Endelig fredag…

Vi havde familiebesøg sidste weekend og når vi har besøg, står den stort set altid på et besøg i centrum af Stockholm. Især hvis de besøgende ikke har været her før. Og det er jo altid skønt med besøg, men det er også skønt at opdage nye steder. Jeg har gået fordi stedet mange gange og tænkt, at der må jeg ind en dag. Man kan ikke rigtig se hvad det er, når man står ude og det er nok fordi det er i 2 etager, men hvor den ene etage er nedenunder og alle lækkerierne gemmer sig dernede. Så derfor tror jeg ikke, at jeg har tænkt over det…man kan ikke rigtig se det udefra. Men i weekenden skulle vi forbi systembolaget og det ligger nemlig lige der. Det var jeg helt med på, for jeg havde set et skilt hvorpå det stod. Og i weekenden, når man skal købe alkohol, skal det altså ske inden kl. 15 for der lukker de og åbner først mandag morgen igen. Stedet hedder Hötorgshallen og er et samlingsted for flere lækre cafeer og spisesteder, boder, frisk kaffe og the, systembolaget og diverse indkøb. Faktisk meget lig Torvehallerne i København, bare det her er lidt mindre og ligger nede “under jorden”. Vi tog en runde og så alle de lækre råvarer som man kunne købe. Frisk fisk, friske oliven, masser af forskellige nødder, og der var masser af mennesker som sad og spiste og nød et glas vin. Så hyggeligt. Vi var der meget kort tid, for vi havde børnene med og det var lørdag eftermiddag, så der var proppet med folk alle vegne. Desuden var vejret ikke speciel godt, så det havde nok lokket flere folk ind. Vores formål var egentlig at købe alkohol (naturligvis) og imens Laurits og hans far kiggede på det tog vi andre et kig rundt. Dog var vi havnet i et af de mere “gammeldags” systembolager, hvor man skal trække et nr og stå i kø…ligesom på apoteket, når man skal købe hostesaft eller noget på recept :o) Og alle skulle købe lidt alkohol til weekenden ligesom os, så vi besluttede os for at tage hjem til lidt mere roligere omgivelser. Dog er det et sted jeg helt sikkert skal besøge igen. Gerne under lidt mere rolige forhold og måske en hverdag for at kunne se udbudet af varer og friske råvarer bedre, men også for at kunne være sikker på, at finde en plads hvis man skal spise en frokost. Her er lidt billeder af stedet. Håber I kan fornemme stemningen.

78ef7835-a2b3-4fc5-be1e-89f59d632a59

Ugen har ellers budt på svenska skole og et par besøg hos nogle vejledere. Jeg prøver stadig at finde ud af om jeg kan starte på den uddannelse som HR assistent, men det er sværere end jeg troede. Selvom det bare er Sverige, er der alligevel en masse jeg skal sætte mig ind i – ikke fordi jeg ikke vil – at forstå hvordan tingene hænger sammen, hvordan jeg ansøger og hvem der egentlig bestemmer om jeg kan starte, tja så er der lidt vej og det er lidt øv når jeg slet ikke ved om kommunen vil godkende det eller ej. Men jeg arbejder på det og håber at det lykkes. Så kryds lige fingre for mig. Hvis ikke, så tror jeg at jeg tager endnu et kursus svensk i det nye år og så må jeg ellers på arbejdsmarkedet. Men lad os nu se og jeg tager en dag ad gangen. Jeg kan sagtens finde et arbejde, men vil og kan ikke arbejde fuld tid, så det begrænser mine muligheder når jeg endnu ikke skriver flydende svensk. Sproget er godt på vej, men er der heller ikke 100 % endnu. Men det skal nok komme.

Derudover har vi fået vores første sne heroppe. Det væltede ned en morgen vi stod op og af en eller anden grund, tænkte jeg at selvfølgelig kunne vi gå til skole, med Emma i klapvogn…men nej. Der var langt mere sne end man lige skulle tro. Så vi kæmpede os igennem sneen og kom frem. Planen var at hente dem i bil, men om eftermiddagen var alle stier ryddet. Det virker ikke som om de svenskere lige rydder sneen væk med det samme…Men hold da op hvor er det smukt. Men tror altså at vinteren er lang heroppe. For der kan nå at komme sne mange gange og meget mere end nu. Så lige nu synes jeg der er lang tid til foråret, SUK:o( Hvorfor valgte vi ikke et mere eksotisk sted??

Weekenden bliver skøn for vi har allerede 2 skønne piger på besøg! De kom i går og bliver til mandag! Vi skal hygge, shoppe, sludre og drikke kaffe imens børnene leger pænt og er søde, selvfølgelig!! Det er så dejligt med besøg og det er første gang de besøger os!

Jeg kommer lige ned en anbefaling af en serie igen…det ser måske ud som om jeg ser meget Netflix og det gør jeg vel også! Men mest fordi jeg ofte slapper af til det om aftenen inden senge tid og læser ikke bøger for tiden! Så derfor kan jeg nemt tage et par afsnit i træk. Serien hedder Greenleaf og er en serie som Oprah Winfrey har med til at lave og hun er også selv med i serien. Den handler ikke om hende, men om familien Greenleaf, hvor der sker en masse drama. Skynd Jer at se den…

Og nu er det ENDELIG FREDAG…sneen er væk igen og vi fik handlet lidt på Black Friday, fik nogle julegaver på tilbud, så det er ikke så tosset. I må have en dejlig Black Friday og en dejlig weekend. Her er et billede fra sidste weekend :o)

img_4881

 

 

Knus og kram fra os i Stockholm

Blogger for begyndere…

Blogger for begyndere lød temaet til et event jeg var til i november sidste år. Sidste år, 2016, hvor vi vidste vi skulle flytte, havde hus til salg og en snarlig sidste dag på jobbet nærmede sig. Vi vidste ikke hvad vi gik ind til, hvad der ventede os, men en ting jeg vidste jeg ville bruge min tid på, var mine børn og så ville jeg blogge. Jeg ville blogge om vores liv. Vores nye liv i Stockholm og derfor havde jeg meldt mig til et event med Cana Buttenschøn, et bloggerevent. Jeg tog afsted. Det var ikke et stort arrangement, men var fedt. Det handlede om at være blogger, at blive blogger og tips til bloggere. Og tips til nybegyndere, som mig. Cana Buttenschøn fortalte om det at være blogger, hvordan hun startede og hvorfor hun valgte at blogge fuldtid og hvorfor hun blev selvstændig. Jeg tog en masse notater, havde en god aften og var helt sikker på, at det var det som jeg skulle gøre. Og nu er det snart et år siden at jeg begyndte. Tanken var at lave en blog om vores ny liv i Stockholm, så familie og venner kunne følge med. Og det ved jeg også de gør og jeg har fået en del komplimenter af flere, som synes det er super fedt at jeg har lavet sådan en. Jeg er ganske vist ikke en berømt blogger, premium blogger og sikkert slet ikke interessant for de fleste, men det er en slags dagbog til mig og min familie og til alle dem som vil følge med. Og når vi engang ikke skal bo i Stockholm mere – den dag kommer jo sikkert en dag – ja så kan jeg kigge tilbage på alle mine indlæg, som jeg har valgt at lave hver uge, med undtagelse af ferie. Hver gang jeg har lavet et nyt indlæg, har jeg efterfølgende tænkt…hvad mon jeg skal skrive om næste uge?? Men det er som om jeg altid finder på noget. Og ja nogle indlæg er mere populær en andre. Jeg har en statistik som jeg kan følge med i og det gør jeg meget nysgerrigt. Det kunne jo være fedt hvis flere og flere vil læse med og det sker da også hen ad vejen. Det kunne være sjovt at gøre mere med min blog, prøve at få mere ud af den, selvom jeg er ganske tilfreds med mit formål lige nu og her, så det er blot tanker.

I den her uge, som jeg egentlig tænker har været meget hverdagsagtig og lidt kedelig, har jeg været hos en studievejleder for at høre mere en bestemt uddannelse som jeg gerne vil starte på. Jeg havde netop booket en tid for at høre mere om uddannelse, hvordan jeg skulle ansøge osv. Det var lidt mere kompliceret end som så, så jeg vil tage på den specifikke skole næste uge for at høre mere om selve uddannelsen. Vejlederen synes, at jeg skulle finde noget som var på uni/højskole niveau og det kunne jo være rigtig fedt, men det er en 3 årig uddannelse og så kan jeg ikke starte (hvis jeg optages) før næste sommer og jeg er lidt…ikke bange…men føler mig stadig lidt udfordret pga sproget og det at skulle læse en uddannelse på svensk. Så jeg har hele tiden tænkt at jeg ville begynde her, på et lavere niveau og hvis det var interessant, så kunne jeg søge på uni. Men de tanker har jeg lige parkeret lidt til jeg ved om det overhovedet er noget som jeg finder interessant. Har læst om uddannelse som er HR, administration og arbejdsmiljø og den lyder rigtig spændende, men aner jo ikke om det i virkeligheden er noget før jeg kommer i gang. Fik hjælp af vejlederen til at finde en lignende uddannelse på uni/højskole, men vi kunne ikke finde noget der lige mindede om det, desværre. Jeg har stadig en del ubesvarede spørgsmål, hvorfor jeg tager den til vejledning på skolen. De kan nemlig fortælle mere om selve uddannelse og hvordan og hvornår jeg skal ansøge.

I den her uge, er jeg begyndt på et højere niveau på svensk. Der er kun 4 uger igen og så er det slut for denne omgang. Det er faktisk lidt vemodigt. Det går rigtig godt nu, men nu hvor jeg har andre planer (som jeg ikke aner om vil lykkes), må jeg vente og se om der bliver behov for flere kurser. Dog er det lidt øv, for de fleste af pigerne vil fortsætte i det nye år, på næste niveau og vi har det rigtig sjovt sammen, så det er da lidt træls at undvære det. Men kurset koster penge og jeg vil heller ikke bare gå der for at gå der. Jeg har sagt til mig selv, at jeg skal forstætte med at lave opgaver i mine bøger og repetere. For tiden, når jeg ser serier på netflix, sætter jeg svenske undertekster på og det lærer jeg en del af. Mange af de hverdagsagtige sætninger skriver jeg ned, og prøver at huske at bruge det når jeg snakker med andre. Ikke så nemt, men det hjælper.

Ida har i den her uge haft 2 legeaftaler og så har vi også været til samtale i børnehaven, for at høre hvordan det går med Emma. Vi er meget glade og tilfredse med børnhaven og de synes, at alt gik fint og at hun var blevet god til at snakke svensk, så hun bedre kan snakke med de andre små venner. Så det er dejligt. Hun snakker ikke svensk hjemme medmindre at Ida f.eks har en ven fra skolen på besøg. Så ved hun at hun skal snakke svensk. Og det er ikke perfekt svensk. Men hun kan skelne imellem dansk og svensk og det er sejt.

Tjek lige de her 2 søde muse ud! Det er billeder fra skolen og børnehaven! Hvor er de blevet store! Men Gud hvor de slet ikke ligner hinanden eller?

img_4862

De næste 2 weekender står den på besøg fra Danmark. Det er altid dejligt at have besøg. Og jeg glæder mig til at forkæle mine gæster med lækker kaffe fra min nye kaffemaskine. Den kan lave alt hvad hjertet begærer, Latte, almindelig, Cappuccino, Flat white…you name it! OG den lyder som en rigtig cafe kaffemaskine når den laver mælken. Se min fantastiske kaffemaskine her…sammen med Frøken Emma, som kan alt, vil alt selv!! Hun er en meget bestemt dame som for tiden giver sin momma (en blanding af mor og mamma tror jeg) grå hår på hovedet.

23d18a7b-681d-41d8-9a52-c7663fbbc7e8

I må alle have en fantastisk weekend og jeg vil nyde en kop kaffe og tænke på Jer alle sammen derhjemme:o)

 

Knus og kram fra os i Stockholm

Mig & Stockholm….

Når man nu som jeg ikke arbejder og bor lidt uden for Stockholm, elsker jeg at have tid til at udforske byen. Jeg går til svensk 2 gange om ugen og de dage plejer jeg som regel at tage tidligt derind. Timen starter først ved middagstid, så jeg kan sagtens nå at handle, shoppe, gå ture, finde hyggelige cafeer. Nu har vi boet her i 10 måneder og det mest “almindelige” i Stockholm, altså de steder hvor alle andre kommer, især turister, har jeg efterhånden lært at kende. Så derfor prøver jeg at finde nye steder. Enten ved selv at udforske områder som ligger i gå afstand til skolen, da jeg godt kan lide at gå. Men også hvis andre f.eks har anbefalet mig nogle steder at gå hen, det kan være parker, områder eller cafeer. Ikke så langt fra min skole, ligger der et område som hedder Vasastaden. Jeg har aldrig rigtig udforsket det område, men en dag gik jeg på cafe med Rachel fra min klasse og hun havde fundet den her lille perle af cafe, som hun mente var noget for mig, for den ville sikkert minde mig om hjemme (hun synes den minder lidt om cafeer i København). Og hun har så absolut ret. Der er sikkert mange hyggelige cafeer i Stockholm og sikkert mange jeg ikke har set eller besøgt, men den her slår dem alle indtil videre. Cafeen hedder Cafe Pascal og her jeg føler mig hjemme. Den er hyggelig med masser af stearin lys og meget venligt personale. Rachel og jeg mødtes for nogle uger siden til en frokost derhenne og kl 11. åbner køkkenet….og man skal altså komme lidt før kl. 11 for at få en god plads. For alle svenskere går ud at spiser til frokost og cafeen virker ret populær, for på kort tid, blev den fyldt op. Vi fik frokost og en kaffe og det var hyggeligt.

Og derfor besluttede jeg mig for at besøge den alene en dag. Det er naturligvis dejligt med selskab, men ville gerne spise frokost alene…ej det lyder næsten underligt når jeg skriver det, men min plan var ikke kun at besøge cafeen, men også udforske området lidt. Der er masser af liv (altså det ligger ikke så langt fra Stockholm centrum) og man kan sagtens gå fra T-centralen (hovedbanegården) men jeg valgte at tage toget dertil, så jeg havde mere tid til at kigge. Der ligger en del spisesteder og jeg så en cafe/bager som er et stenovnsbageri og det så super lækkert ud. Svenskere er altså rigtig gode til at lave kager, især kanelbullar og kardemommebullar. Og det lå bare i vinduet og så lækkert ud og havde helt lyst til at gå ind, men havde besluttet med mig selv at jeg ville have en tidlig frokost på Pascal. Jeg gik lidt videre og fandt den fineste lille butik med lækkert tøj. Butikken hedder Plagg og har en del danske mærker og jeg har længe ledt efter nogle steder med blandt andet Second Female som jeg godt kan lide, men det har været svært at finde synes jeg. Og igen så mindede det mig lidt om en tøjbutik på Gammel Kongevej derhjemme…ikke fordi jeg leder efter ting der absolut skal ligne København eller Frederiksberg, men fordi det får mig til at føle mig mere hjemme. Butikken skal jeg helt sikkert besøge OG købe lidt. Har fundet butikken på Instagram, så jeg kan følge lidt med i deres nye varer og tilbud.

Kort tid herefter endte jeg på Pascal. Jeg blev der en time og fik en frokost, og sluttede med en kaffe og kage. Det sidste kunne jeg faktisk næsten ikke spise, men var lidt ivrig efter at få nogle billeder af maden:o) Og det var vildt hyggeligt at sidde der alene. Jeg sad i vinduet, hvor de har lavet plads, så man kan sidde og kigge ud. Og der var virkelig gang i den. Da jeg kom kort før kl. 11. var der ingen, men på 10-15 minutter blev hele cafeen fyldt og flere gik forgæves efter en plads. Nedenfor kan I se lidt billeder fra mit besøg.

7e2425de-f432-4ab9-bcf9-5be2bca11e01

Så nu håber jeg at jeg kan vise cafeen til andre snart. Så kom gerne på besøg….

Ellers er der ikke sket noget usædvanligt i det svenske i denne her uge.

Jeg har afsluttet endnu et niveau med svensk og skal derfor i næste uge starte på et nyt og højere niveau. Heldigvis bliver det sammen med næsten de samme piger som jeg har gået med de sidste 2 gange, så det er rart at kunne fortsætte med dem, men det er også det sidste kursus i denne omgang da det slutter lige inden jul og herefter holder jeg en pause…forhåbentlig fordi jeg skal noget andet:o)

I ugens løb har vi været til lysfest i Emmas børnehave. De fejrer november og lyset…jeg ved ikke helt hvorfor, men det var super hyggeligt. Der var udendørs disko og en masse masse stearin lys og lygter som børnene selv havde været med til at lave.

Så er der vist ikke andet at sige end at I alle må have en herlig weekend.

9951f8f3-7486-41aa-a81b-b7a913d2d03e

 

 

 

 

 

 

Knus og kram fra os i Stockholm

En “lidt af hvert” uge

Sidste weekend havde endelig nogle dage hvor vi næsten ingen planer havde, så der skulle slappes af og hygges .

Vi var dog inviteret hjem til fødselsdag hos en af Emmas venner fra børnehaven og det var kun os 4 der var inviteret. Ida leger også godt med deres ældste datter som også hedder Ida. Det var super hyggeligt, men vi skulle lige overvinde vores “frygt”, for vi er jo ikke vant til bare at sidde og snakke svensk med svenskere og vi har heller ikke svenske par som vi hænger ud med. Ikke sådan privat hvor man mødes og hygger sig. Men jeg synes det gik rigtig fint og det var faktisk rigtig hyggeligt. Vi kunne sagtens finde på, at ses med dem igen sammen med børnene, for børene leger rigtig godt sammen. Børnene fik is og der var også en godies pose som de skulle fiske op i fiskedammen, så det var en fødselsdag lige efter de smås ønske:o)

Derudover fik (Ida og Laurits) fik bygget hendes kæmpe hotel som hun fik i fødselsdagsgave. De brugte en hel dag og når Ida ikke lige kunne fokusere på at samle de små stumper, så fortsatte Laurits. Tror at han synes, det var monster hyggeligt at få lov til at samle lidt selv også. Tror han ville ønske at han var barn igen og kunne sidde i fred og samle Lego Star Wars…måske en julegave ide…:o)

img_4723

Faktisk synes jeg også at weekenden var okay aktiv og det synes jeg er rart, at man også får rørt sig lidt i stedet for bare at sidde hjemme. Så lørdag var Ida og jeg ude at løbe tur på 3 km. Hun løb faktisk næsten hele vejen og det var ret sejt. Hun er en rigtig aktiv pige og ville derfor gerne med ud at løbe, og det synes jeg jo er dejligt. Så det blev til en lille kort løbetur samt en længere gåtur. Hun snakkede hele vejen, haha. Søndag var jeg til gymnastik hos Friskis & Svettis (mit fitnesscenter) med børnene. I forbindelse med Höstlov er de startet op med gymnastik til børn hver søndag kl. 10 og tænkte at vi skulle prøve det så Emma også kan få rørt sig lidt. Og det var super sjovt med en masse dans og leg. Så det skal vi helt sikkert prøve igen.

Vi har haft Höstlov i 3 dage. Vi kunne have haft hele ugen, men Laurits har ikke haft fri og mit svensk kursus holder heller ikke ferie så jeg valgte at hygge i 3 dage med mormor og morfar (og de små) som kom på besøg søndag aften. De blev til torsdag, så vi har både slappet af, udforsket Fætter BR i Stockholm centrum som er nordens største, flere cafebesøg sammen med mormor og morfar og børnene var i skoven og på legepladsen imens jeg tog til mit svensk kursus. Kunne godt have holdt en fridag, men bliver lidt nærig når jeg nu selv betaler for det. Og mormor og morfar kunne jo sagtens være sammen med dem uden mig, så det passede fint. Børnene og jeg har været kreative i ferien. De vil så gerne men har ikke altid tålmodigheden til det. En af de bedste ting ved deres besøg var at vi en aften fik flæskesteg med det hele. De havde det hele med fra Danmark. Flæskesteg kan ikke fåes deroppe, i hvert fald ikke med flæskesvær og har heller aldrig set rødkål, så det var bare perfekt og lækkert. Stegen var så stor at den anden halvdel kom i fryseren, så den ligger klar til en anden god aften, hvor vi synes at en flæskesteg skal på bordet. Mums siger jeg bare…

79f30329-85c0-4a1b-ab8a-36dc8a5abd0c

I dag fredag overraskede Laurits mig med at han havde en fridag. Han kom meget sent hjem fra London i går og i dag er åbenbart en halv fridag heroppe fordi de fejrer Alle Helgens tror jeg nok…Men han havde valgt at holde fri hele dagen. Vi var derfor ude at shoppe lidt og få en god frokost. Egentlig skulle jeg gøre rent og vaske tøj men det sagde jeg da ikke nej tak til:-) Alt imens de små var afsted. Det er nu også rart engang imellem, at kunne gøre det sådan, nu hvor vi ikke rigtig har nogle som kan passe.

Nu vil vi holde weekend og glæde os til en besøg hos nogle af vores danske venner og deres dejlig børn i morgen. Hvad weekenden ellers byder på, må vi vente og se, men en ting er helt sikkert. I aften skal vi se et afsnit af Stranger Things når børnene er kommet i seng.

Se lige hvor smukt her er heroppe…efteråret heroppe er super flot når solen skinner men også lidt koldt. Tror det bliver en lang og mørk vinter.

img_4720

P.s….er der nogle som har set den nye My little Pony film og synes den er god? Og er den for lang? Overvejer om Ida og jeg skal se den…

Må I alle få den bedste weekend!

Knus og kram fra os i Stockholm