Det var altså bare lidt sejt :o)

2c5aee17-bb31-4c2b-b37c-5f89e3a62232

 

Mine ben er stadig ømme efter en laaaaaang løbetur i søndags til Aalborg Halvmarathon. Jeg gjorde det, gennemførte og helt uden at gå så meget som en meter…Jeg LØB hele vejen, det var hårdt synes jeg, men det var altså også lidt fedt. 2 timer og 26 minutter gennem Limfjordstunlen, det var det fedeste ved turen. Alle stoppede op og tog selfies, klappede og råbte ned gennem røret. Videre gennem Nørresundby og over broen, gennem skovdalen og sygehus syd hvor det gik ganske meget op ad bakke ved 12 km og der var en såkaldt bakke spurt (hvorfor forstår jeg ikke :o)), gennem Hasseris og tilbage mod Nordkraft igen. Fuck jeg var ved at give op ved 17 km, men blev da indhentet af fartholdere – 2 søde piger som løb med balloner med forventet tid på –  og fik mod på at løbe de sidste kilometer. På vejen blev af mødt af mine heppere og det hjalp en hel del, især den sidste kilometer, hvor jeg slæbte mine fødder hen mod mål og så min mand og 2 piger heppe med skilte. Emma løb med mig…Da jeg kom i mål var jeg lettet, men også en lille følelse af tomhed. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde gjort det alene. Jeg har ikke fortrudt, men så alle dem som havde tilmeldt sig sammen, veninder, eller en løbeklub, ægtefæller osv. Jeg kunne helt sikkert godt gøre det igen, måske ikke lige om hjørnet, men en anden gang. Måske næste år, samme tid samme sted. Og meget gerne sammen med en anden eller flere. Så hvem skal lige med…? En ting jeg ved det er, at jeg aldrig kommer til at løbe et marathon. Forstår ikke at folk kan. Jeg synes at processen med at træne op til sådan et halv marathon var svær og udmattende. Hvis jeg gik på arbejde, tror jeg slet ikke at havde tilmeldt mig. For så skulle jeg bruge mine weekender på at træne og det vil kræve for meget tid. Men nu er det prøvet og jeg gjorde det og er lidt stolt af mig selv. Synes bestemt også at det er en ret sej medalje….under vandet – over fjorden. Nogle som vil med næste år?

Halv marathon var sådan set den sidste dag i det nordjyske. Pigerne og jeg havde hygget i nogle dage og det er så dejligt at være hjemme og nu hvor vi bor i Sverige, længes jeg mere hjem til Nordjylland end nogensinde. Gad vide om vi nogensinde kommer til at bo der igen en dag? En af dagene tilbragte vi i min venindes kolonihave med perfekt vejr. Det var bare så dejligt afslappende og en meget nordjysk følelse, ja det er måske ikke helt til at forklare hvordan det føles, men i hvert fald længtes jeg hjem.

Mandag tog vi hjem med færge fra Frederikshavn til Gøteborg. En lang tur, men det kan lade sig gøre. Der er desværre ingen direkte fly fra aalborg til Stockholm. Synes engang der var, men ikke nu. Så vi eller familie og venner må sejle over eller flyve til København. Så det føles lidt længere væk, men synes det er dejligt, at vi absolut ikke er afhængig af fly når vi skal frem og tilbage. Det betyder en hel del, at vi egentlig bare kan pakke (proppe) bilen og køre. Vi skal bare have booket nogle færgebilletter. Da vi boede i København, sejlede vi også altid over.

Det var faktisk meget dejligt at komme tilbage igen. Da vi kom hjem havde Ida fået sin første indbydelse til sin første fødselsdagsfest hosen dreng fra børnehaven. Så i går stod hun op og tog kjole på med det samme og ville have sat år og være fin, for i dag skulle hun til fest. Dog var festen først kl. 14.30, så hun blev helt skuffet da hun fandt ud af at hun lige skulle vente lidt. Stakkels Ida :o) Jeg tog med og blev lidt og efter en halv times tid så gik jeg og hentede først 2 timer senere! Hun havde haft en fest og ham fra børnehaven gav Ida et stort knus fra vi skulle hjem! Det begynder at blive rigtig godt heroppe og en fødselsdag i det fri med dem hun skal gå i skole med er lige sagen!

I forbindelse med helligdag torsdag, som der også er i Sverige, holder Laurits arbejde altid fri kl 12 dagen før en helligdag! Det måtte vi altså udnytte for børnehaven havde åben som sædvanlig så inden de skulle hentes kl 15. nåede vi lige en lille gåtur i Stockholm centrum og en frokost i det fri på en lækker restaurant! Se det er kvali tid:-)

Denne her weekend er ekstra lang og ekstra dejlig! Vi har nemlig besøg af vores venner og deres 2 skønne børn og vi skal virkelig hygge os og se lidt af Stockholm! Det her er vores sidste weekend i lejligheden! Næste weekend får vi nøglerne til vores længe ventede hus og derefter står den på 2 x 40 års fødselsdag i København!! Der glæder vi os til! Både at få nøglerne men også til at se gamle venner og feste! Børnene skal passes af deres faster imens vi overnatter på hotel:-) ikke så tosset endda!

95f00751-51ea-4ea8-af2a-28f309d8ebff

Rigtig god Kristi Himmelfart og godt Karneval til alle i Aalborg:-)

Knus og kram fra os i Stockholm

Ugen der gik…for stærkt!!

ca56f71e-280c-4fbf-b8b4-0a17e0e00977

Tiden går simpelthen for stærkt og ugen er bare forsvundet alt for hurtig!!

Sidste weekend startede med vores sædvanlige tur til det lokale pizzaria, som vel egentlig er blevet vores stamsted om fredagen. De laver lækre pizzaer og det er et hyggeligt sted og så er det bare så nemt at snuppe en pizza om fredagen når Laurits kommer hjem fra job.

Lørdag var vi turister igen igen og det er en super god måde at lære Stockholm og området på. Vi havde hørt godt om en ø der hedder Vaxholm, som ligger en god halv times tid fra hvor vi bor. Vejret var perfekt, solskin og lunt og det var så fantastisk hyggeligt. Et sted hvor både svenskere og turister kommer når de vil ud at sejle – for der er næsten ikke andet end vand – men også et sted til at spise frokost, spise is eller kigge på de små søde butikker. Det er måske lidt Skagen agtig og vi synes godt om Skagen, så vi var tilfredse efter en dejlig gåtur og en medbragt picnic i det fri:-) Vi kunne naturligvis køre samme vej hjem men bestemte os for at prøve nogle af de små bilfærger de har, de er nemlig gratis og tog os rundt på de små nærliggende øer. Efter 2 gange ø hop, kunne vi køre resten af vejen tilbage til Stockholm, men i stedet for at vælge motorvejen, valgte vi en alternativ rute, som tog lidt længere tid. Men den var også meget smukkere, er jeg sikker på. Ville ønske jeg kunne poste en masse billeder, men min telefon var selvfølgelig fyldt op med billeder, så det blev kun til et enkelt billede!! Helt klart et sted vi skal besøge til sommer og måske ud på en anden og længere sejltur.

Efter en helt almindelig mandag – bortset fra at børnene og jeg blev vaccineret mod flåter – og en helt almindelig tirsdag med svenskkursus, så begav jeg mig sammen med børnene mod Danmark, hvor jeg lige nu befinder mig i den lækreste kolonihave, i det lækreste vejr med de sødeste veninder og de dejligste og næsten artigste børn. Derudover har minsøster lige haft fødselsdag, så en gave skulle afleveres og en frokost skulle spises. Og nå jo…så har jeg jo naturligvis valgt at melde mig til mit første  halvmarthon. Og lige nu gider jeg slet ikke og er parat til at give op og bare blive hjemme!! Jeg har trænet ja, men har kun været oppe at løbe 15 km 2 gange, seneste gang i mandags. Men føler mig slet ikke klar og er bange for at jeg ikke kan gennemføre det, men nu er jeg jo nødt til det. Har sagt at min tid bliver omkring 2,5 time men er bange for at det nærmere bliver 3😩😳 What have I done??

Og netop derfor er ugen gået alt for stærkt, for lige nu er der kun 2 dage til og har bare fortrudt det! Dagene hjemme i Danmark er gået med hygge, shopping, frisør og være sammen med veninder jeg ikke har set længe og nu skal weekenden ødelægges af det halvmarthon. Jeg burde sige, jeg kan, jeg vil, jeg skal, men lige nu VIL JEG IKKE…..

Skal nok poste et billede når det er gennemført ! Hvis jeg har energi til det!!

Det eneste positive der er ved at tiden går så hurtig, er at om præcis 2 uger overtager vi vores hus og om 3 uger er vi flyttet ind! Glæder mig rigtig meget og det blir så skønt at få alle vores møbler, tøj, cykler og ikke mindst min dejlige seng igen! Den har været savnet!

God weekend derude:-) Håber vejret er godt der hvor I er! Det er skønt her hvor jeg befinder mig☀️☀️

Knus og kram fra os i Stockholm

Shit en hyggelig dag….

e35e2f5f-3aef-48e2-96c3-4c49da573fde

Shit hvor er ugen gået stærkt. Synes lige den er startet, og nu er det allerede weekend. Ugen har budt på mange gode ting.

Men den bedste ting var i dag, hvor Ida og jeg var henne på hendes nye skole sammen med de andre 39 børn der skal starte til august. De skal være 2 klasser og i dag skulle vi møde hinanden, lege og se hvem de skulle gå i klasse med. Fra förskolen er der 4 piger og 2 drenge som skal gå på skolen og det er en super god start for Ida, at hun kender et par stykker. Også selvom de ikke skal gå i samme klasse. Ida skal gå i A klassen og skal gå sammen med 3 andre fra sin förskole, så det er perfekt. Kort tid efter skulle forældrene gå, hvis børnene ellers følte sig trygge. Havde troede at Ida ville, at jeg skulle blive, men hun sagde, du kan bare gå mor. Imens drak forældrene kaffe og snakkede sammen for at lære hinanden at kende (her skulle jeg så hive mit svenske frem!!) Det var kun 1,5 time, men det var super hyggeligt. Jeg havde lovet Ida en hyggedag. I ved sådan en dag hvor man holder fri fra børnehave og bare hygger med sin mor, som netop kan disse spontane ting, når jeg nu ikke går på arbejde.

I det lokale centrum, der hvor vi gør vores daglige indkøb, går på cafe, apotek, læge, køber take away, lækker friskt bagt brød, er der kommet det alle på øen har ventet på, nemlig en Joe & the Juice. Og Ida er naturligvis vild med både deres juicer og sandwich. Hvorfor mon? :o) Så jeg lovede hende at vi skulle derhen og hygge. Inden vi tog derhen var vi på legepladsen med et par af de andre piger fra förskolen og deres mødre. En af pigerne og moderen endte med at tage med os ind til byen på Joe & the Juice. Og det var super hyggeligt.

I den her uge er vi også kommet lidt mere ind på livet af de andre børns mødre og har 2 gange i denne her uge mødtes med dem på legepladsen. De voksne snakker og leger lidt med børnene og børnene render rundt og leger. I går var vejret solrigt, men koldt, men så snart solen skinner kommer alle svenskere ud, uanset temperaturen. På en lille legeplads talte jeg min. 10 børn på engang og der kom flere til. Synes altid der er fyldt med børn på deres legepladser når solen skinner. Der er sjældent ingen eller få men altid mange og det er super dejligt at møde andre børn og deres forældre. Det er vildt at her er så mange børn. Det startede med at jeg tilfældigvis mødte 2 mødre til de piger som Ida leger lidt med. Jeg mødte dem på vej til toget, hvor jeg skulle til svensk og de var nysgerrige efter hvordan det gik med Ida og efter lidt hyggelig snak frem og tilbage, så udvekslede vi nr. Og det var ligesom starten på at komme med på legeaftale bølgen. Også selvom det er hvor jeg er med til at starte med. Så kan de måske med tiden lege alene.

Den her uge har jeg også drukket kaffe med Dorde som er dansker og som bor her på øen. Det er så dejligt at man har fritid til at putte sådanne aftaler ind i sin kalender. Men Dorde skal, desværre for mig, flytte til Dubai med sin mand, for at opleve et nyt eventyr. Så vi må se, om vi kan nå en omgang kaffe mere inden hun skal afsted efter sommeren engang.

Hvad angår mit svensk kursus, som nu er på uge nr. 2, synes jeg helt sikkert at jeg lærer noget. Jeg har bestemt ikke tabt modet, tværtimod, jeg synes jeg får mere blod på tanden og har lyst til at prøve at snakke mere svensk når jeg f.eks. snakker med de voksne i børnehaven og nu de andre mødre også.  Og fik i går endda lidt ros fra en pædagog, som synes hun allerede kunne høre forskel, haha. Vi er begyndt at gennemgå en del grammatik på kurset, hvilket er lidt kedeligt og det er ret så anderledes end dansk synes jeg. Jeg fokuserer mest på det som jeg synes er sjovest og det er at lære nye ord og sætte dem i sammenhæng og sætninger m.v. Så jeg alt i alt kan blive bedre til at føre en samtale. Og jeg synes allerede, at jeg er godt på vej. Bevares, det lyder da lidt som om jeg har en kartoffel i munden, men de lader til at forstå mig og slår ikke over i engelsk. Der er et stykke til målet, men jeg skal jo starte et sted.

I sidste weekend var vi sammen med vores nye danske venner som nu bor heroppe og som før i tiden har boet nogle år i Frankfurt. Hvor er det bare skønt at kunne mødes med danskere heroppe og denne her søde familie har 2 dejlige børn og vores børn leger ret godt sammen. De bød på lækker mad og hyggeligt samvær og det er bestemt ikke sidste gang vi har set hinanden. Og næste gang må det absolut være os der inviterer, for så bor vi nemlig i hus og har mere plads til gæster i stedet for lejligheden vi bor i nu.

I den her uge har vi også fået nogle danske kanaler. DR1, DR2, DR3, DRK, og Ramasjang. Nu har vi simpelthen betalt os til at kunne se nogle danske kanaler, for dem savner vi altså. Det er nogle mega kedelig svenske kanaler vi har i lejligheden og den svenske børnekanal kan godt pakke sammen. Børnene gider absolut ikke at se den. Den er bare så kedeligt og Ida savner Motor Mille, Hr. Skæg og Onkel reje og det kan hun nu se. Så dejligt at det kan lade sig gøre.

I mit sidste blog indlæg anbefalede jeg en serie på Netflix. I denne her uge kommer der altså lige en ny anbefaling nemlig serien Riverdale. Den er spændende og lidt anderledes end de andre sædvanlige serier. Den er også sådan lidt teen agtig ligesom 13 Reasons Why, men synes den er super god og ikke mindst anderledes.

Nu er jeg løbet tør for serier, men venter på House of Cards skal starte igen, så kom gerne med nogle anbefalinger. Er også indehaver af Viaplay samt HBO.

Ha en dejlig forlænget weekend.

 

Knus og kram fra os i Stockholm

Svensk for begyndere!


9e0e2402-51f3-4b20-a798-32c4602a1cad

Jeg er i denne her uge begyndt på mit svensk kursus og hvor er det altså bare dejligt at komme lidt ud og dejligt at kunne sige, at jeg skal noget hver tirsdag og torsdag. Jeg kunne da godt få tiden til at gå selvom de små er i forskole, men synes det er rart at jeg ved, at 2 dage om ugen er afsat til det. Det er 2,5 timer + transport jeg bruger hver gang, så lektier kan jeg f.eks. godt nå at lave inden jeg skal afsted, da kurset først starter ved middagstid. Det er folkeuniversitet jeg går på, og det ligger meget centralt og er nemt at komme til. Det tager ca. en halv times tid med bus og tog og derefter kun en lille gå tur. Jeg ville ønske at jeg kunne cykle derind, men min cykel, men den kommer altså først til juni med resten af vores flyttelæs. Jeg har nu været der 2 gange og er ret begejstret. Læreren hedder Lena er ung og sjov og gør det bestemt ikke kedelig. De andre på holdet – vi er i alt 8 stk – kommer fra rundt om i verden. En fra Bolivia, Mexico, Tyrkiet, England, Litauen, Kina, Brasillien og så lige Danmark. De virker søde og alle har forskellige aldre og med forskellige baggrunde. De synes det er lidt snyd, at jeg går på kurset og mener bestemt at jeg har en fordel, hvilket nok også er rigtig, men jeg har så sprunget det første kursus over, som de allerede har gået på. Så de har en lille fordel, fordi de har gennemgået noget grammatik og nogle andre ting, altså meget lette fraser, øvelser osv. Jeg tog en sprog test for st finde ud af, hvilket niveau jeg skulle være på og jeg behøvede så ikke det laveste niveau, men det næste. Selvom jeg er fra Danmark, synes jeg stadig at nogle ting kan være lidt svære. De bruger nogle andre ord om en helt masse ting, så det er de ord jeg så småt er ved at lære. Og lige nu efter 4 måneder heroppe, er jeg på det stadie, at jeg forstår næsten alt og kan sige mange svenske ord, men at få det sagt i en sætning, så det lyder svensk er faktisk sværere end jeg havde regnet med. Men det er jo netop derfor jeg går på sådan et kursus og håber da helt sikkert at lære en masse og det tyder det også på. Min lærer er meget god til at lære fra sig og hjælper med udtalelse og egentlig er der fint tid at blot at spørge om noget helt andet, som man synes man har brug for at vide noget om. Dette kursus har en del 2 som starter efter sommeren engang og jeg behøver det nok ikke, men vil helt sikkert overveje om jeg vil tage dette med.

Det er jätte bra….

I denne her uge har vejret været bare været så dejligt. Solen har siden mandag skinnet fra en skyfri himmel. Nogle dage lidt kølig, men i solen super dejlig og knap så meget blæst. Så i mandags på 1. maj, stod den på tur med familien. Laurits havde fri, da 1. maj er en helligdag heroppe, så vi nød en ekstra lang weekend. Mandag tog vi derfor på Skansen. Skansen ligger på Djurgården, denne her ø, som har en masse museer, parker, tivoli, Akvarium, diverse aktiviter osv. Nu var tiden kommet til Skansen, som er et sted med dyr fra den svenske skov, underholdning, teater, legeplads og meget mere. En slags zoo med ekstra ting…Og Skansen ligger højt oppe, så vi måtte – til børnenes fornøjelse – med et lille tog op ad bakken. Der var en fantastisk udsigt over Stockholm centrum. Vi hyggede en del timer og endte med at købe en årskort, så vi helt sikkert kan komme igen. Det var en fornøjelse for de små. Og vi nåede slet ikke det hele, så vi må afsted igen.

Derudover har Laurits og jeg har været til informationsmøde på Idas nye skole. Ida var ikke med, første møde var kun for forældrene. Næste uge skal hun med og møde sine kommende klassekammerater og lærer. Jeg synes det gik rigtig fint og skolen er sådan en lille skole, så når hun skal starte i 4. klasse, skal hun videre til en anden skole. Skolen virker hyggeligt og lærerne virker meget kompetente, søde og omsorgsfulde. Og det er jo et meget godt udgangspunkt for at starte. Især når man som Ida ikke er helt sikker på sproget endnu, men hun skal først starte 21. august, så hun lærer nok en masse inden da. Hvis vi stadig boede i DK, skulle hun her i maj starte i  SFO og videre til skole i august. Her bliver man i forskole og starter på fritidshem en uge eller to inden skole start. Hun starter en uge inden, fordi vi holder ferie. Det er og bliver så spændende. Tror næste gang vi er i Danmark at vi skal kigge på en skoletaske. Har endnu ikke fundet nogle pæne i Sverige. Måske jeg ikke ved hvor man skal kigge??

Sidst men ikke mindst prøver jeg fortsat at blive klar til mit halvmarathon den 21. maj i Aalborg hvor kommer hjem til Danmark. I dag blev det til hele 15 km, men shit hvor var det hårdt. Jeg kan sagtens komme op på 10 km og det er ok, jeg kan også presse mig selv lidt mere og løbe 12 km, men i dag ville jeg prøve at presse mig selv til 15 km, så jeg kan nå at løbe det et par gange inden jeg skal deltage. Lige nu er jeg lidt i tvivl om hvorfor jeg har tilmeldt mig og ret så usikker på, hvordan det mon skal gå og om jeg kan slæbe mig over målstregen, men nu er jeg tilmeldt og vil helt sikkert forsøge at gennemføre. Det vigtigste må være at gennemføre og ikke hvad tiden bliver…for jeg er altså ikke den hurtigste løber der findes:o)

Weekenden byder forhåbentlig på mere godt vejr og vi skal grille hos vores nye danske venner og det glæder vi os til. Dejligt med lidt dansk bekendskab heroppe:o)

I må  have den dejligste weekend…

P.s. imellem tøjvask i massevis, madlavning, indløb, følge børn til og fra forskole, løbeture og en masse diverse praktiske ting for jeg også tid til at se lidt netflix. Nogle som har set 13 Reasons Why? (Døde piger lyver ikke)  Wow hvor er den god, men barsk. Den har fået meget kritik og mange fraråder deres børn at se den, men f… hvor er den bare god og jeg så et afsnit efter et andet så snart det kunne lade sig gøre.

 

 

 

Knus og kram fra os i Stockholm