Jag blir så jätte bra på svenska :o)

Lørdagsbrunch, Friskis, men knap så meget Svettis og så lige et Kalas:o)


img_4359

Vi har lavet mange ting den sidste uges tid og derfor var det ret svært at finde ud af, hvad overskriften denne her uge skulle være.

Sidste weekend havde vi de dejligste venner på besøg. De er danskere og bor heroppe i Stockholm. Vi har ikke kendt dem så længe, men de er skønne at være sammen med og vi har allerede set en del til hinanden. De har 2 børn som leger rigtig godt med vores, så det er perfekt. Denne her gang valgte vi at mødes til brunch. Vi har de fleste gange mødtes en lørdag aften til lækker mad og rødvin, men vi skal altid aftale hvem der skal køre hjem og jeg taber ALTID kampen:o) SUK. Så nu prøvede vi noget nyt, nemlig at mødes om formiddagen for at spise og hygge (uden rødvin) og bagefter gik vi en tur. Super hyggelig lørdag som alligevel endte med at være hele dagen, hvilket betød at børnene var trætte og vi kunne smide dem tidligt i seng og nyde en af vores mange serier, som på nuværende tidspunkt består af nye afsnit af Narcos. Fed serie.

Søndag skulle Ida til Kalas ved en af sine klassekammerater og hun hyggede sig gevaldigt og hun er bare super sej og (næsten) ikke genert mere når hun skal ses med sine venner og de snakker svensk til hende. Hun er virkelig cool. Hun nød et par hyggelige timer med sine venner. Der kommer sikkert mange kalas i klassen. Mange fylder snart 6 og 7 år. Da Ida også snart fylder 6 år, er det med at få planlagt hvad der skal ske når hun skal holde kalas. Det snakkede vi om på vej til fødselsdagen i søndags og en ting hun er sikker på der skal ske er, at de skal på skattejagt og far skal lave skattekortet for det er han god til. Mad og drikke er knap så vigtig. Vi skal invitere 19 børn, så mange er de i klassen. Det er bliver jo sindsygt cracy med så mange børn, men mon ikke et par stykker melder fra. Lad os se. Vi har lige et par uger endnu inden invitationen skal deles ud så det skal jeg nok vende tilbage til.

Og så er jeg simpelthen blevet meldt ind i Friskis&Svettis. Ja det er altså et træningscenter heroppe, som ligger mange steder, men jeg valgte det fordi prisen er rimelig og fordi at det ligger ret tæt på hvor vi bor, så jeg kan gå eller cykle og behøver ikke nødvendigvis at køre, hvilket er rart synes jeg. Jeg elsker at løbe, men ved også at vinteren er kold og meget glat (de salter ikke så meget/eller alle steder heroppe) så at løbe ude når det blir koldt, går altså ikke. Så nu kan jeg løbe inde. Men de har også forskellige hold og heriblandt yoga som jeg længe har haft lyst til at prøve længe. Så i søndags da Laurits hentede Ida til fødselsdag, prøvede jeg yoga for første gang og må sige, at jeg er ret så meget fan. Det skal jeg helt klart prøve igen og tænker at jeg igen på søndag springer på et hold. Det var meget…fredfyldt, afslappende og vigtigst af alt, jeg følte at jeg fik strukket min krop ud. Den kan være godt stiv…måske fordi jeg løber en del og har en tendens til at spænde. Nå men i onsdag ville jeg så springe på et andet hold..I ved, sådan for at prøve lidt forskelligt og for at finde ud af, hvilke hold er de bedste osv. Jeg valgte Dance soft…hvad end det så var, men jeg kan da godt li at danse, så hvorfor ikke få en times motion med det. Da jeg kom derned kunne jeg godt se at stort set alle…var pensionister. Helt sikkert 70 +…hvilket jo er fint at de vil motionere og det var jo onsdag formiddag hvor de fleste jo arbejder. Men hvad jeg ikke vidste var, at alle de gamle damer skulle på samme danse hold som mig. Så jeg stod der i salen og tænkte…Ahhhh gider jeg nu også det her. Instruktøren hed Niklas og så da meget sød og venlig ud. De gamle damer fniste når de talte med ham…og da musikken gik i gang og han startede var jeg ved at dø af grin og var virkelig tæt på at smutte ud, men kunne simpelthen ikke få mig til at smutte. For det første var musikken sådan ret slow og heller ikke så høj – nok derfor timen hed dance soft – og ham instruktøren lignede en der pludselig stod på en scene og sang i en musical. Han blinkede og sendte kys igennem luften og damerne åd det råt. Han får et 12 tal for indlevelse. Det var sååå pinligt og grinagtig. Har aldrig været til sådan en time før. Jeg fik da bevæget mig, men foretrækker noget med mere gang i, haha. Det var altså knap så svettis.

Jeg prøver virkelig at holde mine indlæg ret korte, men synes ofte jeg har en masse at fortælle om vores liv i Stockholm.

Foruden svøming er Ida også startet til dans. Det er ikke så mange gange, og da en mor fra børnehaven (som også går på samme skole som Ida nu) spurgte om Ida ville gå med til dans, tænkte jeg at det kunne da være sjovt. Ida er meget aktiv og vil gerne røre sig, så nu hvor muligheden for at gå til aktiviteter bedre hænger sammen med den hverdag vi lever nu, så sagde jeg ja. Pigens mor tilbød endda at følge Ida hjem bagefter. Man skal nemlig aflevere børnene til dans og gå og komme igen efter 50 min og det kan nogle dage være lidt svært med Emma som ikke kan sidde stille og tidspunktet er midt i aftensmaden, så det tilbud tog jeg imod.

Herhjemme er jeg alene med de små HELT TIL SØNDAG…det blir en laaaannng weekend. For lidt tid siden annoncerede han, at den her weekend skulle til München for at drikke øller. Og ja sammen med hans kammerater ned at besøge en som er flyttet derned for lidt tid siden. Det var selvfølgelig ok, selvom man godt ved, at så bliver weekenden lang. Men i sidste uge kom han hjem og sagde øh forresten…og så ved man at der lige kommer noget ekstra. Og ganske rigtig. Han skulle til Barcelona med arbejde fra torsdag til fredag og så direkte til München…så jeg har været alene med de små siden torsdag morgen, hvor han var taget afsted da vi stod op. SUK. Kender I det? Altså det skal jo nok gå, men en på 3 og 5 og al den energi de har, skænderier og slåskampe (ja de slås) Så håber ikke vejret bliver alt for skidt!!

Nu blev det til et langt indlæg alligevel. Skriv til mig, hvis I synes de er for lange og jeg evt. skal overveje 2 stk pr. uge i stedet for.

Håber jeg overlever weekenden og at I hygger Jer hjemme i DK:o)

 

Knus og kram fra os i Stockholm

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jag blir så jätte bra på svenska :o)