OMG....!! :-)

Om at komme ovenpå igen…!!

b7dec27f-ec8a-4b3b-baa3-ec4bd3097b32
Min plan var at skrive et indlæg hver uge og det har jeg også næsten overholdt…vi har lige været på ferie og efter vi er kommet hjem har jeg simpelthen ikke kunne overskue det! Vi landede i København en tidlig morgen og havde planlagt at tage tilbage til vores vidunderlige hvide hus på Frederiksberg! Det er solgt men vi havde på det tidspunkt endnu ikke flyttet alle vores ting! Et flyttefirma var bestilt til 2 dage efter, så vi skulle bare sove og pakke og flytte! Men hvor var det hårdt altså!! Ikke bare fordi vi var trætte og dag og nat var vendt lidt rundt, men fordi det gik op for mig hvor meget jeg kommer til at savne mit elskede hus. Jeg (vi) var sååå glade for det og det havde alle de gode ting et hus skal have, dejligt have og søde naboer! Alt hvad vi skulle bruge af indkøb og institution og skole var i nærheden, så nærmest perfekt! Det tog 5 min at cykle til Gammel Kongevej, hvilket er en helt fantastisk gade med masser af liv, shopping og cafeer.

Vi valgte sidste år at sætte vores hus til salg i forbindelse med vores flytning, fordi det virkede mest rigtigt. Vi kunne også vælge at leje det ud men der var en masse skattemæssige aspekter som vi synes besværlig gjorde processen. Desuden er det svært, at leje hus i Sverige hvorfor vi tænkte, at et salg ville give os størst mulighed for at lukke et kapitel og starte et nyt. Og det gjorde vi så. Men det var så hårdt og der blev fældet en del tårer da vi stod i et tomt hus og skulle med flyveren til Stockholm. Jeg havde det faktisk som om jeg lige havde mistet en person tæt på mig og sådan føles det lidt stadigvæk. Og lige nu tænker jeg stadig på det hver dag, men har det trods alt lidt bedre,  fordi at vi nu kun bor et sted og ikke to og skal ikke hele tiden tænke på hvordan det mon går med huset og altid tænke over praktiske ting. Nu er det tomt og køber har overtaget det, slut prut.

Nu mangler vi bare at finde en ny bolig. Der er nyheder på vej men gemmer det lidt til mit næste indlæg, så I har lidt til gode.

Af andre prositive ting kan det siges at pigerne nu har fået plads og skal starte på mandag:-) Og det bliver dejligt for os alle og ikke mindst for dem. Havde glædet mig til rollen som hjemmegående mor men kan godt se, at det ikke er det bedste for nogen af os i længden. De har brug for at komme ud blandt andre børn, især Ida som skal starte i skole. Det har været rart og super dejligt at vi har haft nul sygdom, hvilket jo er jo en fordel når man går hjemme. Men man skal som hjemmegående være god til at aktivere og have tålmodighed. Sidst nævnte er ikke min stærkeste side så nogle dage er jeg nok mere en sur mor end en glad hjemmegående. Det betyder også, at når de er faldet godt til kan jeg begynde at kigge efter et svensk kursus. Det er jo ikke russisk men hvis jeg på sigt skal finde et job, tror jeg det vil være godt for mig. Så kommer jeg også lidt ud.

En anden ting som virkelig trækker tænder ud og er til mere den negative side, er alt det papir vi modtager i forbindelse med vores flytning til Sverige. Der kommer virkelig mange breve ind ad døren og det meste skal sendes retur, hvorfor en tur til posthuset eller købmanden er nødvendig. Vi har nu en stak blanke kuverter herhjemme, så vi er klar til at sende det retur. De sender nemlig ikke retur kuverter med!! Og det er jo vigtig at tage stilling til alt og det er alt fra sygesikring til A-kasse, tegning af diverse forsikringer samt ansøgning om børnebidrag osv. Sverige er total oldnordisk og bagud i forhold til Danmark hvad angår at være digitalt. Så det skal vi vænne os til. Tror at vi alene i denne her uge,  har modtaget min. 20 breve. Håber snart det stilner af igen, når vi stille og rolig kommer på plads. Det er derfor forståeligt, at det går væsentligt bedre med postvæsenet i Sverige end i Danmark. Her sender de jo vildt mange breve. Så det giver god mening synes jeg. Når vi kontakter kommunen eller skatteverket skal vi udfylde en masse fysiske papirer og det er næsten ikke til at holde ud. Sverige beder også om flere forskellige slags dokumentationer for alle mulige forhold i DK, hvilket ok. Når vi så ringer til DK, så siger de ja helt fint, det fikser vi og sender det i vores danske e-boks hvorefter vi printer det ud og sender det videre. Hvis det var omvendt ville vi helt sikkert skulle dukke op et sted, vente i en lang kø og udfylde en masse papir:-( Så der er lidt at vænne sig til.

Nå men nu skal jeg jo huske at fokusere på det positive. Vi skal ikke længere tænke på vores hus i Danmark, selvom vi savner det. Børnene skal starte på mandag i forskole og foråret er på vej. Sidst men ikke mindst regner jeg med, at kunne komme med flere gode nyheder i næste uge. Og nå jo, så har jeg i dag haft besøg af Line og hendes søde pige Milla på 4 år. De er danskere og er lige flyttet fra Frankfurt til Stockholm og vi mødtes på en Facebook gruppe der hedder danskere i Stockholm. Så vi kunne i dag snakke (og drikke kaffe) om alle de ting  man gennemgår som familie når man pakker et liv ned og begynder et nyt i et helt andet land. Det var hyggeligt og håber og tror helt sikkert at vi skal ses igen:-)

Knus og kram fra os i Stockholm

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OMG....!! :-)