Dengang og nu...

2 uger efter valget…

….kan jeg ikke umiddelbart sige, om jeg er blevet klogere. Valget er ikke afsluttet endnu. Faktisk har jeg ikke fulgt særligt meget med i medierne, hvilket jo er min egen skyld. Hvis jeg ville vide mere, ville jeg nok også kunne finde nogle svar. Men ingen på jobbet snakker om det. Heller ikke dagen efter selve valget. Er svenskere mere tilbageholdne med deres politiske holdninger end danskere? Diskuterer man mindre politik med hinanden generelt her i Sverige? Jeg er ikke sikker men jeg tror faktisk at det er tilfældet. Jeg er ikke specielt politisk engageret. Men jeg interesserer mig naturligvis for det til en vis grænse. Jeg er nok egentlig sådan meget normal hvad det angår. Ingen på jobbet snakker om det og slet ikke hvad man har stemt eller hvilket politisk parti man vil stemme på eller hvilke holdninger man har. Egentlig er det lidt underligt men jeg tænker nok ikke så meget over det fordi vi bor midlertidigt i er andet land og kan ikke stemme sådan rigtig! Vi kunne ikke stemme til riksdagsvalget, men kun kommunalt og jeg synes det er super svært at finde ud af hvilken indflydelse vi har på valget!

Lige inden vi skulle “vælge” hjemme i Sverige var vi en tur i Espergærde, hvor vi skulle besøge vores venner og deres 2 drenge. Vi havde ikke set hinanden længe og reelt set havde vi faktisk kun en hel dag sammen. Vi kørte fra Stockholm og det er en lang køretur, og det er egentlig for langt for en enkelt weekend, men vi gør det gerne for at se vores dejlige venner. De har også besøgt os, så det er det mindste vi kan gøre for at hænge lidt ud som vi gjorde i “gamle dage”. Så vi valgte at være kreative på Louisiana. Vi har faktisk aldrig været på Louisiana…vi har været i de omkringliggende områder og gået udenfor, men vi har aldrig været inde til en udstilling så vi tog alle afsted. De har et lækkert børneområde hvor børnene kan være kreative med maling, ler, tegne, klippe og klister og lego. De var vilde med det. Vi var sådan lidt på rundtur i det nordsjællandske så efter en fiskefrokost og lidt krabbe fiskeri på Espergærde Havn, endte vi i Helsingør og på Kronborg Slot. Vi nåede aldrig ind på Kronborg, fordi vi stoppede ved en af deres lækre cafeer. Vi trænge til kaffe og energi, så vi tog alle 4 børn med på cafe :o) Da vi var færdige var klokken mange og vi tog hjem for at slappe lidt af inden vi skulle nyde den sidste aften sammen. Hele søndagen gik med at køre hjem.

At være så tæt sammen en hel weekend minder mig om hvor mange år vi egentlig har kendt hinanden. Det er faktisk først i de senere år, at vi har været meget mere sammen end da vi gik i folkeskole sammen. Især efter at vi begge har fået mand og børn. Og sikkert fordi vi begge endte i københavn. Det minder mig endnu mere om at Laurits og jeg har kendt hinanden i mere end 11 år og snart har vi været gift i 6 år. Tiden flyver afsted og synes faktisk det er lidt svært at følge med. I den kommende måned har vi 2 fødselsdage. Ida og Laurits har fødselsdag, og derfor skal vi snart have sendt invitationer ud til Idas fødselsdag. Laurits fødselsdag bliver knap så vildt! Ida vil gerne have Pyjamas Party med pigerne fra klassen, så lad forberedelserne til et Kalas begynde :o)
Laurits og jeg tager sjældent billeder sammen. Vi tager nok bare mest af vores børn. Så dette må endelig komme med, der går sikkert lang tid før det kommer til at ske igen!

Lige nu er jeg på vej til København hvor jeg skal spille “bordfodbold” med mine gamle kollegaer fra da jeg arbejde i Arbejdernes Landsbank. Inden da skal jeg ses med en veninde jeg ikke har set meget længe. Det blir skønt med nogle timer for mig selv og glæder mig især over en tur tilbage til min gamle hood.

Denne gang med fly…det er lidt lettere!

Ha en dejlig weekend! Jeg ved at jeg vil gøre mit bedste 😊

Knus og kram fra os i Stockholm

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dengang og nu...