Endelig gode nyheder…

Ih altså hvor gik det stærkt da vi endelig fandt en bolig, som kunne være noget for os heroppe. Mit sidste indlæg handlede meget om at sige farvel til mit gamle hus og mit gamle hood og jeg savner det stadig, rigtig meget. Så meget, at jeg end dag drømmer om at komme tilbage og gerne tilbage til samme vej.

Men da vi var på ferie, så vi et hus på nettet som umiddelbart lige var noget for os. Enkel stil og forholdsvis renoveret og med plads til os alle 4 og en lille have. Det ligger lige i nærheden af hvor vi bor nu og kan faktisk kigge ned til fra vores lejlighed. Alt går som varmt brød heroppe, så vi vidste at det ville være svært, især når vi var på ferie. Der skulle være 2 åbne hus. Åben hus få dage inden vi kom hjem og så netop om søndagen hvor vi var retur fra ferie og nedpakning af hus, sent lørdag aften. Så vi meldte vores ankomst og kunne allerede se at det var der såååå mange der havde gjort det samme. Vi gik derhen – sammen med alle de andre – og på 15 minutter forelskede vi os i huset. Det sjove og ret så usandsynlige er så at dem der ejer huset er danskere…hvad sker der lige for det?? Da vi havde kigget rundt et par gange snakkede vi med mægleren og vi fortalte at vi var vilde med stilen for den var så dansk. Og sørme om ikke det er danskere der bor der!! Nå men vi gik hjem med en god mavefornemmelse, men var nødt til at gå i tænke boks, for vi vidste at vi ikke ville være de eneste der ville byde på huset. Det er det enste hus vi havde set, men beliggenheden var så god for så skulle børnene ikke skifte forskole og vi skulle ikke ud at lede efter en ny skole til Ida. Desuden begyndte vi at føle os en lille smule presset på tiden, da der her ville være overtagelse til juni og det er jo meget normalt med 3 måneders overtagelse. Vi turde ikke vente og besluttede os for at byde og mandag havde vi købt hus…:o) Det gik simpelthen så stærkt, men det er åbenbart sådan man gør det heroppe. Man byder og højstbydende vinder – eller sælger kan i princippet vælge hvem de ønsker skal købe, men mon ikke de fleste vælger dem der vil give mest..? Så mandag skrev vi under på en købskontrakt, hvor vi mødte sælger og det var jo super rart at de var danskere (kvinden er halv dansk, halv svensk) så hun kunne hjælpe med at oversætte kontrakten og afklare de spørgsmål som vi havde.  Nu har vi så 2 uger til at få ejendommen besigtiget og flere andre praktiske ting. Så handlen er vel først endelig i næste uge. Men det er mest fra vores side. Jeg tror ikke at sælger kan ombestemme sig:o) Håber jeg ikke.

Tænk at der pludselig kan ske så mange gode ting oveni alle de andre mindre spændende ting. Jeg savner stadig det gamle, men glæder mig til at flytte og få mine egne møbler tilbage, indrette og bare have mit eget. Selvom det først er til juni, så flytter vi ind når det er sommer og ikke når der er sne og kulde. Og i april kommer påske, hvor vi skal hjem til Danmark og jeg kommer hjem en tur alene med de små i maj og så er det lige pludselig juni.

En anden spændende ting er, at de små begyndte i børnehave i mandags, så nu har de gået der en uges tid og jeg synes det går ret godt. Trods sproget, kan de alligevel indfinde sig det nye sted. Ida var lidt genert første dag, men vi fandt hurtig ud af, at hvis ikke jeg var der gik det meget bedre. For hvis jeg var der, ville hun spørge mig hele tiden, hvad siger de andre børn? eller hvad spørger de voksne mig om?Men når jeg gik, så fandt de en løsning, eller udvej og fandt en måde at kommunikere på og så gik det bare derud af. Emma er mere sådan, nå okay det er her jeg skal være, jamen så gør jeg bare det. Men efter at have været konstant sammen med dem siden starten af januar er Emma altså blevet noget af en mors trold, så det går helt fint bare hun har kortere dage og skal først prøve at sove lur der i næste uge. Anden dag var hun ked af at jeg gik, og det er bare aldrig nemt at forlade et barn der græder, men de sagde senere at alt var gået rigtig fint. Næste uge prøver vi flere timer og ser stille og roligt hvordan det går. Tror ikke hun helt forstår hvad der foregår. Hun tror sikkert stadig at hun er i Danmark, men er startet et nyt sted. En ting der dog er rart, er at de går sammen og at Emma ikke længere går i vuggestue, men børnehave, så de er faktisk ret tæt, men delt op i hver sin gruppe.

Og nu hvor børnene er begyndt på sit, skal jeg også til at igang med lidt. Er derfor tilmeldt svensk på Folkeuniversitetet med start til maj og i 2 måneder, som den første del og anden del efter sommeren engang. Så kan jeg endelig komme igang med at lære det svensk:o) ja det er bra…:-)

Billedet er taget den dag de skulle starte i børnehave! Ligner et piger klar til fest og ballade.

Knus og kram fra os i Stockholm