Integration..er det virkeligt nødvendigt?

Hvorfor integrere sig, når man bare kan “nøjes” med at være sammen med danskere??  :o) Jeg synes bestemt, at jeg eller vi har gjort mange ting for at være en del af det svenske samfund og jeg har bl.a. taget et svensk kursus og planlægger et nyt. Men når jeg bliver inviteret ud at spise i Stockholm centrum med 10 andre søde danske piger, som også befinder sig i Stockholm og er heroppe af flere forskellige årsager. De fleste er her pga job eller en kæreste eller mand med job, men jeg er den eneste hjemmegående med “store” børn – altså børn som går i forskole. Nogle har også større børn, men arbejder og flere er på barsel med små babyer.

Bevares, gruppen hedder barsel i Stockholm og jeg er jo ikke på barsel, men er dansker i Stockholm og har små børn. Så jeg kom med i gruppen. Derudover har jeg fundet en anden gruppe på facebook nemlig danskere i Stockholm. Det er jo genialt, at det kan lade sig gøre. Der er flere danskere heroppe end man skulle tro og mange er her for at studere og bliver for at arbejde lidt eller også er de her fordi de arbejder i en nordisk virksomhed. Der er 62 medlemmer i gruppen barsel i Stockholm og jeg gætter at det stort set kun er kvinder. Der kommer jævnligt opslag om gåture med de små babyer og det deltager jeg jo ikke i, men da der kom et opslag om at mødes til spisning og drinks m.v. , så var jeg hurtig til at melde in ankomst. Ganske vist kender jeg absolut ingen, så jeg er nødt til at være åben og huske at de piger jeg mødes med, er på en eller anden måde i samme situation som mig. Så på med det fine tøj – og sikke en dejlig følelse at gøre sig klar til en aften ude – og afsted så snart Laurits kom ind af døren.

Der var booket bord på en lækker restaurant. Og med det samme jeg mødte de andre piger, faldt vi i snak og de var også nysgerrige hvordan og hvorledes jeg var endt heroppe. Snakken gik en helt aften og det var super hyggeligt.  Da vi var mere end 10 var menuen forudbestilt, men jeg siger Jer at maden var lækker, der var forret, hovedret og dessert og kan slet ikke beskrives, men var sådan lidt tapas agtig. Så Louise som stod for arrangementet havde gjort det super godt. Jeg ankom kl 18.30 og var hjemme knap kl 23 og kunne konstatere, at det havde været en succesfuld aften, i hvert fald for mig, som førstegangs deltager.

e466202b-136e-4e55-bff6-58b419ed3cff

Så nu fortryder jeg kun, at jeg ikke var med til forrige lignende arrangement. Kan huske at jeg så det, men aner ikke hvad jeg tænkte, om ikke jeg kunne eller om vi var på ferie eller? Men nu vil jeg helt sikkert forsøge at komme med så ofte jeg kan. Tror det er den eneste måde jeg kan komme ud og stadig føle mig som en dansker som er i samme båd med de andre. Og her kan vi frit snakke om alle de gode, underlig, mærkelige og vanskelige samt dejlige ting ved at bo i Sverige. Og høre om når nogle tager hjem til DK eller nogle vælger at blive og hvorfor…Det er rart at kunne dele det med andre som forstår.

Så nu forstår jeg måske lidt mere hvorfor man ofte flokkes med andre af ens egen slags. Og hvorfor det kan være svært at integrere sig, når man har mulighed for at mødes med andre som er i samme båd som dig selv. Egentlig er det jo vigtig at gøre begge dele. Det er vigtig at integrere sig, men hvis man kan er det altså også vigtig at holde fast i ens rødder. Og de her svenskere heroppe, er altså søde, men de er måske ikke meget nemme at komme ind på livet af. Det kan sagtens lade sig gøre, men tror bestemt der går tid, før det ikke føles sådan lidt overfladisk. De er ikke de mest åbne mennesker, men heller ikke lukket. Måske lidt mere reserveret end danskere for de er da helt sikkert flinke og synes bestemt at jeg har fundet nogle søde mødre og fædre at snakke med og kan sagtens hænge ud med dem, men sproget kan sommetider være en barriere. Har lært en masse svensk synes jeg selv, men ofte mangler jeg ord og de fleste forstår slet ikke dansk..!!

Så jeg klør på både med integration og med at være sammen med så mange dansker jeg kan finde:-)

God weekend til jer alle sammen!

 

Knus og kram fra os i Stockholm

Vores første midsommer i Sverige

Jeg sir det bare…midsommer er det helt store heroppe! Sådan virker det i hvert fald! Fredag den 23. Juni er midsommer og det er en helligdag hvor alt holder lukket så alle svenskere kan holde midsommer. De fleste betragter det vist lidt som påske og jul, hvor man typisk er sammen med venner og familie og spiser sild og snaps m.v. Derudover mødes mange rundt omkring og spiser og danser omkring et stort kors med midsommer kranse. Mange bruger også muligheden for at holde ferie og skyder en 3-4 uger lang sommerferie igang ved midsommer. Mange af disse arrangementer “reklamere” med at de er alkoholfrie og jeg troede egentlig at svenskere drak igennem til sådan en begivenhed, men det foregår mere i privat regi og sammen med de nærmeste. Midsommer fester foregår typisk om dagen, hvor det også sker en masse for børn og der man altså ikke købe en bette øl. Så går de hjem og drikker derefter. Dagen efter midsommer, som vist hedder midsommerdag er ikke en helligdag (tror jeg ikke) men stort set alt er også lukket her, så 2 dage med alt lukket!! Der var gratis grillmad og en hoppeborg til de små og solen skinnede! Musikken kørte i baggrunden med svenske klassiker og det var bestemt en hyggelig oplevelse. En ting jeg lagde mærke til var at alle (eller de fleste) var klædt super fint i tøjet. Det virker som noget svenskerne går utroligt meget op  at fejre, hvilket er dejligt at se.

Jeg forsøgte at tage nogle gode billeder men synes ikke der kom nogle specielt gode ud af det så her er de bedste!

7813dc6d-0297-4714-b49f-066f7f0ee704

Noget helt andet er, at vi er såååå heldige at vi, eller pigerne har fået en trampolin. Og de synes den er super sjov og de får virkelig hoppet en del og også skændes en del om hvem der skal hoppe hvornår. Emma kan sagtens hoppe, men da hun er den lille bliver hun som oftest væltet af Ida fordi hun hopper noget højere. Så de er ved at lære hvordan man venter på den anden hopper færdig og det går ikke altid lige som aftalt. Men det er altså bare toppen. I det gamle hus havde vi sandkasse og gyngestativ og det er der ikke plads til i det nye hus, men vi kunne lige akkurat klemme en af de mindste trampoliner ind. Jeg må så leve med at den står næsten lige foran køkken vinduet men det går nok.

Jeg kan huske da jeg var gravid med Ida snakkede vi om, at bare fordi man fik børn behøvede man ikke tage i Lalandia eller få trampolin, tøhø….vi kom da vist på andre på tanker. Lalandia har vi været 3 gange og nu har vi fået en trampolin, haha!

e1341445-df6f-46d3-8ab1-7c3a43a8f5f5

Og nu hvor vi så har fået den der trampolin måtte vi selvfølgelig også have nogle med hjem fra børnehaven. Vi havde en pige med hjem som også hedder Ida. Ida er 1 år yngre end min Ida men de leger rigtig godt sammen og vi har tit været på legepladsen med Ida og hendes lillesøster samt deres mor. Så de tog alle 3 med os hjem og det gik super fint. De legede alle 4 godt sammen. Den mindste er på samme alder som Emma så hun har også fået sig en kompas nu. For moderen her, skal der lidt overvindelse til, da det så betyder at jeg skal snakke svensk, hvilket jeg begynder at blive god til, men det er altså slet ikke så nemt som man skulle tro. De forstår generelt ikke rigtig dansk, men de forstår åbenbart mit begynder svensk, så det er bra:-) Jeg kan så til min glæde høre, at Ida simpelthen kaster svenske ord uden af sin mund når hun leger. Det er så sødt. Og den anden Ida forstod alt hvad hun sagde. Og Emma gik med på bølgen, så de bliver virkelig 2 små svenske piger.

På mandag skal jeg noget som jeg glæder mig til og det skal jeg nok fortælle om i næste uge. Så det må I vente med at høre om:-)

Nu skal vi fortsætte med at pakke papkasser ud, hænge flere ting op og rydde op og smide ud. Gider snart ikke mere…vi er kommet langt men hvor tager det bare lang tid at komme helt på plads. I næste kommer flyttefirmaet for at de ca. 100 kasser og vi mangler stadig et par stykker, så midsommerfesten må sættes på pause og nydes en anden dag desværre.

I må nyde Jeres weekend og have en fantastisk Sankt Hans derhjemme.

Knus og kram fra os i Stockholm

Det går kun op ad bakke…

og knap så meget ned igen!!

Vi er nu flyttet og har boet i vores nye hus en uge nu! Sidste fredag da lastbilen kom var det overvældende og vi knoklede løs hele weekenden! Vi fik god hjælp af børnenes onkel Jesper til at hænge lamper, billeder m.m op og hans kæreste Stine hjalp hvor det var brug for det, ikke mindst med børnene:-) det var en hård weekend  for de små for vi havde ikke så meget tid til dem men de fik kigget alle deres legesager igennem, alle dem som de havde savnet og glemt de havde.

Nu en uge senere er der kommet mere styr på sagerne men hele garagen er stadig fyldt op og om 2 uger kommer Holger Danske og henter alle flyttekasserne…så jeg ved hvad jeg skal bruge tiden på. Heldigvis går jeg jo som I ved ikke på arbejde og det er jeg da taknemlig for lige nu. Synes det har været/er en hård omgang om at komme igennem! Vi mangler også stadig en del møbler så der er en masse løse ender lidt endnu! Og så skulle jeg jo naturligvis lige i IKEA og handle småting.

d9d0d75e-7d32-46fc-ab59-32314b85adb8

Nå men det der med, at det går op af bakke og knap så meget ned igen! Vi har endelig fået vores cykler. Har ikke cyklet siden midten af januar og har længtes rigtig meget efter min cykel og den frihed det giver at sætte sig op på sin cykel! I København cyklede jeg på job hver dag og brugte sjældent bil! Og nu har jeg naturligvis brugt min cykel men kan altså godt forstå at svenskere kører til alt og har 2 biler, som oftes (virker det som om). De få kilometer jeg har cyklet har kun været op ad bakke og næsten uanset hvilken vej jeg vælger når jeg skal cykle mod centrum, så går det mega meget op ad bakke! Så meget at Ida ikke kan cykle op ad bakkerne og flere gange på en almindelig 5 minutters tur må hun stå af og trække når vi skal i børnehave. Bevares, hun er lille og er stadig ved at lære det sådan helt, hun kan altså cykle men de bakker slår os ihjel! Det skal siges, at jeg har jo Emma med bagpå!!!!! Laurits er også begyndt at cykle på job men han var også fuldstændig smadret at en cykeltur på ca 20 min! Så må indrømme at jeg da bliver i tvivl om hvor meget vi sådan kommer til at cykle!

Midt i al flytterod har Laurits været 2 hele dage i Island og det var været underligt at være i huset alene med de små! Heldigvis har vi fundet et fantastisk sted her på øen, Fågelöudden hedder det og er et badested med legeplads iskiosk osv! De sidste par dage har der været godt vejr så vi brugte en eftermiddag derude, hvor børnene badede og legede i det dejligste vejr! Lidt hygge skal der jo være plads til. Vi har været der et par gange før og det er bestemt et sted vi skal ud igen. Det er så skønt når vi lærer øen at kende og finder disse herlige steder. Der er cykelsti derud men nu må vi om vi kan holde til sådan en tur…

d6fde196-0ff4-43f0-a944-b724d4537657

 

En anden optur er at Emma næsten er ble fri! Ikke om natten men om dagen og ingen ble i børnehave og heller ingen uheld! Det er så fantastisk ikke at skulle købe bleer, pakke taske med bleer og poser og klude osv! Det er også slut med pusle bord og nemmere at have hende med hvor vi bare kan gå på toilettet i stedet for at tænke over om hun nu kan skiftes her og bleen lugter! Hun har bare taget det i stiv arm og det er skønt for både hende men skam også for os! Nu ikke flere ble børn i familien! Vildt altså!!

Må indrømme, at jeg ikke troede at det ville være så nemt for hende at smide bleen! Hun er generelt en ballademager og ikke særlig god til at sidde stille eller være stille for den sags skyld! Og nu er hun begyndt at sige “ej for fanden da”!! Og ja ganske rigtig kommer det jo et sted fra, og der er kun 3 andre herhjemme og den ene er Ida og hun siger bestemt ikke sådan noget, Laurits bander ikke særlig meget og ja det lyder som noget jeg kunne finde på at sige, så det kommer nok fra mig desværre:-)

På den svenske front går det fremad med dem begge! Ida kan en masse svenske ord og forleden sagde Emma noget på svensk som jeg slet ikke forstod og måtte have hjælp til oversættelse fra Ida. Det er første gang jeg hører Emma snakke svensk, ud over Hej då:-) De bliver nogle små søde svenske trolde, tror jeg.

Ha en dejlig weekend! Må vejret være med jer. Her skulle det blive godt vejr og her står den vist på oprydning i garage…

Knus og kram fra os i Stockholm

Er vi så svenskere nu??

Sidste fredag – som I måske læste om – fik vi nøglerne til vores hus! Endelig kunne vi kalde os husejere igen,  men følelsen varede egentlig kun ganske kort for efter vi fik nøglerne skulle vi køre til Danmark, da vi skulle til 2 x 40 års fødselsdag lørdag aften! Så efter et meget hurtig kig i huset, tog vi afsted!

Weekenden var god! Vi besøgte familie, gik rundt i København centrum lørdag inden fødselsdag! Ida og Emma skulle passes men Ida var det meste af lørdagen sammen med en gammel legekammaratvfra den gamle børnehave! Alle hyggede sig hver for sig:-) Og især forældrene fik festet igennem til den lyse morgen. Det var dejligt at se gamle venner igen!

Men weekenden blev til søndag og vi skulle hjem til stockholm! Vi var trætte så vi måtte skiftes til at køre…vi kom sent hjem og søndag blev hurtig til mandag og mandag og tirsdag skulle vi male og helst være sådan næsten færdige!! Onsdag kom og Laurits skulle på job igen så jeg malede videre og malede videre! Først alene om dagen imens de små var i børnehave og om aftenen alene med de små! Laurits havde 2 dage i Tyskland så da onsdagen var slut, manglede der stadigvæk at blive malet en ekstra gang på pigernes værelse samt vores soveværelse fordi vi selvfølgelig har valgt, at pigerne får en rosafarvet væg og vores væg får en lys grå farve!! Det er jo bare så meget nemmere med hvidt men synes at det passer meget godt ind i vores stil og møbler at prøve lidt farve og de små synes bare det er sejr med en farve på deres værelse:-)

Men må altså sige at jeg gider ikke male mere nu! Sidste gang vi flyttede i hus betalte vi os fra det men kan huske at det var dyrt! Og kan helt sikkert ikke forstille mig at det er billigere heroppe! Desuden tænkte vi at en enkel omgang hvid ville gøre det, men det var ikke.

Torsdag aften, efter en cracy men god dag, var jeg færdig med at male! Der mangle nogle enkelte steder men det må så vente! Torsdag startede som den plejer, de små blev afleveret og jeg fik fik lavet lektier til mit senere svensk kursus! Men tog lidt tidligere afsted da jeg skulle mødes til kaffe med min gamle souschef Helle fra mit gamle arbejde. Hun var i Stockholm med nogle veninder og synes heldigvis det kunne være hyggeligt at mødes med mig og det passede bare så fint! Så efter vores møde og en masse sladder, tog jeg til mit sidste svensk kursus i denne omgang. Hastede hjem for at deltage i sommerfest i børnehaven og en slags afslutning for de børn der skal starte i skole efter sommeren. Og efter kage og hyggelig samvær hev jeg igen de små med ned for at male det sidste. De var ikke helt tilfredse med mig, da jeg meddelte at mor lige skulle male lidt igen inden aftensmad:-( Men det gik nu fint, trods alt.

b8a85c14-908d-4972-96d6-dd6bc3bb5aa5

Nu hvor lastbilen er her, er det med blandede følelser. Det er dejligt at få sine ting, møbler, tøj, cykler osv, men det betyder også at alt i Danmark nu er helt afsluttet. Vi vil jo altid være danskere, men nu har vi ingen tilknytning længere. Og gør det os så til svenskere? Først da vi flyttede havde vi stadig huset for det var endnu ikke var overtaget af de nye ejere. Da vi så pakkede det hele ned i marts og fyldte en lastbil, så var det alligevel som om vi ikke var helt færdig med Danmark. Og det er vi jo heller ikke, men tanken om at nu skal vi virkelig ikke tilbage til vores gamle hus som jeg troede vi skulle bo i for evigt. Det var så dejlig en tid, et sted vi boede da Emma blev født, dejlige naboer og tæt til alt. Håber vi får det sådan igen på vores nye eventyr. Og det må man sige, at det begynder så sandelig da i dag. Om 4 uger skal børnene holde 5 ugers sommerferie. Og 4 uger lyder måske af meget, men der mangler stadig lidt maling og alt skal på plads. Så det er vel hvad jeg skal bruge de næste 4 uger på….yes altså:o) Jeg skal nok nå at blive træt af, at pakke papkasser ud med ting jeg helt sikkert ikke aner hvad vi skal gøre med.

Spændende at se hvor langt vi er nået om en uge.

Kan I have det fantastisk. Håber vejret er bedre i Danmark end her.

 

 

 

Knus og kram fra os i Stockholm

Så skete det endelig!!!

a835849b-a06c-4141-ae8c-46c2e47aa6b3

Endelig kom dagen hvor vi fik vores nøgler til vores nye hus! Vi har ventet på denne dag siden vi underskrev købsaftalen i starten af marts! Tiden er gået ok hurtig men vi bor altså i en lejlighed med møbler som ikke er vores! Den er fin men det er lidt som at bo i et sommerhus hvor der kun er få af alt service og kopper, glas osv! Sådan lidt begrænset på mange måder men det er egentlig utroligt hvad kan kan leve med og leve uden for den sags skyld!

Og tænk sig at for ca 4 måneder siden havde jeg aldrig troet at vi ville blive her på øen!! Men jeg må sige, at der er sket en hel del! Da vi så huset i marts og kun havde boet på øen i 1,5 måned blev vi bare så forelsket i huset at vi måtte snakke om fordele og ulemper ved at blive! Dengang vidste vi slet ikke så meget om øen som vi gør nu, og det at børnene netop havde fået plads i den nærliggende børnehave og et sted vi gerne ville de skulle gå samt det at vi skulle finde en skole til Ida, betød at vi ville blive…hvis ikke vi havde fået huset – da der var en del om buddet – ja så ville jeg ikke ane hvor vi ville være nu!

Måske vi havde fundet noget andet på øen, måske vi havde fundet et helt andet sted at bo men en ting der er sikkert er, at øen vokser på os og hele tiden finder vi nye steder, nye oaser og nu må vi bare indse at vi har fået noget helt andet end det vi havde på Frederiksberg. Der findes ikke noget som Frederiksberg heroppe! Men så har vi masser af natur og skov, tæt på vand og Skærgården, tæt på centrum, tæt på bondegårde med dyr og tæt på Stockholms mange udbud af forskellige slags underholdning og alt hvad hjertet begærer.

Nå men fakta er, at huset nu er vores og vi har i dag været henne og kigge! Og ihhhh hvor er det fint! Meget anderledes end vores sidste hus men så prøver vi noget nyt! Der skal dog lige males en gang eller 2 og det skal vi igang med på mandag! Laurits har heldigvis fri mandag og tirsdag er det Sveriges Nationaldag og dermed fridag! Så vi skal male! Vores flyttelæs kommer fra Danmark fredag i næste uge og det bliver bare så spændende at se alle vores ting igen:-) glæder mig ret så meget!!

Grunden til at vi ikke går igang lige med det samme er, at vi skal til 2 x 40 års fødselsdag i København og det bliver altså så fedt at se de gamle venner igen:-) Vi har ikke set dem siden vi flyttede så det skal nok blive en god fest!

Vi sover derfor hos børnenes faster og kæreste i aften og i morgen passer de børnene imens mor og far her skal på hotel i indre København! Det blir skønt og kan ikke vente!

I næste uge har jeg min sidste lektion i svensk på folkeuniversitetet! Det kommer jeg faktisk til at savne lidt, for nu er jeg jo kommet til synes om de skønne mennesker jeg går sammen med og min lærer er altså også super dygtig og sød! Så lige nu overvejer jeg kraftig at tage en ekstra omgang på det næste niveau til start september!! Jeg synes det går fint men mangler noget mere erfaring til bare lige at kaste mig ud i det svenske arbejdsmarked.

I må alle have en fantastisk forlænget weekend! Jeg ved, at vi med sikkerhed vil nyde den sammen med både familie og venner de næste par dage inden den står på maling og flytning…ih kan ikke vente:-)

 

Knus og kram fra os i Stockholm