En velfortjent pause….

Kender I det når man bare er træt..man orker ingenting, gider ingenting, er doven og vil hellere spise usundt og bare ligge på sofaen…sådan havde jeg det i perioder da jeg arbejdede. Og tænker at det skam er normal, men sådan er jeg begyndt at have det nu! Træt med træt på..og føler mig også lidt doven. Og tænk, jeg går ikke engang på arbejde. Men må sige, at mine børn er noget at et stykke arbejde for tiden. De skændes og slåes og roder helt vildt. De gider heller ingenting og jeg er træt af at skælde ud. Heroppe er der for tiden meget mørkt. Det kommer jo ikke som en overraskelse, sådan er det jo også i DK…men heroppe bliver det mørkt sådan en halv time tidligere vil jeg tro. Og så er der monster koldt og minus grader de fleste dage, så tænker om der snart kommer en masse sne. Men det gode ved de meget kolde dage er, at så er solen som regel fremme og det er super dejligt med lyset, for tror simpelthen jeg snart går i vinterhi og først kommer frem til foråret, når fuglene begynder at pippe og der kommer blade på

Da vi vågnede torsdag morgen havde vi fået en smule sne. Det var ikke meget og der var ikke så koldt, så tænkte at det nok ikke blev liggende længe. Det resulterede dog i meget glatte stier og veje og det er noget man skal vænne sig til heroppe. De salter ikke men stryger sten på vejene og nogle stier. Trods sneen synes Laurits, at han lige ville cykle til stationen, da han skulle på job. Det gik desværre ikke som planlagt, da han i et sving ned af en bakke vælter på sin cykel og tager fra med armen. Han rejser sig op og cykler videre og tager på job. Men et par timer senere, ringer han til mig. Han vil gerne til lægen eller skadestuen, men hans ID ligger hjemme. Jeg var på vej til svensk, men tog tilbage efter hans ID og med bus og tog tilbage til byen igen for at mødes med ham. Vi fandt ud af hvor vi skulle tage hen og hvor akutmodtagelsen lå. Han havde ondt kunne jeg se. Vi håbede, at vi ikke skulle vente en hel dag. Vi kom derind og selvom det alt i alt tog en del timer, fra vi kom til vi fik lov til at gå, gik det nu alligevel ret hurtig. Der var styr på tingene og vi sad ikke at ventede i et stort venteværelse. Der var ligesom et flow i det der skete og han blev tilset af en læge næsten med det samme. Armen så ikke pæn ud og der skulle tages røntgen. Det tog lidt tid, men heldigvis kunne vi gå hjem uden at han fik gips på armen, og kun et lille brud på albuen som skal hele af sig selv. Og så må han leve med smerten (kan selvfølgelig tage smertestillende), ikke bære noget tungt i 4 uger samt forvente at have meget ondt i ribbenene. Og min mand havde derfor sin første sygedag i omkring 10 år, så det går jo nok. Det værste jeg tænker lige nu er…hvem skal være vores mega tunge kufferter når vi om 3 ugers tid rejser til Miami!!?? Altså det kunne han da godt lige have tænkt over :o) Nå men til Jer der undrer…nej han havde ingen hjelm på….Har forsøgt at sælge ideen til ham, så nu må vi se. Ida var forresten vildt skuffet. Hun havde håbet på gips, så hun kunne tegne på det, haha

Jeg er så glad for at det snart er jul og dermed juleferie, for jeg trænger snart til lidt sol, varme og ja bare lidt ferie – utroligt nok. Ja en velfortjent pause….men det fik jeg faktisk også sidste weekend da jeg gik ud med de sødeste piger fra min klasse. Vi mødtes først til drinks og så var vi var ude at spise lækker mad. Bagefter tog vi på bar…ja I læste rigtig. Og jeg fik mit første tequila shot i MEGET lang tid. Blev inspireret af mine 2 mexicanske klassekammerater, som sad og NØD tequila. Det fandt jeg lidt mærkeligt, hvorefter jeg og en anden besluttede os for at vise hvordan man rigtig drikker det…o:) Bare ned med det!!  Så efter diverse drikke med paraplyer osv., fandt jeg min seng og havde kun lidt ondt i håret dagen efter haha. Kunne endda bage pebberkakor med børnene!

På søndag skal Ida have danseafslutning og der skal være show for alle forældrene. Svømning har også afslutning og i næste uge vil jeg glæde mig til et par forskellige hygge/veninde dates og dem skal I nok høre mere om. I næste uge er det også 1 HELT år siden, at jeg havde sidste arbejdsdag. Tiden går virkelig stærkt og jeg tror at næste uges indlæg skal være årets sidste…sikkert med reflektioner og tanker om det seneste års tid om vores liv i Stockholm. Herefter går bloggen på juleferie og tager en velfortjent ferie til varmere himmelstrøg når vi har fejret jul hjemme hos familien i Nordjylland.

I må have den dejligste weekend med julehygge :o)

 

 

 

 

Knus og kram fra os i Stockholm