Flere besøg af den slags, tak :o)

Svensk for begyndere!


9e0e2402-51f3-4b20-a798-32c4602a1cad

Jeg er i denne her uge begyndt på mit svensk kursus og hvor er det altså bare dejligt at komme lidt ud og dejligt at kunne sige, at jeg skal noget hver tirsdag og torsdag. Jeg kunne da godt få tiden til at gå selvom de små er i forskole, men synes det er rart at jeg ved, at 2 dage om ugen er afsat til det. Det er 2,5 timer + transport jeg bruger hver gang, så lektier kan jeg f.eks. godt nå at lave inden jeg skal afsted, da kurset først starter ved middagstid. Det er folkeuniversitet jeg går på, og det ligger meget centralt og er nemt at komme til. Det tager ca. en halv times tid med bus og tog og derefter kun en lille gå tur. Jeg ville ønske at jeg kunne cykle derind, men min cykel, men den kommer altså først til juni med resten af vores flyttelæs. Jeg har nu været der 2 gange og er ret begejstret. Læreren hedder Lena er ung og sjov og gør det bestemt ikke kedelig. De andre på holdet – vi er i alt 8 stk – kommer fra rundt om i verden. En fra Bolivia, Mexico, Tyrkiet, England, Litauen, Kina, Brasillien og så lige Danmark. De virker søde og alle har forskellige aldre og med forskellige baggrunde. De synes det er lidt snyd, at jeg går på kurset og mener bestemt at jeg har en fordel, hvilket nok også er rigtig, men jeg har så sprunget det første kursus over, som de allerede har gået på. Så de har en lille fordel, fordi de har gennemgået noget grammatik og nogle andre ting, altså meget lette fraser, øvelser osv. Jeg tog en sprog test for st finde ud af, hvilket niveau jeg skulle være på og jeg behøvede så ikke det laveste niveau, men det næste. Selvom jeg er fra Danmark, synes jeg stadig at nogle ting kan være lidt svære. De bruger nogle andre ord om en helt masse ting, så det er de ord jeg så småt er ved at lære. Og lige nu efter 4 måneder heroppe, er jeg på det stadie, at jeg forstår næsten alt og kan sige mange svenske ord, men at få det sagt i en sætning, så det lyder svensk er faktisk sværere end jeg havde regnet med. Men det er jo netop derfor jeg går på sådan et kursus og håber da helt sikkert at lære en masse og det tyder det også på. Min lærer er meget god til at lære fra sig og hjælper med udtalelse og egentlig er der fint tid at blot at spørge om noget helt andet, som man synes man har brug for at vide noget om. Dette kursus har en del 2 som starter efter sommeren engang og jeg behøver det nok ikke, men vil helt sikkert overveje om jeg vil tage dette med.

Det er jätte bra….

I denne her uge har vejret været bare været så dejligt. Solen har siden mandag skinnet fra en skyfri himmel. Nogle dage lidt kølig, men i solen super dejlig og knap så meget blæst. Så i mandags på 1. maj, stod den på tur med familien. Laurits havde fri, da 1. maj er en helligdag heroppe, så vi nød en ekstra lang weekend. Mandag tog vi derfor på Skansen. Skansen ligger på Djurgården, denne her ø, som har en masse museer, parker, tivoli, Akvarium, diverse aktiviter osv. Nu var tiden kommet til Skansen, som er et sted med dyr fra den svenske skov, underholdning, teater, legeplads og meget mere. En slags zoo med ekstra ting…Og Skansen ligger højt oppe, så vi måtte – til børnenes fornøjelse – med et lille tog op ad bakken. Der var en fantastisk udsigt over Stockholm centrum. Vi hyggede en del timer og endte med at købe en årskort, så vi helt sikkert kan komme igen. Det var en fornøjelse for de små. Og vi nåede slet ikke det hele, så vi må afsted igen.

Derudover har Laurits og jeg har været til informationsmøde på Idas nye skole. Ida var ikke med, første møde var kun for forældrene. Næste uge skal hun med og møde sine kommende klassekammerater og lærer. Jeg synes det gik rigtig fint og skolen er sådan en lille skole, så når hun skal starte i 4. klasse, skal hun videre til en anden skole. Skolen virker hyggeligt og lærerne virker meget kompetente, søde og omsorgsfulde. Og det er jo et meget godt udgangspunkt for at starte. Især når man som Ida ikke er helt sikker på sproget endnu, men hun skal først starte 21. august, så hun lærer nok en masse inden da. Hvis vi stadig boede i DK, skulle hun her i maj starte i  SFO og videre til skole i august. Her bliver man i forskole og starter på fritidshem en uge eller to inden skole start. Hun starter en uge inden, fordi vi holder ferie. Det er og bliver så spændende. Tror næste gang vi er i Danmark at vi skal kigge på en skoletaske. Har endnu ikke fundet nogle pæne i Sverige. Måske jeg ikke ved hvor man skal kigge??

Sidst men ikke mindst prøver jeg fortsat at blive klar til mit halvmarathon den 21. maj i Aalborg hvor kommer hjem til Danmark. I dag blev det til hele 15 km, men shit hvor var det hårdt. Jeg kan sagtens komme op på 10 km og det er ok, jeg kan også presse mig selv lidt mere og løbe 12 km, men i dag ville jeg prøve at presse mig selv til 15 km, så jeg kan nå at løbe det et par gange inden jeg skal deltage. Lige nu er jeg lidt i tvivl om hvorfor jeg har tilmeldt mig og ret så usikker på, hvordan det mon skal gå og om jeg kan slæbe mig over målstregen, men nu er jeg tilmeldt og vil helt sikkert forsøge at gennemføre. Det vigtigste må være at gennemføre og ikke hvad tiden bliver…for jeg er altså ikke den hurtigste løber der findes:o)

Weekenden byder forhåbentlig på mere godt vejr og vi skal grille hos vores nye danske venner og det glæder vi os til. Dejligt med lidt dansk bekendskab heroppe:o)

I må  have den dejligste weekend…

P.s. imellem tøjvask i massevis, madlavning, indløb, følge børn til og fra forskole, løbeture og en masse diverse praktiske ting for jeg også tid til at se lidt netflix. Nogle som har set 13 Reasons Why? (Døde piger lyver ikke)  Wow hvor er den god, men barsk. Den har fået meget kritik og mange fraråder deres børn at se den, men f… hvor er den bare god og jeg så et afsnit efter et andet så snart det kunne lade sig gøre.

 

 

 

Knus og kram fra os i Stockholm

1 kommentar

  • Hej
    Hvis I skal til Aalborg, så kig op forbi vicca.dk i Hjallerup – der finder du et stort udvalg af skoletasker fra Ergobag og Jeva – vi har Vendsyssel længste og flotteste skoletaskevæg 🙂 God vind til løbet. Hilsen Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flere besøg af den slags, tak :o)