sandwich steder eller kaffebarer hvis man vil have en kaffe og en kage. Hvis man søger en hyggeligt cafe, vil jeg anbefale Vete Katten som ligger på Kungsgaten, som er tæt på den større gå gade Drottninggatan. Der er rimelig god plads og de har lækre sandwich, varme frokostretter og de flotteste kager. Alt sammen til rimelige priser og når man køber mad, er vand gratis. Det er det faktisk de fleste steder i Stockholm når man køber mad sådanne steder. Så følger der gratis vand med. Så ikke noget med at købe en dyr vand til 20-25 kr. Og selvom det er gratis synes jeg ikke prisen på maden er det højere. Så det er en fordel.

En sidste ting jeg vil anbefale, er helt klart anbefale en sejltur i Skærgården. Der findes mange forskellige ture man kan tage på. Både korte men også lange. Flere ture kan man også stå af på de respektive øer og gå rundt for at tage en færge hjem igen senere. De fleste både sejler fra centrum og jeg en af mine ynglingsture er til Vaxholm som virkelig er smuk. Men naturen heroppe er bare smuk, hvorfor en sejltur kan give en dejlig følelse af ro og afslapning. Naturligvis anbefaler jeg kunne disse ture om sommeren.

Generelt vil jeg anbefale at besøge Stockholm, forår eller sommer.

Håber at I kan bruge min guide. Mange vil sikkert tænke, at jeg kun anbefaler de steder som er yderst turistet, men jeg føler mig stadig som en turist heroppe. Det tager tid at lære en ny storby at kende. Derfor er vi selv startet med de steder som alle andre også kommer. Men den er skøn, så kom og besøg den.

P.s. hvis man ikke vil gå rundt, er deres T-bana system ret nemt at bruge og ikke særligt dyrt hvis man køber et bus/tog kort som alle kan købe for en 20’er. Derefter skal man bare fylde på med penge, hvilket kan gøres på alle stationer. Og så er det billligere end hvis man skal købe en billet hver gang.

God weekend fra os og god efterårsferie

1202b791-d12a-4866-9162-dc48a1d97c8c

 

Knus og kram fra os i Stockholm

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tak Sverige :o)