Danske traditioner i Sverige!

Min “eksamen” i svensk!

Mit svensk kursus er ved at være slut, jeg har kun kort tid igen og i den forbindelse skulle jeg lave et projekt. Et emne som jeg selv bestemte, og derefter skulle jeg fremlægge det for klassen. Det samme skulle alle de andre. Der var én regel og det var, at vi ikke måtte lave et projekt/emne om det samme. Så da vi er mere end 10 i klassen, så bliver de sidste timer fyldt med disse fremlæggelser. Min er “overstået”, da jeg var en af de første. Vi skulle i starten af januar, da klassen startede igen, finde på et emne, som man havde lyst til at fortælle de andre om og så havde vi lidt tid til at tænke over hvordan man kunne gøre det. For at undgå alt for mange forskellige emner, skulle noget af arbejdet foregå i grupper. Mit emne var “hvordan skaber man et netværk, når man flytter til et nyt land”. Et emne som jeg selv synes er ret interessant og det skulle jo selvfølgelig indeholde min egen erfaring og tips til hvordan man skaber et netværk. Jeg følte mig helt som en lille skolepige igen, et lille projekt som skulle fremlægges og tænk nu hvis det lød åndsvagt. Utroligt hvad et andet sprog kan gøre ved ens nervøsitet. Det er jo bare svensk. Men de andre grinede bare ad mig og sagde, tænk dog lige på os…du er jo alledere god til svensk, så du skal slet ikke være nervøs:o) Og ja selvfølgelig gik det jo fint. Min lærer sad pænt og smilede og nikkede og tog notater og bagefter kom hun med en kommentar. Så det var ikke en rigtig eksamen, men alligevel sjovt at prøve. De andre havde emner som kulturlivet i Stockholm, svensk mad, hvad kan man lave med børn i Stockholm og lignende emner som disse. Så fik da også et par tips til nogle forskellige spisesteder og steder at gå hen, samt steder som jeg ikke kendte til. Jeg har 2 uger igen og der mangler fortsat nogle fremlæggelser. Bagefter er jeg er igen fri som en fugl, men forhåbentlig med et job snart. Egentlig kunne jeg bare fortsætte med svensk, men føler mig klar til at stoppe nu og videre til et arbejde. Forhåbenligt et dansk, måske et svensk. Hvem ved..:o)

img_5524

Sidste weekend skulle vi fejre fastelavn og en dansk tradition skulle fejres heroppe i Stockholm i Den Danske forening i Stockholm. Men sygdom hos børnene måtte desværre sætte en stopper for det. Det startede lørdag og søndagen blev værre. Begge har været ret syge med en ordenligt omgang influenza og det har taget mange dage den her gang. De har ikke været så syge meget længe. Og i sådan en situation er jeg jo kun glad for at jeg ikke arbejder lige nu. Men i går kunne de endelig komme afsted og jeg kunne komme til svensk. Fastelavn må derfor vente til næste år, desværre. Godt jeg ikke havde fortalt børnene hvad vi havde af planer, så var de formentlig blevet ret skuffet.

Her ses et par syge børn…

img_5503

Denne her weekend bliver rigtig god. I går aftes ankom de bedste venner fra Danmark. De skal være hos os til søndag og vi skal bare hygge os både børn og voksne. Vi har i dag været kulturelle og set Vasa museet som ligger på Djurgården. Et sted hvor der ligger mange andre kulturelle steder. Vi har været der en enkelt gang før, men det er et godt sted for børn og det er et stort museum, så der er masser af plads at boltre sig på. Vasa er et meget meget gammel skib som sank første gang det skulle i vandet i Stockholms havn. Der lå det så i rigtig mange år, men tilbage i 1950’erne fik man hevet det op og i dag er det udstillet. Det er virkelig kæmpe og der følger en masse historie med og en lille film, som børnene kan se på museet. Det er også spændende at se alle de ting som var om bord på båden som man har restureret og udstillet. Alt i alt et super godt museum, som er gratis for børn, så det er kun de voksne der skal betale en entre pris på sek kr 130. I morgen overvejer vi også et museum. Vi må se hvad vi får tid og lyst til. Men når der er 4 børn, skal der altså ske lidt aktivt. Derudover synes jeg også det er rart at gæsterne ser lidt af Stockholm, når nu de er her. Ellers skal den stå på hygge, god mad og børnene skal da se børne MGP naturligvis:o)

3cb8575f-4179-4cd0-ba8f-68ccdbba5aba

God weekend.

Knus og kram fra os i Stockholm

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danske traditioner i Sverige!