Når enden er god, er alting godt…

Det er nogle uger siden jeg sidst har skrevet om vores liv i Stockholm. Jeg kan ikke rigtig følge med tiden. Den forsvinder fra mig og oktober har været en måned med mange begivenheder. Vi sluttede oktober af med en miniferie i London. Det var vores efterårsferie. Vi valgte at tage væk og opleve noget anderledes. Ida har været i London før med Laurits, bare de 2 alene, så det var spændende at Emma skulle se nogle af de ting som Ida så dengang. Vi var på naturhistorisk museum, vi var oppe i London Eye, vi var rundt at kigge lidt, var i Hamleys – et ret stor legetøjs butik i 5 etager. Men der var så mange mennesker. Alle steder, alle vegne. I toget, i butikkerne, på museet, da vi stod i kø til at komme op i London Eye. Alle steder vi gik var der fyldt med mennesker. Jeg skulle købe noget til pigerne i Hamleys…pigen ved kassen spurgte om jeg kom fra Sverige og da jeg sagde ja, spurgte hun om der var efterårsferie i Sverige, for der var så mange svenskere. Og ja alle steder vi gik, kunne jeg også høre svenskere og andre nationaliteter og mange børn, så mon ikke der var andre i Europa som også holdte efterårsferie samme tid som os. Derudover ankom vi den 31. oktober. Dagen for Halloween. Så der var mange på gaden, udklædte og klar til fest. Butikker havde pyntet op og Halloween var at se de fleste steder. Det var hyggeligt at være sammen men børnene var altså sådan lidt efter hinanden hele tiden og havde altså også lidt svært ved at høre efter!! Så at gå rundt mellem alle disse mennesker og være obs på børnene, og altid holde i hånd osv og de så samtidig drillede og irriterede hinanden, gjorde at vi holdte pauser på hotellet og at Emma den ene dag sov en eftermiddags lur (hvilken hun yderst sjældent gør), fordi hun var så pylret og ingen kunne sige noget så begyndte hun at græde. Imens hun sov gik Ida og jeg en lille tur i China Town. Det var både sjovt og hyggeligt. Så havde jeg Ida alene, det var lidt nemmere, men også fordi hun er så nysgerrig og stiller mange spørgsmål om det hun ser og oplever. Når jeg kigger tilbage, er det nok fordi Emma er for lille til en storbysferie. I hvert fald denne slags og især fordi der var så mange mennesker. Lørdag stod vi op, spiste en lækker og sidste morgenmad på hotellet, sagde farvel til London og tog toget mod lufthavnen. Så når enden er god er alting vel godt eller?

P.s. hvis man skal besøge London med børn – hvilket man sagtens kan – så har de mange gode og gratis museer at byde på. Rigtig mange af de ting man kan se og aktiviteter der er i London koster penge – mange penge. Så det kan måske godt betale sig at tjekke op på det hjemmefra og lægge en plan over de ting man vil se. Og at der kan være kø til at komme i M&M’s Store samt Lego og lignende steder. Mine børn vil desværre gerne stå i kø! Især hvis det har noget med chokolade eller legetøj at gøre.

Fik jeg nævnt at både Ida og Emma er blevet Harry Potter fan. Vi er begyndt at se alle filmene hjemme. Ida har alderen, men Emma er nok lidt for lille til at se filmen. Hun forstår ikke alt, men vil alligevel gerne se lidt. Og det er så sødt for det gør alligevel lidt indtryk. Derfor var alt Harry Potter mega spændende i London. Og nu ønsker de sig begge Harry Potters tryllestav og alt med Harry Potter.

Efteråret er virkelig kommet godt igang. Vejret er kedeligt og gråt. Det regner lidt – ikke meget, men solen skinner ikke så meget. Vejret er generelt bare trist. Det betyder også, at både jeg og børnene snotter og hoster. Ida havde 2-3 dage med ondt i halsen, hoste og forkølelse og det kommer helt sikkert snart igen. Ondt i mave og opkast sæsonen begynder også snart og selvom det jo ikke er noget man skal begynde at tænke på i det daglige, tager jeg det alligevel mere rolig hvad angår mine eller børnenes sygedage. I Sverige er reglerne omkring børns sygedage lidt anderledes end i Danmark. I Sverige er det ens for alle. I danmark er det bestemt ud fra erhverv eller hvilket type arbejde, branche eller overenskomst man har. I Sverige er det mere almindeligt og mere end helt okay at holde sine børn hjemme når de er syge og i alle de dage de har behov for det. Hvis jeg ikke arbejder pga mine børn er syge, så får jeg heller ikke løn. Men til gengæld får jeg 80 % dækket (tror jeg) fra den offentlige forsikringskasse. Det vil sige, at er jeg ikke på job får jeg ikke løn og min arbejdsgiver skal ikke betale mig løn. Og derfor føles det også meget mere legalt når jeg melder mine børn syge og det virker som noget meget mere normalt og fleksibelt system at gøre det således. Jeg er helt klart mere til dette, end at have ondt i maven over at skulle ringe til min arbejdsgiver og sige at nu er mine børn syge (igen), aftale at jeg tager den første dag, far tager den næste eller den ene part tager flere sygedage fordi vilkårerne er bedre hos mor end hos far. I mit tidligere job fik jeg aldrig en bemærkning pga for mange sygedage med mine børn, men kender nogle som fik og hvad skal man gøre hvis man ikke har forældre eller andre der kan hjælpe. Nogle har bare mere syge børn end andre. Og det kan måske også komme an på hvilken chef man har. Hvor tolerent den person er. I Sverige er det som om…at sådan er det bare og man kommer tilbage når børnene er friske. Ved godt at det selvfølgelig også kan være sådan på en dansk arbejdsplads, men jeg har ofte haft ondt i maven over at skulle melde børnene syge igen og igen. Måske det også er en holdningsændring der skal til. Jeg er i hvert fald glad for denne her løsning også selvom jeg ikke er dækket 100% ind hvad angår min løn.

Ha en fantastisk weekend…

Knus og kram fra os i Stockholm