Hvor er suttetræet?

Når man nu bor i et andet land som Sverige, er man engang imellem nødt til at lave nogle nye traditioner eller bare gøre noget andet det man plejer. Vi har læææænnnggge sagt til Emma at sutten skal på hylden, siges farvel til, sendes til julemanden eller whatever. Men kender I det der med overskud til at tage kampen?? For Emma var sååå glad for sin sut og til sidst gad jeg ikke længere prøve at tage den fra hende om dagen herhjemme, for hun kravlede op i skabet og tog den når jeg vendte ryggen til! I børnehaven havde hun den aldrig, men så snart jeg hentede hende, så skulle hun have sutti og bamsen i hånden. Og det er jo også sødt, men vi kunne ikke høre hvad hun sagde og med en blanding af dansk og svensk og samtidig lære nye ord osv, ja så gad vi altså ikke mere. Desuden styrede den sut hendes liv på mange måder. Så sidste weekend havde vi planlagt – netop fordi vi havde en weekend UDEN planer og havde ugen op til sagt til Emma, at på lørdag skal sutterne afleveres. Men hvor var suttetræet så??

Da Ida afleverede sine sutter boede vi på Frederiksberg og der gik vi i Frederiksberg Have og hang alle sutterne på et kæmpe træ. Vi bandt dem på en lang snor og havde lavet en tegning som hang sammen med. Det var en specielt oplevelse og engang imellem gik vi tilbage for at se til sutterne. Så vi ledte efter et træ heroppe. Et træ hvor man kunne hænge sine sutter op på, men til vores store skuffelse findes det vist ikke? Ikke hvad vi kunne finde, men havde så fundet ud af, at på Skansen (et slags zoo) som ligger i Stockholm, kunne vi aflevere dem til kattene i deres børne zoo. Så vi tog derhen, og Emma afleverede med glæde sine sutter. Hun havde to store poser med sutter som hun proppede gennem et lille hul og ned på den anden side af en glasvæg og ind til kattene – som lå og sov :o) Alt gik fint og vi skulle både på legeplads, spise is og på Macdonalds bagefter. Hun spurgte efter den et par gange og dagen gik faktisk ok. Indtil om aftenen….

img_5849

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En uge senere…

Om aftenen græd hun og ville have sin sut men faldt i søvn fordi hun var så træt! Så det var nemt men da hun så vågnede midt på natten var der krise! Krisen varede længe synes jeg men det var sikkert ikke længe at hun græd! Det føltes bare sådan! Hun har været lidt ked af det i løbet af ugen og natterne har været de “værste”! Nu er der snart gået en uge og Emma spørger stadig efter sin sutti men jeg er lettet over at sutten er afleveret og at hun er kommet videre uden de store problemer!

En opdatering siden sidste indlæg…

Efter jeg er begyndt at arbejde må jeg indrømme at bloggen har været forsømt og jeg har ikke fået skrevet så meget som jeg ville! Havde faktisk tænkt om jeg skulle droppe den eller holde pause men flere jeg har snakket med synes, at det er rart at følge lidt med i vores efterhånden helt almindelige liv heroppe! Ganske vist er det anderledes men det begynder jo på mange måder at være helt almindelig “kedeligt”! Måske jeg prøver at samle lidt mere sammen og lave indlæggene når jeg synes det passer og jeg har noget relevant og intressant at skrive om! Hvad synes I?

Derudover

Jeg har været i København til bordfodbold aften med mine gamle kollegaer, var syg med influenza da jeg kom hjem og måtte melde mig syg første gang på jobbet – lidt pinligt men sådan er det jo!!

Vi har fået afleveret Emmas sutter og må nu sige, at det føles som om vi har 2 store piger på snart 4 og 7 år og det er ikke til at forstå! Tiden flyver og om 7 uger har Ida sommerferie fra skolen! Her er mine 2 rollinger:

dab2c076-965d-4dce-a660-c101bd4f1114

 

Vil glæde mig over en min ugentlig fridag og at mine forældre har været på besøg i nogle dage! De har været sammen med børnene imens vi har arbejdet. De har været på eventyr med mormor og morfar og vi har holdt en barnefri dag i dag og har været rundt i dejlige Stockholm!

Ida og jeg er gået i gang med at øve at læse dansk, så vi læser Søren og Mette og det går faktisk ok! Hun lærer jo alt på svensk så det er en god måde at lære at læse dansk på! Nogle som kan anbefale andre måder? Nogle apps måske? Gerne til børn der er to sproget!

Og så er jeg i fuld gang med de nye afsnit af serien på HBO, A Handmaids Tale..shit hvor er den god:-) kan så klart anbefales!

Rigtig god bededagsferie 🙂

Knus og kram fra os i Stockholm

Forår i sigte…

I dag er det den 13. april og hvor er det bare såååå fedt at have fri hver fredag, især med foråret i sigte! Og hvor er det bare skønt at jeg lige nu befinder mig i den skønneste by København eller nærmere Frederiksberg – der hvor det hele startede og hvor jeg og så mange af mine andre kollegaer stadig hænger ud engang imellem. Det er så dejligt at være tilbage og så savner jeg det bare endnu mere end jeg ellers gør i hverdagen. Om ikke andet så er jeg så glad for, at jeg engang imellem kan komme tilbage til det gamle, at det ikke helt er glemt og at jeg og mine gamle kollegaer, som for i øvrigt er ret spredt rundt omkring, kan hygge sig og være lidt tosset sammen igen. Og det sker altså også, at vi opfører os som dengang vi var unge – fordi vi føler os præcis som dengang. At vi stadig er nøjagtig det samme sted, laver det samme og intet har ændret sig. Men rigtig meget har ændret sig, og derfor er det endnu skønnere at vi kan ses med måneders mellemrum og stadig have det super sjovt sammen. Og derfor tager jeg gerne til København for at opleve det…for hvorfor skulle jeg ikke gøre det??

Bloggen har holdt påskeferie i et par uger. Og det har været skønt. Det har føltes som en dejlig lang ferie og vi har været på vores første skiferie sammen. Og vi var ikke alene, men sammen med et dejligt vennepar og deres 2 børn. De er super gode til at stå på ski, så det var vel kun familien Engstrøm som skulle have genopfrisket et par ting eller to og selvfølgelig også Ida og Emma som aldrig har prøvet det før…Men hvor var det fedt at se Ida være super god til at stå på ski. Hun fik dem på og ja, så stod hun faktisk på ski hver dag, mange timer. Om formiddagen med os og om etftermiddagen på skiskole. Hun var super imponerende og synes det er fedt at give hende chancen for at prøve. Hun ville gerne stå på ski hver dag og brokkede sig aldrig eller syntes det var træls. Hun syntes bare det var fedt at få lov at prøve igen og igen. Så nu er hun bedre end sin mor…som aldrig har været super duper god til ski, men jeg kom da også ned af et par bakker eller to. Emma var derimod ikke særlig interesseret i ski. Hun legede mere i børneområdet og på legepladsen. Hun havde da skiene på og havde hele 2 timer med en lærer, men når der gik en halv time, så gad hun ikke mere og ville have skiene af. De sidste dage fik hun dog smag for at køre ned ad bakken sammen med Laurits. Hun gjorde ikke noget, hun havde bare ski på og syntes det var sjovt at han holdte hende og hun stod mellem hans ben og de kørte ned af en bakke. Ligesom en rutschebane:o) Hun lærte aldrig at bremse. Måske næste år eller om 2 år er hun mere parat…Men jeg må absolut sige at stedet Kläppen skiresort er et dejligt børne og familievenligt sted, så det var en perfekt start for børnene. Det ligger 4-5 timers kørsel fra Stockholm. Turen er ok, men kan føles lidt lang fordi der ikke er motorvej hele vejen. Vi boede i en helt nybygget lejlighed

lige ud til pisten. Og det er jo perfekt for dem som bare står op og tager lige ud på pisten. Vi måtte køre ned i bil til børneområdet med vores grej, eller i hvert fald Emmas men det gik også fint. Her er et billede fra toppen inden vi skulle ned ad pisten igen…

img_5780

 

Vi skal helt sikkert på skiferie igen. Men måske ikke en hel uge, og måske heller ikke allerede næste år. Men det gode ved at bo heroppe er, at der findes mange gode steder endnu tættere på hvor vi bor, så vi ikke behøver køre alt for langt. Og jeg må altså indrømme at vi er heldigvis enige herhjemme, at sol, varme og en pool trækker nok lidt mere end en skiferie. Her er et par billeder fra ferien.

99d185c9-f63d-4a6a-ae0d-b23a1a628998

I må alle have den mest fantastiske weekend! Det ved jeg med sikkerhed at jeg får:-)

 

Knus og kram fra os i Stockholm