Farvel sommerferie, du var skøn…

…og nu er du slut. ØV…For første gang i hele mit voksne liv, eller i hvert fald siden jeg startede med at arbejde, har jeg aldrig haft 5 ugers sommerferie, 5!!. Det var ikke sådan, at det startede med, at jeg satte mig ned og sagde…børn, nu skal vi have 5 ugers sommerferie sammen og det bliver bare dejligt. Vi har altid kun haft 3 ugers sommerferie sammen, og selvom det er skønt at have ferie med sin mand og børn tror jeg også de fleste kender følelsen af, at længes efter en uges ferie alene bagefter. Især når børnene er små foregår ferien på en lidt anden måde. Det er selvfølgelig dejlig at være sammen som familie og jeg er bestemt heller ikke tilhænger af, at børn skal sendes i børnehave når forældre holder fri, men når man vælger at holde 5 uger, så skal der planlægges lidt, må jeg så hilse og sige. Vi kunne også have haft nøjes med 3 uger, men da jeg fandt ud af, at de i 2 uger skulle et nyt sted hen uden de kendte nogle voksne, var jeg ikke i tvivl. Det skulle de ikke, så det blev altså til 5 uger. Men det er gået fint og vi har haft en del besøg og derfor har vi faktisk ikke været så mange steder for de sidste 3 uger blev tilbragt i Danmark og Gran Canaria. Og jeg siger Jer, at det sidste var det bedste ved ferien. Godt vejr hver dag, all inklusive og masser af timer hvor vi badede. Det var fantastisk. Det var faktisk anden gang at vi var der og valgte at komme tilbage igen i år. Mest fordi det er så nemt og lækkert og man bor i en lejlighed, som passer fint til en lille familie og der er køleskab osv. Men bedst af alt er at de har en klub (Lollo og Bernie) som børnene kan komme i fra de er 3 år, så Emma kunne være med i år, fordi hun fyldte 3 inden vi tog afsted. Og det betød at de kunne få en lille pause fra poolen og lege og tegne, danse og se tegnefilm m.m. Så det par gange var de begge afsted samme tid, så mor og far kunne ligge ved poolen og slikke sol uden afbrydelser og det er perfekt. Vi kunne sagtens finde på at vende tilbage. Hotellet er forholdsvis nyrenoveret, har både børnepool og almindelig pool, lækker restaurant og ligger lige ved stranden. Der er ikke så meget by over Playa del Cura, men vi havde lejet en bil, så vi kunne køre nogle ture. Vi kunne godt finde på at komme tilbage igen, men måske ikke lige næste år!

Det utrolige ved sådan en ferie er alle de ting de små poder lærer. Ida som snart bliver 6 kan altså seriøst næsten svømme og dykker nu under vand både med dykkerbriller og uden og hun var mega sej og prøvede sig frem og hun blev bedre for hver dag der gik. Emma blev også modig og begyndte at hoppe i det dybe vand og var helt (næsten) ok med at få vand i hovedet hvis hun røg lidt under. Og det er jo super fedt for Ida skal snart begynde til svømning så nu er hun bare klar. Lige nu overvejer vi om Emma også skal gå til noget, f.eks, dans eller gymnastik, men tror faktisk vi er lidt sent ude i forhold til at finde noget tæt på. Nu må vi se.

Som skrevet var ferien rigtig god, men da jeg tog hjem til Danmark, vidste jeg også at det formentlig var sidste gang jeg så min elskede morfar. Og ganske rigtig. Han døde den 1. august derhjemme efter kort tids sygdom. Jeg nåede at se ham og sige farvel imens han var nogenlunde klar men alligevel så syg, at han lå i sengen og blundede det meste af tiden. Han fik mulighed for at se børnene og give både Emma og jeg vores, ja aller sidste fødselsgaver nogensinde:-(. Det var en svær afsked og nåede også at se ham endnu engang inden han sov ind og han var heldigvis ikke alene da han døde om natten. Men jeg vidste godt hvilken trist nyhed min mor havde da hun ringede næste morgen. Min morfar har altid været der for mig og han var sådan en rigtig rar mand, der altid var positiv, åben og optimistisk. Han havde sådan en tilgang til livet, at det hele skal sgu nok gå. Han var kreativ og altid klar på hvad som helst og ja bare ufattelig velholdt af alle. Han nåede at blive 90 år, hvilket vi fejrede i december sidste år. Desværre blev han syg i april og fik kort tid at leve i, men han holdt ud og troede til det sidste, at det hele nok skulle gå. Han døde dagen før min fødselsdag….jeg egentlig er glad for at han ikke døde på min fødselsdag, men hvis han gjorde havde jeg sagt til ham at det var helt ok morfar. Da vi kom hjem fra Gran Canaria, som vi tog til fra Aalborg, begravede vi ham lørdag den 12. august og vi hyggede os ligesom han gerne ville have haft vi gjorde. Det var en meget svær afsked. Nu kan han være sammen med min mormor og jeg vil savne dem for evigt og de vil altid være i mit hjerte. Jeg er bare glad for at han oplevede Ida og Emma og sine andre oldebørn og at han nåede at nyde dem og være sammen med dem, give dem gaver og lege lidt med dem. Han var en god morfar og oldefar:o) Hvil i fred morfar…Jeg nåede at få det her billede af ham da jeg var hjemme i April! Ved siden er billedet af kransen som han fik da vi sagde farvel.