Kender I det når man bare er træt..man orker ingenting, gider ingenting, er doven og vil hellere spi
Se næste indlæg >
Året der gik…
Ja helt utroligt kan jeg nu sige, at der er gået 1 år, eller næsten 1 år siden vi flyttede og kan simpelthen ikke forstå, at det præcis er i dag, jeg stoppede med at arbejde og havde sidste arbejdsdag! Det var vemodigt men alligevel ok. Det var en god dag og en god afsked med gode kollegaer, gaver og flæskesteg efter arbejde. En underlig fornemmelse men også en slags lettelse for nu skulle jeg være mere sammen med mine piger, flytte til et nyt land og ja… Ikke arbejde i noget tid! Og jeg ville lave en blog om vores liv i Stockholm, så familie og venner kunne følge med.
Se mit allerførste indlæg her: Vores nye liv i Stockholm
I 2017 er der sket mange ting, mange gode ting, og vores liv er egentlig blevet en del anderledes end jeg nogensinde havde troet, men det er heldigvis ikke blevet dårligere. I starten af året solgte vi vores elskede hus, på den bedste vej der findes på Frederiksberg. Det var sørgeligt men nødvendigt og ja det var bare et hus, men jeg savner det og tænker tit på alle vores minder og de dejlige naboer vi havde. Inderst inde håber jeg, at bo der igen en dag, men måske det alligevel ikke vil føles på samme måde som dengang.
Vi flyttede til et nyt land, Sverige og det var ikke en svær start men en udfordrende start. Det var alt fra papir der skulle udfyldes, steder der skulle ringes til, falde til, finde børnehave og skole til børnene, lede efter hus og bare det at handle i supermarkedet føltes anderledes. Men ligeså stille begyndte tingene at falde på plads. Vi fandt et hus, jeg startede på svensk, børnene startede i børnehave efter at have gået hjemme sammen med dem i 2 måneder. Sommeren kom og vejret heroppe var dejligt. Vi fandt en lokal strand som vi ofte besøgte når jeg hentede børnene tidligt fra børnehave. Sikke en frihed. Børnene begyndte rigtig at trives og især Ida udfoldede sig virkeligt meget på svensk hen over sommeren.
Og en af årets store begivenheder var, da Ida skulle starte i skole. Det var en stor sag, både for Ida men helt sikkert også for Laurits og jeg. Hun var stadig bare 5 år, stadig lille ( syntes vi) og endnu ikke flydende på svensk. Men det at hun skulle starte med nogle andre fra børnehaven var en trøst for os alle. Og starten gik så fint og hun er bare så glad for at gå i skole, har søde venner og elsker at have musik i skolen.
En anden stor ting som skete i år, helt præcis den 1. August – dagen før min fødselsdag, mistede jeg min elskede morfar, børnens oldefar. Han var syg og havde været det i lidt tid. Jeg er så taknemlig for at jeg havde nogle gode stunder med ham tidligere på året inden han blev rigtig syg og sidst på sommeren, da han var syg men stadig var sig selv. Han fik givet Emma og jeg vores sidste fødselsdagsgaver liggende i sin seng. Og han nåede at blive oldefar igen få uger før sin død, da min kusine fik sit barn nr 2. Han nåede at holde hende og sige hej til hende, inden han døde. Vi tog på sommerferie og begravelsen fandt sted da vi kom hjem. Det var hårdt, men han havde levet et langt og godt liv og ligger nu begravet sammen med min mormor.
I efteråret fortsætte jeg med mit svenske, og har nu haft svensk på programmet i 3 måneder nu. Jeg fortsætter selvom jeg faktisk troede at jeg ville stoppe og starte med af læse, men jeg venter med at læse til sommer – hvis jeg kommer ind – og vil så fortsætte med det svenske et par omgange endnu og ind i foråret. Måske jeg finder et job. Jeg er åben overfor alle muligheder. Det tror jeg faktisk er vigtig, når man flytter til et nyt land. Sproget er man altså nødt til at lærer, og åbenhed er en nødvendighed. Også selvom det “bare” er Sverige og svenskere kan virke indadvendte i mange tilfælde. I min klasse har jeg lært en masse søde piger at kende og det føles rart. At have nogle tæt på, når alle dem man ville ønske var tæt på er lidt langt væk…og jeg er sikker på at de tænker det samme.
Det er så rart at finde andre som står i samme situation som en selv og derfor er jeg taknemmelig for de nye venskaber som jeg føler vi har fået i løbet af 2017. Håber de fortsætter meget længe endnu. Jeg er også taknemlig for alle dem, både familie og venner, som har haft lyst tilsat besøge os. Det er dejligt at have besøg og dejligt at vise alle hvor vi bor og Stockholm. Håber det fortsætter og at der kommer mange flere og besøger os.
Nu vil jeg snart tage til Danmark sammen med mine børn og hygge mig et par dage og vente på at Laurits kommer. Vi skal besøge alle, julehygge og slappe af. Men det jeg glæder mig allermest til er vores rejse til Miami i slutningen af december. Vi skal nemlig fejre nytår på et kæmpe skib der sejler til Mexico og et par andre steder, så vi glæder os til sol og varme og håber at sneen og frosten er væk når vi kommer hjem senere i januar. Det er den sikkert ikke og der er nok endnu mere koldt, men så kan vi glæde os over at vi går mod lysere tider.
Bloggen holder derfor en lille pause til jeg er tilbage fra ferie i januar. I kan følge med på Instagram under lulleblue. Må I alle få den bedste jul og må alle jeres ønsker blive opfyldt. Jeg ønsker jer et rigtig godt nytår og vi ses i 2018. Vi får se hvad året byder på. Håber I har lyst til at følge med…
Ingen kommentarer endnu