Forår i sigte...

Hvor er suttetræet?

Når man nu bor i et andet land som Sverige, er man engang imellem nødt til at lave nogle nye traditioner eller bare gøre noget andet det man plejer. Vi har læææænnnggge sagt til Emma at sutten skal på hylden, siges farvel til, sendes til julemanden eller whatever. Men kender I det der med overskud til at tage kampen?? For Emma var sååå glad for sin sut og til sidst gad jeg ikke længere prøve at tage den fra hende om dagen herhjemme, for hun kravlede op i skabet og tog den når jeg vendte ryggen til! I børnehaven havde hun den aldrig, men så snart jeg hentede hende, så skulle hun have sutti og bamsen i hånden. Og det er jo også sødt, men vi kunne ikke høre hvad hun sagde og med en blanding af dansk og svensk og samtidig lære nye ord osv, ja så gad vi altså ikke mere. Desuden styrede den sut hendes liv på mange måder. Så sidste weekend havde vi planlagt – netop fordi vi havde en weekend UDEN planer og havde ugen op til sagt til Emma, at på lørdag skal sutterne afleveres. Men hvor var suttetræet så??

Da Ida afleverede sine sutter boede vi på Frederiksberg og der gik vi i Frederiksberg Have og hang alle sutterne på et kæmpe træ. Vi bandt dem på en lang snor og havde lavet en tegning som hang sammen med. Det var en specielt oplevelse og engang imellem gik vi tilbage for at se til sutterne. Så vi ledte efter et træ heroppe. Et træ hvor man kunne hænge sine sutter op på, men til vores store skuffelse findes det vist ikke? Ikke hvad vi kunne finde, men havde så fundet ud af, at på Skansen (et slags zoo) som ligger i Stockholm, kunne vi aflevere dem til kattene i deres børne zoo. Så vi tog derhen, og Emma afleverede med glæde sine sutter. Hun havde to store poser med sutter som hun proppede gennem et lille hul og ned på den anden side af en glasvæg og ind til kattene – som lå og sov :o) Alt gik fint og vi skulle både på legeplads, spise is og på Macdonalds bagefter. Hun spurgte efter den et par gange og dagen gik faktisk ok. Indtil om aftenen….

img_5849

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En uge senere…

Om aftenen græd hun og ville have sin sut men faldt i søvn fordi hun var så træt! Så det var nemt men da hun så vågnede midt på natten var der krise! Krisen varede længe synes jeg men det var sikkert ikke længe at hun græd! Det føltes bare sådan! Hun har været lidt ked af det i løbet af ugen og natterne har været de “værste”! Nu er der snart gået en uge og Emma spørger stadig efter sin sutti men jeg er lettet over at sutten er afleveret og at hun er kommet videre uden de store problemer!

En opdatering siden sidste indlæg…

Efter jeg er begyndt at arbejde må jeg indrømme at bloggen har været forsømt og jeg har ikke fået skrevet så meget som jeg ville! Havde faktisk tænkt om jeg skulle droppe den eller holde pause men flere jeg har snakket med synes, at det er rart at følge lidt med i vores efterhånden helt almindelige liv heroppe! Ganske vist er det anderledes men det begynder jo på mange måder at være helt almindelig “kedeligt”! Måske jeg prøver at samle lidt mere sammen og lave indlæggene når jeg synes det passer og jeg har noget relevant og intressant at skrive om! Hvad synes I?

Derudover

Jeg har været i København til bordfodbold aften med mine gamle kollegaer, var syg med influenza da jeg kom hjem og måtte melde mig syg første gang på jobbet – lidt pinligt men sådan er det jo!!

Vi har fået afleveret Emmas sutter og må nu sige, at det føles som om vi har 2 store piger på snart 4 og 7 år og det er ikke til at forstå! Tiden flyver og om 7 uger har Ida sommerferie fra skolen! Her er mine 2 rollinger:

dab2c076-965d-4dce-a660-c101bd4f1114

 

Vil glæde mig over en min ugentlig fridag og at mine forældre har været på besøg i nogle dage! De har været sammen med børnene imens vi har arbejdet. De har været på eventyr med mormor og morfar og vi har holdt en barnefri dag i dag og har været rundt i dejlige Stockholm!

Ida og jeg er gået i gang med at øve at læse dansk, så vi læser Søren og Mette og det går faktisk ok! Hun lærer jo alt på svensk så det er en god måde at lære at læse dansk på! Nogle som kan anbefale andre måder? Nogle apps måske? Gerne til børn der er to sproget!

Og så er jeg i fuld gang med de nye afsnit af serien på HBO, A Handmaids Tale..shit hvor er den god:-) kan så klart anbefales!

Rigtig god bededagsferie 🙂

Knus og kram fra os i Stockholm

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forår i sigte...