Hvor er det altså bare nemt....

Stockholm hvor er du skøn…

Jeg savner København rigtig meget. Jeg synes, at København er en rigtig skøn by. Man kan cykle rundt til alt og byen har så meget at byde. Jeg elsker spisestederne og de forskellige bydele. Og når man har boet der i næsten 10 år, ja så kommer man til at holde af byen. Derfor er jeg ekstrem glad for, at den by vi er flyttet til har mindst lige så meget at byde på og på nogle måder minder lidt om København. Stockholm er en rigtig skøn by og de har skønne områder, spisesteder, omringet af vand og masser af kulturelle tilbud. Ofte tager jeg mig selv i at tænke…har man også sådan noget her i København og et par gange har jeg tænkt….det tror jeg faktisk ikke de har. Ikke fordi, at det så gør Stockholm bedre, men måske fordi jeg/vi er bedre til at bruge de muligheder der er?

Ofte har jeg tænkt over, at man i København burde være meget bedre til at lave legepladser. Måske de allerede har en masse, men jeg synes ikke jeg kan huske at de var over det hele. Synes jeg kan huske at der var fine legepladser, men der manglede ofte noget som findes på de svenske legepladser. Nemlig toiletter og borde og bænke. Legepladerserne i Stockholm er gigantiske og selvom nogle vil tænke, at så bliver man måske væk fra hinanden, men de er altid delt op i små grupper og indhegninger. Så hvis man er baby, er der et sted til dem og hvis man er lidt større, jamen så findes der også det. Mange legepladser har toiletter og puslebord og de større legepladser inde i centrum er bemandet i bestemte tidsrum. Mange vuggestuer og børnehaver benytter sig af at, der findes alt og de sidder ude og spiser frokost. Rigtig mange holder også fødselsdag på legepladsen, fordi de kan. Der er masser af bænke og borde og masser af plads til en fødselsdags fejring.

Vi var i weekenden i den bydel, der hedder Södermalm. Et fantastisk sted, som på mange måder minder om København og måske lidt endda Gammel Kongevej på Frederiksberg. Mine forældre var på besøg, så vi skulle se lidt af centrum og gik en tur. Der var også et hyggeligt marked og masser af steder at spise frokost i solen. Vejret var skønt i weekenden og har generelt været godt i en del dage i træk, hvilket er perfekt, for sommeren føles bare længere. Alle var ude at nyde solen og sad ude med en kaffe eller en øl.

Til slut inden vi tog hjem, endte vi på en af de her fine legepladser som hedder Rosenlundsparken. Der var springvand, gynger, klatrestativ og meget mere. Det bedste af det hele var, at der lå en cafe lige ved legepladsen hvor de voksne kunne få lækker kaffe og endda sidde i dejlige stole og nyde solen imens de små fik rendt lidt krudt af. De var ikke til at få med hjem igen. Vi skal helt sikkert tilbage. Jeg skal i september være alene med pigerne i en hel weekend. Måske krudtet skal rendes af der :o)

Fordi mine forældre har været på besøg i en lille uges tid, havde Laurits og jeg mulighed for at gå ud sammen alene. Det har vi ikke rigtig gjort, så når muligheden byder sig, er det altså med at gøre det. Vi mødtes ved hans arbejde som ligger i centrum og gik sammen til Gamla Stan hvor der ligger en restaurant der hedder The Flying Elk. Den skulle være god og et par stykker nævnte den også da jeg i sidste uge var ude at spise med de danske piger i Stockholm. Så den prøvede vi. Atmosfæren var rigtig god. Vi fik forret og valgte deres lækre burger til hovedret! Den var god, men ikke noget mega specielt. De havde en masse specielle retter som vi ikke turde prøve, hehe, så vi valgte det sikre. Det var hyggeligt og dejligt at få et par timer alene sammen. Glæder mig allerede til vi igen kan gå ud sammen. Måske vi skal finde en barnepige, som engang imellem kan se efter de små. Jeg kan huske at have set et opslag på facebook, hvor en dansk au pair pige skrev at hun gerne ville passe børn når hun havde fri i weekenden. Det ville jo være oplagt med en der kan snakke dansk:o) Måske det skulle undersøges nærmere…

I skrivende stund er vi på vej til Danmark igen igen!! Vi skal simpelthen til Brønderslev Marked…??!! Tja hvorfor ikke! Så vi holder forlænget weekend i det nordjyske og skal i morgen aften te os tosset i et eller andet telt og der er sikkert også noget med øl der skal drikkes! Børnene skal naturligvis med op at se markedet og prøve alt muligt:-) Her venter vi på far inden vi kørte mod DK!

img_4327

God weekend herfra…

Knus og kram fra os i Stockholm

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor er det altså bare nemt....